Del : SMS
Berlingske Business

Jyske borgmestre slår ring om Ryanair

Ryanairs topchef Michael O'leary i Billund Lufthavn
Overskrift
Ryanairs topchef Michael O'leary i Billund Lufthavn Foto:
 
 
 

I Jylland ryster borgerlige borgmestre på hovedet af Københavns overborgmester. Her »hylder« politikerne »det frie marked« og kunne ikke drømme om et Ryanair-forbud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Københavns overborgmester bruger ord som »svineri« og »social dumping« om Rynair i en ny Berlingske-single, hvor han fortæller, at han har forbudt kommunens over 45.000 ansatte at flyve med Ryanair i embeds medfør.

Tiltaget bliver mødt med begejstring på venstrefløjen og i fagbevægelsen, men nu lyder lægger en række borgerlige borgmestre afstand til den københavnske borgmesters offensiv.

»Vi går ikke ind for at lave sådan nogle regler, selv om vi kunne,« siger Egon Fræhr (V) borgmester i Vejen om det forbud, man har i Københavns Kommune om at rejse med Ryanair.

Borgmesteren oplyser, at Vejen Kommune ikke har en officiel holdning til Ryanair om, at flyselskabet skal tegne dansk overenskomst. Derimod »hylder« man det frie marked i den sydjyske kommune.

»Ryanair er et firma som alle andre. Vi hylder det frie marked, sådan er det,« siger Egon Fræhr, der samtidig understreger, at han absolut ingen problemer har med selv at sætte sig ind i et Ryanair-fly.

18BUSryan-inde1.jpg

Overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen

Ifølge ham ville det også kunne give nogle praktiske problemer, hvis man i Sydjylland forbyder offentligt ansatte at flyve med Ryanair.

»Det er jo så enkelt, at hvis vi skal flyve ud af Billund til eksempelvis Bruxelles, så kommer vi slet ikke af sted, hvis vi ikke flyver med Ryanair. Så hvis vi laver en regel, som den Frank Jensen har, så kan vi ikke komme af sted,« siger han.

Han understreger dog, at det selv med flere valgmuligheder fra Billund Lufthavn ikke ville komme på tale at indføre et kommunalt forbud mod det irske lavprisselskab, der i dag er Europas største og har planer om vækst på det danske marked.

Også i andre jyske kommuner ser man med forundring på den Københavnske borgmesters verbale angreb på og forbud mod Ryanair og forbud mod flyselskabet.

»Det kunne jeg ikke drømme om at blande mig i. Vi har ikke nogen særlig politik i forhold til Ryanair,« lyder det kort og præcist fra Vejles Venstre-borgmester, Arne Sigtenbjerggaard.

Ryanair PM

Vejle Kommune ejer over 30 pct. af Billund Lufthavn, hvor Ryanair i al stilhed har opereret fra siden 2006 og er den absolut største kunde. Derudover er kommuner som Kolding, Billund og Horsens også repræsenteret i ejerkredsen med aktieposter på over 10 pct.

I Billund har borgmester Ib Kristensen fokus på, at Billund Lufthavn har omkring 800 egne medarbejdere, mens mindst det samme antal er ansat i de øvrige virksomheder i lufthavnen.

 

»Jeg ser jo vækstmuligheder her. De konkrete arbejdsmarkedsforhold må parterne klare. Min personlige holdning er den, at hvis jeg skulle ud at flyve, så kunne det godt være Ryanair, jeg valgte at flyve med. Og det kunne også lige så godt være SAS. Det afhænger af, hvem der flyver på den enkelte rute. Jeg tror da, at de fleste danskere flyver med den rute, som passer dem bedst,« siger Ib Kristensen, der ligeledes er valgt for Venstre.

Som tidligere omtalt i Berlingske er over en håndfuld socialdemokratiske kommuner gået samme vej som Københavns Kommune, og der tegner sig således et billede af, at blå og røde partier deler sig klart op i forhold til Ryanair-sagen.

Også på Sjælland er der nu politikere, som forsøger at undgå et Ryanair-forbud. Det har tidligere været fremme, bl.a. i Berlingske, at man i Ringsted overvejede et forbud mod Ryanair. Men det har et flertal i byrådet nu fået pillet af bordet, fortæller Timo Jensen, medlem af Ringsted Byråd (V). Han oplyser, at man i Ringsted ikke vil blande sig i en sag som denne - men derimod overlade den til arbejdsmarkedets parter: Ryanair og fagbevægelsen.

Læs singlen om Ryanair her

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere