14. maj 2009, 05:15

Bare fordi det er politisk korrekt, grønt og klimavenligt, behøver det ikke lugte godt. Tværtimod. Det er svært at komme til at holde af en af tidens hotte energiløsninger, hvis man skal bedømme den på lugten alene. Men på trods af at det ikke gør det bedste førstehåndsindtryk, er biogas ved at opnå en popularitet og en udbredelse, de fleste for få år siden ville have haft svært ved at tro. Brugen af husdyrgødning til energiproduktion er nemlig udråbt til et af de virkemidler, der skal nedsætte Danmarks CO2-udslip med 20 procent i 2020 og sikre en energiforsyning fra vedvarende energi på 30 procent også i 2020.

Gylle, der jo som bekendt normalt er brunt, har altså med ét fået et grønt skær. Ikke mindst hjulpet godt på vej af regeringen, der i sit netop fremlagte Grøn Vækst-udspil lægger op til, at 40 procent af husdyrgødningen i 2020 bruges til energiproduktion. Og politisk er der bred enighed om, at der skal satsets mere på biogas.

Spildt på markerne
Danmark er da også allerede nået et godt stykke af vejen. I hvert fald på det teknologiske område. Ved forskningscenter Foulum, der er tilknyttet Aarhus Universitet, har man allerede i et par år drevet verdens største biogasanlæg til forskningsformål. En af de mest erfarne forskere inden for området, seniorforsker Henrik B. Møller ved Aarhus Universitet, vejrer da nu også morgenluft for biogassens udbredelse i Danmark:

»Vi har jo en kæmpe ressource fra landbruget i kraft af husdyrgødningen. Men i dag bliver langt størstedelen bare spredt ud på markerne. Derfor er det meget glædeligt, at man nu er klar til at øge udbredelsen betragteligt. Før biogassen får sit endelige gennembrud, er der dog behov for, at vi får endnu bedre kendskab til, hvordan man kan forbehandle husdyrgødningen, så vi får endnu mere energi ud af den,« siger Henrik B. Møller.

I biogasanlæg bliver husdyrgødning, foderrester og majsensilage fra stalde og marker anvendt som råvarer. Biomassen rådner efter opvarmning og afgiver derved gasser og yderligere varme, der kan bruges til henholdsvis energinettet og varmeforsyningen. Hele processen styres i en reaktor, der skal overvåges nøje. Processen er nemlig biologisk, og kommer den ud af balance, risikerer man at sætte hele anlægget i stå.

Gammel teknologi
Biogas er ikke en ny teknologi. I Danmark har man bygget biogasanlæg siden 1920erne, men på trods af vores store husdyrhold har den danske biogasproduktion aldrig været særlig stor. Økonomien i anlæggene har sammen med tekniske problemer hidtil lagt en dæmper på interessen.

Samtidig har biogasanlæg ikke været en særlig populær nabo, da mange har klaget over lugtgenerne fra anlæggene:

»Der er stadig en række udfordringer, der skal løses. Jeg tror ikke på, at biogas vil slå igennem i den grad, man ønsker fra politisk side, hvis ikke det blive kombineret med økonomiske tilskud. Lugten er et reelt problem, men vi er dog kommet langt med at nedsætte lugtgenerne. Samtidig skal man huske på, at man ved at afgasse gyllen i biogasanlæggene, før man bruger resten til gødning på markerne, nedsætter lugtgenerne i det åbne land betydeligt,« siger Henrik B. Møller fra Aarhus Universitet.

På Institut for Jordbrugsteknologi ved Aarhus Universiet har man beregnet, at man ville kunne producere ca. 123 petajule (PJ) bioenergi om året i Danmark, hvis alle muligheder udnyttes. Det svarer til cirka en femdobling af den energi, som landbruget i dag leverer. Landbruget bidrog i 2007 med 24 PJ af Danmarks energiforbrug, hvilket svarede til tre procent af vores samlede energiforbrug.

Landbruget klar til mere
Ikke overraskende er man da også i landbruget begejstret for den medvind, som biogassen har fået det seneste halve år.

»Hvis vi i Danmark skal nå vores mål om CO2-reduktion, så er man nødt til at tænke landbruget ind. Her ser vi biogassen som helt afgørende. Det har positive effekter på klimaet, og samtidig giver det fordele i forhold til udvaskning af kvælstoffer og for brugen af vores landbrugsarealer. Det kræver dog, at man sikrer et incitament i forhold til en fornuftig afregning, hvilket vi forventer en tæt dialog med regeringen om i den kommende tid,« siger Michael Brockenhuus-Schack, vice-formand i Dansk Landbrug.

At det kræver politisk handling at få biogassen vidt udbredt er man enig i hos ingeniørerne. Det er landets ingeniører, der skal få teknologien til at virke, og Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) har netop præsenteret en plan, der ville kunne reducere Danmarks CO2-udslip med 90 procent i 2050. Her spiller biogassen en væsentlig rolle:

»Vores ambition er, at størstedelen af kraftvarmeproduktionen i 2050 bliver baseret på biomasse og affald – herunder biogas. Men det kræver, at vi som samfund tager beslutningen nu, for det sker ikke af sig selv,« siger Søren Skibstrup Eriksen, formand for IDAs styregruppe for miljø, energi og klima.

Både ingeniører og landmænd står til at gøre en god forretning ved at omdanne gylle til energi. Men satsningen på biogas vækker også begejstring i miljøorganisationer.

I Verdensnaturfonden mener man, at det er på høje tid, at husdyrgødningen bliver udnyttet mere effektivt:

»Det ville være en ren gevinst, hvis vi fik tænkt biogasproduktionen ind i vores energiforsyning, og samtidig ville det også mindske belastningen fra den gylleudkøring, der i dag finder sted på markerne. I dag er den måde vi behandler vores gylle på jo et rent energitab. Så vi ser helt klart biogassen som en del af løsningen på verdens klimaproblemer,« siger John Nordbo, leder af klimaprogrammet hos Verdensnaturfonden.