Tag turen fra London til Beijing i et lyntog, der kører over 350 kilometer i timen, på 48 timer. Det kan blive virkelighed i dette årti. Kina vil forbinde Asien med Europa.
12. marts 2010, 16:42
Kina planlægger at bygge et højhastighedstog, som skal kunne køre fra Beijing til London på 48 timer.
Det skal også køre gennem Indien og Pakistan, og åbne helt nye ruter fra Rusland til Tyskland, skriver avisen The Telegraph.
En konsulenter på jernbaneprojektet, som også er medlem af det kinesiske Academy of Engineering, Wang Mengshu, siger, at formålet med togene er, at man skal kunne rejse fra sted til sted næsten lige så hurtigt som med fly.
Men lidt held, kan jernbanen være i dette årti.
Ud over en hurtigforbindelse fra London til Beijing er der også planer om at bygge jernbaner fra Beijing til Rusland og Tyskland.
Et tredje projekt, der går sydpå fra Kina, Vietnam, Thailand, Burma og Malaysia er allerede begyndt.
Kina forhandler med hele 17 forskellige lande om at få tilladelse til at bygge de nye jernbaner, som skal binde Asien og Europa sammen.

































