Del : SMS
Berlingske Business

Jorden brænder under kredit-ikon

12BUSBus-forside-Brogaard.jpg
Tidligere kreditdirektør og i dag formand for Finansiel Stabilitet er kommet i modvind som bestyrelsesmedlem i konkursramte OW Bunker. Foto: Andreas Beck

Kommer der en retssag mod ledelsen i det krakkede OW Bunker, kan tidligere Danske Bank-direktør Jakob Brogaard blive tvunget til at forlade formandsstolen i Finansiel Stabilitet, mener politikere fra Venstre og Dansk Folkeparti. De bakkes op af Dansk Aktionærforening og Ib Mardahl-Hansen, som selv har en sag på halsen for sin rolle i bestyrelsen i Roskilde Bank.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tidligere kreditdirektør i Danske Bank og bestyrelsesmedlem i OW Bunker må forlade formandsposten i det statslige oprydningsselskab Finansiel Stabilitet, hvis OW Bunker-skandalen ender i retssager, mener politikere fra Venstre og Dansk Folkeparti.

Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører i Dansk Folkeparti, siger: »Det er klart, at det ikke er særligt heldigt, at han sidder som formand samtidig med, at der kan komme en retssag mod bestyrelsen i OW Bunker. Alle steder med uheldige sammenfald er ikke godt. Det er muligt, at erhvervsministeren skal gribe ind, fordi der skal være vandtætte skotter mellem den offentlige del og en virksomhed, der krakker,« siger han.

OW

Han får opbakning fra Kim Andersen, der er erhvervsordfører hos Venstre: »Lad os se, om der kommer en erstatningssag, men jeg mener principielt, at det kan være uheldigt med en sådan sammenblanding.«

Dansk Aktionærforening er enig: »Vi kan ikke have en formand for Finansiel Stabilitet, som samtidig sidder på anklagebænken i en retssag om ledelsesansvar,« siger foreningens direktør, Jens Møller Nielsen.

Nemeth

Uholdbart

Adm. direktør i A/S Dansk Erhvervsinvestering Ib Mardahl-Hansen, som selv har en sag på halsen som bestyrelsesmedlem i den krakkede Roskilde Bank med Finansiel Stabilitet som modpart, har dette synspunkt:

»Det vil være uholdbart, hvis Jakob Brogaard den ene dag står som sagsøger af en bankdirektør eller et bestyrelsesmedlem i Østre Landsret – for den næste dag at sidde på anklagebænken i retslokalet ved siden af i en erstatningssag anlagt af OW Bunkers aktionærer. Det ville være en ejendommelig situation, hvis et sagsøgt bestyrelsesmedlem i en af Finansiel Stabilitets erstatningssager kunne sige: Hvad med dig selv? Synes du selv, det ser kønt ud?« mener Mardahl.

12BUSOW-Bunker---Investorda.jpg

Ib Mardahl-Hansen er overbevist om, at Jakob Brogaard selv overvejer at gå, efter at der er rejst tvivl om hans indsats i OW Bunkers bestyrelse. »Og både erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) og departementet må sidde og overveje situationen lige nu,« mener Mardahl.

Om Mardahl har ret, er uvist. Adspurgt, om erhvervsministeren vil fyre Brogaard, hvis han havner i en retssag, siger hans presserådgiver Søren Nielsen, at det er et hypotetisk spørgsmål, om der kommer en erstatningssag mod bestyrelsen i OW Bunker, og at ministeren derfor ingen kommentar har på nuværende tidspunkt.«

12BUSOW-Bunker---Voxpop2.jpg

Selv har Jakob Brogaard ofte fokuseret på ledelsens ansvar for tab. I 2012 sagde han således i et interview med Berlingske Business: »Det store spørgsmål er, om man kan køre en bank i sænk med tocifret milliardbeløb i tab og så ikke have et ansvar.«

Finanskrisens største gåde

Brogaard sagde videre, at finanskrisens største gåde var, at der kunne forsvinde så mange milliarder. Det undrede også den erfarne kreditdirektør, at det stod så sløjt til med kreditgivningen i de mest risikovillige banker:

»Det, der har skuffet og overrasket mig mest, er den kreditgivning, der har fundet sted i pengeinstitutterne. Man var optimister, og alt kunne lade sig gøre. Domstolene må afgøre, om der var noget ulovligt,« sagde han.

aktionærmøde ow

Dansk Aktionærforening har set Jakob Brogaard som garanten for, at OW Bunker havde styr på kreditgivning og risikostyring.

»Hvis der er nogen i Danmark, der bør kende til kredit- og risikostyring, så er det ham. Han har været den helt rigtige at få ind i OW Bunkers bestyrelse. Hans navn signalerede meget klart til investorerne, at denne virksomhed havde en topprofessionel risiko- og kreditstyring,« sagde Jens Møller Nielsen forleden til BT. Også andre aktionærer til et arrangement hos aktionærforeningen tirsdag er vrede på bestyrelsen: »Jeg synes, bestyrelsen har været for svage, det er dem, der har ansvaret. De skulle dømmes. De er tværtimod gået i flyveskjul nu, der er ingen, der kan komme i forbindelse med dem,« lyder det fra Erik H. Christensen, pensionist og formand for DAF Fyn.

OW Bunker fungerede langt hen ad vejen som bank for sine kunder, og selskabet bogførte i 2013 1,4 milliarder dollar i tilgodehavender ved salg ud af en aktivmasse på 1,8 mia. dollar.

nordic marine oil

Ib Mardahl-Hansen ser da også OW Bunker som en finansiel virksomhed, som havde stort behov for Jakob Brogaards kompetencer: »En succesrig drift af OW Bunker handlede i vidt omfang om hedging af oliepriser og dollarkurs,« siger han.

I dag stiller en kritiker, som ikke ønsker at stå frem i avisen, et næsten identisk spørgsmål til Jakob Brogaard, som det Brogaard fremførte i Berlingske for to år siden: »Kan man køre et børsnoteret selskab i sænk på syv måneder med et milliardbeløb i tab og så ikke have et ansvar?«

ow bunker reden singapore

Jakob Brogaard forlod som 60-årig posten som viceordførende direktør i Danske Bank i 2007. Forinden havde han i en årrække haft ansvaret for Danske Banks kreditgivning, herunder milliardstore udlån til irske ejendomsmatadorer, som endte med at koste banken i størrelsesordenen 25 mia. kr. i nedskrivninger. For nylig blev Jakob Brogaard udpeget til Finanstilsynets nye bestyrelse.

Det er ikke lykkedes Berlingske at få Brogaards syn på, hvorvidt han agter at blive på formandsposten i Finansiel Stabilitet og, hvordan han ser på sit ansvar for OW Bunkers krak.

-pixKaos i OW Bunker kan få dominoeffekt

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere