Den sønderjydske vognmand Henning Sejer har tilfredse kunder gennem dygtige chauffører med en høj arbejdsmoral.
21. april 2010, 09:51
Kreativ tænkning er et af de vigtigste parametre for vognmand Henning Sejer fra Fogderup ved Bylderup Bov i Sønderjylland.
Den 44 årige vognmand har på den måde kunnet fremvise regnskabstal, der var bedste i 2008-2009 end året før – men han kører i princip heller ikke ud på en opgave før der tjenes penge på opgaven. Af det indeværende år så – på grund af hårde tider for kunderne – ikke vil kunne leve op til de forrige års resultat.
Det er ikke utænkeligt, men han gør alt for at klare skærene ved at rokere rundt på bilerne og øge samarbejdet med vognmænd.
- Moral spiller en meget vigtig rolle for mig, og hver gang, vi har et økonomisk problem at løse, taler jeg med alle chauffører – og vi har hidtil fundet en løsning, så alle kan blive her, siger Henning Sejer.
Alle former for problemer bliver talt igennem på Henning Sejers – det være sig jobslige som private. Der er altid en god dialog med medarbejderne – som han ikke glemmer at takke for godt arbejde, men som han også fortæller, hvis noget kan gøres bedre.
- Den årlige julefrokost holdes hjemme hos mig privat – med hustruer – og inden vi går i gang holder jeg altid en pep-talk, hvor året er gået – og hvor jeg har samlet positive historier op om folkene. Det giver altid en fantastisk stemning, siger Henning Sejer.
Firmaet er nomineret til DTL konkurrencen Årets Transportvirksomhed for region syd – ikke mindst fordi firmaet er både veldrevet og velkonsolideret. Det er kendt for at samarbejde med andre virksomheder – og han har stor hjælp af sit netværk - og af sin kvindelige coach, hvor han henter ny inspiration. De sidder i samme bestyrelse i en entreprenørforretning. Ellers har han fire-fem ”livliner” til andre vognmænd, som han sparrer med.
- Jeg kører selv en gang imellem – blandt andet som afløser, og det er sundt at køre rundt selv. Så kan jeg måske også få øje på, at noget kan ændres i logistikplanerne, og jeg kommer ud til kunderne. Men sidder jeg på kontoret og styrer tropperne.
Firmaet blev grundlagt af Henning Sejers far, Sejer Pedersen, tilbage i 1952 – i begyndelsen med kørsel med mælk og smør fra lokale mejerier – og med tørv til brændsel, som han selv solgte.
- Min far har lært mig meget – og tidligt sagde han, at jeg ikke skulle køre lastbil hele tiden, som jeg ellers var glad for – men jeg skulle lære at drive en vognmandsforretning. Så jeg købte en bil af min far i 1991 gennem en etableringskonto og kørte også for ham. Jeg lærte godt købmandskab af ham – at man skal tjene flere penge end man bruger, siger Henning Sejer Pedersen, der oprindeligt er udlært lastbilsmekaniker ved Scania.
Sejer Pedersen døde allerede i 1marts 1993 – og i juli samme år overtog sønnen firmaet. I første omgang på lejebasis af moderen. Men efter samme principper som før. At det mere er en købmandsforretning end en vognmandsforretning.
I dag er der syv lastbiler i firmaet og ni medarbejdere. En medarbejder er hyret til at køre de andres biler under ferier og ved sygdom – og det er tilpasset. Ellers tager chefen turen.
Bilerne er vidt forskelligt opbygget – til renovation, til olie- og gylletransport, til eksportkørsel, til containertransport, til stykgods samt til sand og grus. Bilerne er bortset fra én under tre år gamle – men alle ser nye ud. Det sætter chaufførerne meget højt.
- Vi venter med at skifte den ældste bil til den renoverede tachograf er klar. I dag er de eksisterende tachografer tidsrøvere, fordi de først stopper efter tre minutter, når bilen for eksempel standser i en grusgrav. Den analoge fartskriver i den gamle bi stopper straks – og det betyder på en dag, at den kan fortætte med at køre lovligt en til halvanden time mere. Men tachograferne er også bygget på det gamle it system DOS.
Henning Sejer sørger iøvrigt for, at de nye biler lakeres i de rigtige farver samt udstyres med lækkert interiør i læder/alcatara – og med nødvendige lygter og udstyr.
- Vi har en trafiksikkerhedspolitik, så alle kører hensynsfuldt. Jeg tolererer ikke unødvendige overhalinger (jumbokørsel: red) – og flere chauffører har valgt at sætte hastighedsbegrænseren ned til 85 km/t fra 90 km/t. Så slipper man for at blive stresset. Nogle af bilerne har også bak- og cyklistkamera – og vi er ved at skulle montere flådestyring i både vores biler og i de biler, der kører for os. Sikkerhedsmæssigt har vi ud over lovpligtige chaufførkurser også folk, der eksempelvis har taget gaffeltruck certifikat.
Da ErhvervsBladet var på besøg stod telefonen nærmest ikke stille – og det var både normale transportopgaver, salg af dieselolie og salg af grus – men det kunne også have været salg af halm, salg af flis, og salg af grus, der blev arrangeret.
Tiderne er måske ikke til de store indtjeninger, men der tjenes på alle opgaver – selv om et par af dem skal rykkes for betaling. Det er dog kun et par stykker, der slæbes i retten.
Økonomisk set får han assistance af en god revisor og en god lokal bank – Jysk Sparekasse i Grindsted. og så af en god kammerat, der også er bankmand. I det daglige har firmaet en dygtig bogholder, der holder styr på regnskaberne.
- Jeg er meget opsøgende, men det gælder også chaufførerne. De har øjnene med sig gennem dagen og melder tilbage, hvis de ser en kunde mangle noget – eksempelvis olie – et område med en voldsom konkurrence. Men vi er fleksible og finder arbejde – vi holdt således ikke stille en eneste dag gennem vinteren. Krisen var der længe før vi talte om den.
Henning Sejer er nærmest partner med en stor kunde på Fyn, som han også styrer logistikken for. De fortæller, hvad de skal have kørt – og så planlægger han resten.
- Jeg sørger altid for, at en forretning er en fordel for alle parter. Jeg kan spare mange penge for kunderne - og samtidig sørger jeg for at bilerne bruges optimalt – det vil sige at der også er returlæs. Jeg ved først cirka klokken tre om eftermiddagen dagen før, hvordan opgaverne fordeles dagen efter – for der er altid noget at sælge og køre med.
Ordsproget ”bytte-bytte-købmand” er en anden af Henning Sejers arbejdsprincipper. Man kan også sige, at den ene tjeneste er den anden værd.
- Det er helt i orden i dag, at man hjælper hinanden. Jeg køber en vare et sted, og så køber de også noget af mig. Der er jo ligefrem netværksklubber, hvor man modes om morgenen – og når man skilles er der to mulige arbejdsopgaver til hver af medlemmerne. Jeg har skaffet kørsel til andre vognmænd, som så ringer til mig, hvis han skal bruge noget, som jeg har, siger Henning Sejer.
Omvendt, så binder man ikke kunderne – har et firma lejet affaldscontainere og pludselig ikke har brug for dem. Så bliver de hentet. Der er ingen opsigelsesvarsel. Men kunden bliver spurgt, hvorfor.
Der tænkes også meget i miljøet – og man har opfordret flere landmænd til at dele affaldet op, så de sparer penge i affaldsgebyrer. Nu genbruges det i stedet for at blive brændt.
- Vi har ingen kontrakter af betydning – når vi handler, drejer det sig om moral og en god portion humor. Vi snyder ikke vores kunder. Jeg plejer at sige – et får kan man klippe igen og igen, men man kan kun flå det én gang. Og det gælder også kunderne.
Trods travlheden er der dog også tid til ferie og fritid med hustruen, som er sundhedsplejerske, og deres tre børn. Når Henning Sejer tager af sted, er chaufførerne forberedte og klarer forretningen.
Det er også blevet til en tur til en sport, der er Henning Sejers passion: Formel 1. Men ellers cykler han meget – og er medsponsor på Team Rynkeby og cykler med til Paris – dog på et andet hold end statsministeren. Men med cykeltøj er vi jo alle ens, som Henning Sejer siger. Desuden er han sponsor for den lokale ishockeyklub, SønderjyskE.

























































