Der kører godt to millioner personbiler på de danske veje. Se hvilke 15 biler der er flest af.
29. januar 2010, 10:56 – opdateret 17. marts 2010, 13:39
Danskerne deler i høj grad smag, når det gælder bilmærker. Omkring en tredjedel af landets cirka to millioner personbiler bliver nemlig repræsenteret af de 15 mest solgte bilmodeller.
Tallene er fra De Danske Bilimportørers statistikrapport, Vejtransporten i tal og tekst, der netop er udsendt.
- Der er en bestand på cirka to millioner biler herhjemme, og afgangen og tilvæksten ligger tæt på hinanden. Mellem 120-150.000 biler. Af biler, der går ud af systemet, bliver to tredjedel hugget op, mens en tredjedel eksempelvis eksporteres, siger Tejs Laustsen Jensen, Chefkonsulent, De Danske Bilimportører.
Se listen over de 15 mest almindelige biler i Danmark
Tallene med bestanden af indregistrerede biler går frem til udgangen af 2008. Totalt set kørte der 2.013.899 personbiler i 2008. Tallet ved udgangen af 2009 var 2.105.049 personbiler.
Biler, som skifter navn, forsvinder jo hurtigere ud af listen med bilbestanden. Det gælder Ford Escort, der er blevet til Focus, Peugeot 307 der bliver til 308, Vectra, der er blevet til Insignia og Corolla, der er blevet til Auris, men biler, der bliver ved med at hedde det samme – så som Golf, Corsa og Punto – bliver ved at vokse, når det gælder bestanden.
Det ses også tydeligt på 2009 salget. Biler som Avensis, Peugeot 207, Skoda Fabia, Ford Mondeo, VW Golf og Opel Corsa solgte alle i over 2.000 enheder som førstegangs registrering, men biler som Peugeot 307, Opel Vectra og Toyota Corolla, kun solgte under 1.000 enheder.
Den gamle Opel Kadet er ikke med i opgørelsen, men dens efterfølger Astra tager ligger højt på listen.
Man forstår godt, at reservedelsfolkene rundt omkring er glade for de gamle biler som, stadig kører rundt. 40 procent af personbilerne er over 10 år gamle.








































