Transportvirksomheden fastholder forventningerne til fremgang i 2010. Fokus ligger nu på organisk vækst efter et indadvendt kriseår. (opdateret 8:43)
29. april 2010, 08:09 – opdateret 29. april 2010, 08:13
Transportvirksomheden DSV melder sig i køen af mere optimistiske virksomheder. Nu handler det om at erobre en større bid af hovedmarkederne.
DSVs friske regnskab for første kvartal viser en fremgang i nettoomsætningen fra 9.451 millioner kroner sidste år til 9.659 millioner i år. Resultatet af den primære drift (EBIT) er steget fra 249 millioner til 451 millioner kroner, mens resultatet før skat er næsten tredoblet fra 114 til 314 millioner kroner.
Virksomheden kalder selv resultatet for »tilfredsstillende« og fastholder forventningerne til 2010. Det betyder en forventet vækst i nettoomsætningen på tre-syv procent i forhold til 2009 og et resultat af den primære drift i størrelsesordenenen 1.900-2.100 millioner kroner.
"Det er et fint regnskab. Nettooverskuddet er tredoblet og driftsoverskuddet er næste fordoblet," siger adm. dir. Jens Bjørn Andersen ifølge RB Børsen.
Resultatet kommer efter en hård vinter og et hårdt 2009. Kriseåret gør sammenligninger med sidste år til en teknemmelig opgave, men den hårde konkurrencesituaiton er fortsat i år og har stadig en afsmittende effekt på avancerne.
"Der har været hård kamp om volumener. Det har presset priserne. Vi har ikke formået af videreføre den smerte til vores underleverandører. Så bruttoavancen er faldet en smule,"siger Jens Bjørn Andersen.
"På sigt kan vi i stort omfang vælte prisstigningerne over på kunderne. Vi venter situationen normaliseret i løbet af kort tid," vurderer Jens Bjørn Andersen.
Af ledelsens beretning fremgår det, at de strategiske mål for året er, at vokse organisk ved at tage større markedsandele på de vigtigste markeder, samt fortsat at trimme og optimere organisationen.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten