Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

GoMore får tocifret milliontilskud fra fransk selskab

Matias Møl Dalsgaard
Stifter af GoMore Matias Møl Dalsgaard fortæller om det tocifrede milliontilskud, som tjenesten har fået fra et fransk forsikringsselskab. Et tilskud, der ikke kun er en god forretning, men også en ideologisk investering. Arkivfoto. Foto:

Det franske forsikringsselskab, Macif, skyder 37 mio. kr. i den danske samkørselstjeneste GoMore, der sætter sig målet om 10 mio. medlemmer. Ifølge direktør i GoMore handler investeringen om mere end bare penge.

Den danske virksomhed GoMore har modtaget en anseelig kapitalindsprøjtning fra Frankrigs største forsikringsselskab, Macif, på 37 mio. kr. der skal hjælpe tjenesten med at nå sit mål på 10 mio. medlemmer inden år 2021.

»Støtten betyder, at vi kan investere mere i vores produkt, og en del af de penge skal gå til at udvikle os på det franske marked,« siger Matias Møl Dalsgaard, der er administrerende direktør i GoMore.

GoMore blev stiftet i 2005 af Matias Møl Dalsgaard og Søren Riis og bygger på en deleøkonomisk forretningsmodel, der giver mulighed for at udbyde et lift, hvis man skal køre en længere strækning, ligesom den giver muligheden for at efterspørge et og derved spare begge parter penge på transporten. Derudover er det muligt at leje og udleje biler ud billigere, end det ofte kan gøres ved traditionelle biludlejningsfirmaer.

3F

Matias Møl Dalsgaard fortæller, at nogle af de udviklinger, som er undervejs bl.a. drejer sig om, at fokusere mere på komfort frem for pris, som hidtil har været et af de vigtigste salgspunkter. For eksempel skal det i fremtiden være muligt at få leveret en bil til døren, mens kortere ture med kortere bestillingstid også skal understøttes af tjenesten i fremtid.

Indtil videre har GoMore 600.000 medlemmer i Danmark og opererer også i Sverige, Norge, Frankrig og Spanien, hvoraf sidstnævnte land råder over 1 mio. medlemmer.

Et ideologisk match

Frankrig er et af de europæiske lande, som er længst fremme i accepten af deleøkonomierne, men i Frankrig som i de fleste andre lande er deleøkonomi et begreb, der primært er forbeholdt de yngre generationer. Matias Møl Dalsgaard fortæller, at Macifs gavmildhed til den lille danske virksomhed er en mulighed for, at få skabt en tilknytning til de unge.

Happy Helpers team

Men tilskuddet er ifølge direktøren og givet af andre, mere idealistiske, årsager.

Macif er et société d'assurance mutuelle – en kundeejet virksomhed – som startede på et idealistisk grundlag i 1960’erne af skolelærere, der gik sammen og dannede et forsikringsselskab, der var ejet af kunderne.

»Den selskabsformen er sidenhen blevet meget udbredt, men dengang blev det anskuet som en social bevægelse, som Macif var med til at starte,« siger Matias Møl Dalsgaard, som mener, at deleøkonomien i dag er blevet den nye sociale bevægelse.

Fredag: Joachim B. Olsen

For GoMores vedkommende betyder det, at de ikke kun er en investeringsmulighed, men også et sindbillede på den ideologi, som Macif gerne vil være en del af.

»I Macif føler de, at de rent værdimæssigt burde være en del af deleøkonomien, men at de ikke er det rent kundemæssigt, fordi deres kunder er ældre og deleøkonomien appellerer til de yngre generationer. Det er værdimæssigt i tråd med det, de står for, og kundemæssigt kan vi tilføre dem noget nyt via adgang til de unge,« siger Matias Møl Dalsgaard.

At tjenesten har støt stigende medlemstal skader antageligvis heller ikke. Medlemmerne øges hver måned med 50-100.000, og den vækst skal blive større fremover, siger tjenestens direktør.

GoMore har ca. 1,7 mio. medlemmer, hvoraf de fleste er fordelt mellem Spanien, der har rundet en mio. medlemmer, og Danmark der har over 600.000 medlemmer. Set på antallet af medlemmet er GoMore den næststørste europæiske platform indenfor deleøkonomi. Den største er Blablacar, som er en fransk hjemmeside for samkørsel.

AIRBNB-CHINA/

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen