Del : SMS
Berlingske Business

K: Skatteminister bør se på Mærsks dødsbo

22BUSMaersk.jpg
Mærsk Mc-Kinney Møller fotograferet til A.P. Møller - Mærsk A/S generalforsamling torsdag 12. april 2012. Han døde 16.april 2012. 98 år gammel. Arkivfoto: Nils Meilvang

Sagen om skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møllers dødsbo og 1,5 mia. kroner havner nu på skatteministerens bord. Der er et alvorligt hul i loven, som bør lappes, mener de Konservatives skatteordfører.

Artiklen fortsætter under annoncen

Har Gentofte Kommune mistet 1,5 mia. kroner i indtægt på grund af et hul i loven? Eller sov kommunens ledelse selv i timen, da den ikoniske skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møllers dødsbo skulle gøres op?

De spørgsmål bliver nu genstand for politisk opmærksomhed på Christiansborg, efter at Berlingske Business har fået aktindsigt i en af de største arvesager i danmarkshistorien. De Konservatives skatteordfører i Folketinget, Brian Mikkelsen, vil have skatteminister Karsten Lauritzen (V) til at se på den lovgivning, som både Skat og landets kommuner skal rette ind efter, når rige borgere efterlader sig en formue.

I en konkret sag om Mærsk Mc-Kinney Møllers dødsbo er Gentofte Kommune gået glip af sin andel af cirka 4,5 mia. kroner på grund af en forældelsesfrist på to år, lyder det fra kommunens borgmester, der ærgrer sig voldsomt over situationen. Men borgmester Hans Toft (K) får nu en hjælpende hånd fra partikollega Brian Mikkelsen på Christiansborg.

»For mig ser det ud, som om der er et utilsigtet hul i loven. Både staten og kommunen skal have sine penge, og derfor bør der ikke være en forældelsesfrist, der kan vende rundt på det hele og betyde, at kommunen ikke får den andel, som den har krav på. Der bør ikke være nogen tidsgrænse, fordi Skat så har et meget uheldigt og forkert incitament til at trække sagen i langdrag. Hvis der overhovedet skulle være et incitament, skulle det være modsat. Altså at staten ville miste sine penge, hvis ikke Skat fik rubbet neglene og behandlet sagerne hurtigt. Derfor mener jeg, at skatteministeren skal få kigget på det her, der ligner et hul i lovgivningen,« siger Brian Mikkelsen.

21BUSMaersk-bisaettes-loerd.jpg

Skatteministeren bør også tage fat i den konkrete sag, hvor Gentofte Kommune på grund af en toårig forældelsesfrist har mistet en indtægt på omtrent 1,5 mia. kroner fra Mærsks dødsbo, mener Brian Mikkelsen.

»Det er utilsigtet og imod intentionen i loven, og der er for mig at se gået noget fuldstændigt galt. Derfor må skatteministeren også se på, hvordan den konkrete sag er blevet behandlet. Det er hverken retfærdigt eller rimeligt, at dette er sket, og derfor er skatteministeren nødt til at bruge sin rolle som demokratisk vagthund og bede sine embedsmænd kigge på sagen igen,« siger Brian Mikkelsen.

Men hvis skatteministeren tager en enkelt sag op, risikerer han vel også at blive bedt om at tage andre sager op?

»Det er klart. Alle er lige for loven uanset beløbets størrelse, og derfor må ministeren spørge i sit embedsapparat, hvilke parallelle sager, der findes. Så må han tage dem op, så alle kommuner får det, som de reelt har krav på i denne type sager,« siger Brian Mikkelsen.

Den konservative skatteordfører reagerer på de artikler, som Berlingske Business har skrevet om den sagshåndtering, der kan have kostet Gentofte Kommune 1,5 mia. kroner. Penge der kunne være brugt på skoler, plejehjem, kulturgoder og andre fordele for kommunens borgere.

Gentofte Kommunes øverste leder, borgmester Hans Toft, mener, at dødsboet efter Mærsk Mc-Kinney Møller kan være blevet behandlet forkert, og at kommunen mod reglerne er gået af med sin andel af arven. Gentofte Kommune forventede oprindeligt at få andel i de skatter og afgifter, der blev betalt efter Mærsk Mc-Kinney Møllers død i 2012. Samlet blev der betalt skatter og afgifter for op mod 4,5 mia. kroner, hvoraf Gentofte Kommune skulle have haft en tredjedel.

Men en særlig paragraf, der blev indført i forbindelse med kommunalreformen, medfører, at hvis der går mere end to år med at afslutte boopgørelsen, tilfalder alle pengene staten. Mærsk Mc-Kinney Møller døde i april 2012, og boet skulle have været afsluttet inden 1. maj 2014. Men det skete ikke.

Mæærsk

Også i tre andre tilfælde – med langt mindre summer – blev skæringsdatoen overskredet i 2012. Alle skatter fra dødsboerne er derfor tilfaldet staten, og Gentofte har ikke fået andel i dem. Det viser et svar fra Skat til Gentofte Kommune, som Berlingske efter en aktindsigt kunne fortælle om tidligere på ugen.

»Hvis man ser på de sager, kan man få den opfattelse, at Skat selv kunne styre, hvornår en sag var færdigbehandlet. Det er sager, som alene på grund af Skats egen sagsbehandling først registreres efter skæringsdatoen og dermed får den virkning, at vi ikke får tildelt provenuet, men som de dermed tildeler sig selv, og det vil sige staten,« har borgmester Hans Toft fortalt til Berlingske.

Berlingske har forsøgt at få kommentarer fra Skat, men herfra har man ikke ønsket at kommentere sagens indhold eller principielle aspekter af den.

I en skriftlig kommentar til Berlingske forklarer skatteminister Karsten Lauritzen (V), at han ikke finder anledning til at ændre reglerne her og nu.

»Nu kan jeg ikke kommentere den konkrete sag, men det var med helt åbne øjne, at vi i forbindelse med kommunesammenlægningerne lavede en samlet forenkling af reglerne på det her område, sidst vi sad i regering – i øvrigt sammen med de Konservative,« siger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere