4. september 2009, 05:30

Verden kan stadig nå at tage trykket af den globale opvarmning inden 2050 og dermed holde stigningen i den globale temperatur under to grader, konkluderer ingeniører fra hele verden. Man kender allerede de teknologier, der skal til for at løse opgaven – og mange af dem er allerede på markedet.

Sådan lød konklusionen, da ingeniørorganisationer fra 12 lande – repræsenterende i alt 1,3 mio. ingeniører – i går satte hinanden stævne i København, hvor Ingeniørforeningen i Danmark var vært for et klimatopmøde for ingeniører.

Og tilsyneladende er det væsentligt lettere for verdens ingeniører at nå til enighed om klimaudfordringerne og løsningerne herpå, end det er for alverdens toppolitikere.

Gennem et helt år har de 12 ingeniørforeninger arbejdet med at udarbejde nationale klimaplaner og andre tiltag, som kan reducere udledningen af drivhusgasser, og meldingen fra Ingeniørforeningens formand, Lars Bytoft, er klar:

»Det er muligt at gennemføre markante reduktioner i udledningen af drivhusgasser ved hjælp af allerede kendte teknologier. Men det forudsætter bindende mål, og at verdens lande – allerede inden 2012 – udvikler konkrete planer for, hvordan de vil reducere udledningen af drivhusgasser frem mod 2050,« siger han.

Genvej via effektivisering
Ingeniørernes klimaprojekter bliver kaldt for Future Climate – Engineering Solutions. Og selv om man kunne frygte, at ingeniørernes klimaløsninger ville strande på tekniske diskussioner og uenigheder om, hvorvidt man får den højeste energiudnyttelse fra japanske eller tyske solceller, så er det tilsyneladende lykkedes for de forsamlede ingeniører at nå til enighed om en række anbefalinger til politikerne.

En af hovedpointerne i rapporten fra Future Climate-projektet er, at en stor del af reduktionerne kan høstes gennem energibesparelser. Flere af organisationerne forventer, at man på nationalt plan vil kunne reducere udledningen af drivhusgasser med op til 50 procent – alene gennem energieffektiviseringer inden for områder som industri, byggeri og transport.

Tænder på elbiler
»Energieffektiviseringer er der, hvor vi får mest valuta for pengene. Derfor bør energibesparelser indgå som et centralt element i enhver bestræbelse på at reducere udledningen af drivhusgasser,« siger formanden for Ingeniørforeningen, Lars Bytoft.

Et af de områder, hvor deltagerlandene har identificeret flest fælles udfordringer, er transportområdet. Her peger rapporten på elbilens suveræne miljømæssige fordele, men også på, at et kommercielt gennembrud er betinget af fortsat udvikling og forbedring af blandt andet batterikapaciteten.

»Så længe at elbilerne kun har en rækkevidde på nogle få hundrede kilometer, er det jo ikke et alternativ til en benzinbil. Vi er nødt til at udvikle batterierne så meget, at bilerne får normal rækkevidde. Det vil betyde, at vi kunne nøjes med cirka samme antal ladestationer, som vi i dag har benzinstationer. For en ingeniør er det en stor udfordring at udvikle den type batterier. Men opgaven er bestemt ikke umulig. Det kræver dog, at politikerne gør det attraktivt for selskaberne at investere i den nødvendige teknologi. For eksempel ved at lempe på afgifterne for elbiler eller ved at gøre strømmen til elbiler billigere,« siger Mutsuhiro Arinobu, der er formand for de japanske ingeniører.

Vil gøre ondt
Ingeniørerne er enige om at understrege over for politikerne, at det er useriøst og uansvarligt, hvis ikke man gør sit yderste for at nå en aftale i København til december:

»En af de største fejl, som politikerne kan gøre, er at tro, at klimaforandringer kun er et miljøspørgsmål. Det er også en helbredsspørgsmål, et økonomisk spørgsmål og et sikkerhedsspørgsmål. Der er ingen grund til at bilde os selv ind, at det ikke vil gøre ondt at skifte til en grøn økonomi. Det vil koste job i den fossile sektor og tabte indtægter. Men der vil også være vindere. Lande med lavt udslip vil i fremtiden være de lande, der vil have fremgang og blomstre,« siger Lars Bytoft.

En holdning han får opbakning til hos sin indiske kollega:

»Vi har i dag forsøgt at vise, at der findes en række tekniske løsninger, der bare venter på at blive taget i brug. Men det kræver, at politikerne finder en model for, hvordan man finansierer kampen mod klimaforandringerne. Indien kæmper med fattigdom og har derfor ikke samme ressourcer som et land som Danmark til at satse på vedvarende energi. Men til gengæld kan vi komme langt, hvis vi får adgang til teknologi som CO2-oplagring og moderne solceller. Det er dog ikke ingeniørernes opgave at finde ud af, hvordan man fordeler regningen mellem ilandene og ulandene. Den opgave hviler på politikerne,« siger Arvind K. Poothia, der er formand for de indiske ingeniører.

Ren science-fiction
En ting er dog de løsninger, der skal i brug umiddelbart efter en eventuel aftale i København. Står det til den amerikanske repræsentant på ingeniørmødet, Landis Kannberg, så skal man også have modet til at tænke endnu længere frem:

»Vi har allerede klarlagt mange mål og ambitioner for de næste 30-40 år. Men vi må allerede nu også være klar til tænke endnu længere frem – til den anden side af 2050. Vi skal have modet til at tænke i teknologier, der i dag kan virke som meget langt væk. Hvad kommer efter vind- og solenergi? For tiden er ikke til at tøve,« siger Landis Kannberg.