4. juni 2009, 06:22 – opdateret 13. maj 2012, 01:01

Ilter er han, som han spæner rundt på gangene og hilser til højre og venstre i det åbne kontorlandskab.

Solen står ind i Blue Waters administrationsbygning på Esbjerg Havn, og 62-årige Kurt Skov stopper da også op foran et vindue, peger, og giver en hurtig indføring i Blue Waters bygninger og samarbejdspartnere inden for synsvidde, men så haster han videre, så det er svært at følge med ham.

- Hende der så jeg fodbold med på stadion i søndags. Esbjerg-Brøndby-kampen. Hun heppede bare ikke højt nok, siger han leende i retning af en kvinde med headset, og hun skærer smilende ansigt.

Så er Kurt allerede videre igen. Fremme ved sit kontor, hvor han peger ud på en anden del af havnen.

- Den rørplads har vi lejet ud til Dong, Pipeyard, som de kalder det, men det er bare en rørplads.

Det er svært at forestille sig den energiske direktør sidde roligt på et gulv og drikke te med sine forretningsforbindelser i Teheran, eller for den sags skyld være fastlåst på et skibsdæk under en lang rejse på Volga-floden. Men det kan han faktisk godt, påstår han, for han rejser ud, når en blanding af eventyrlyst, nærhedsprincip og udviklingsvilje driver ham af sted ud til sine destinationer.

En verdensspiller

Det var de samme tre faktorer, som i 1972 fik ham til at etablere sit eget firma. Blue Water Shipping A/S.

Et lokalt transportfirma opkaldt efter Danmarks vestligste punkt - Blåvandshuk Fyr - og som unge Kurt Skov godt nok håbede ville vokse sig bæredygtig, men ikke havde drømt om skulle blive en verdensspiller med en omsætning på tre mia. kr.

- Jeg var blevet 25 år og troede, at man kunne det hele. Jeg ville egentlig bare lave et godt lille lokalt firma, siger Kurt Skov.

Han er født og opvokset i den lille landsby Sig ved Varde i Vestjylland, hvor hans far var installatør. Som den yngste blandt to brødre og en søster.

- Jeg var vist ikke særlig motiveret for skolearbejdet, husker Kurt Skov.

»Jeg har måttet bruge slående argumenter«, og »Deres søn Kurt må udvise større flid«, lød lærernes notater til Kurt Skovs forældre.

Efter realeksamen i Varde og HH fra Esbjerg Handelsskole havde han stadig ingen større plan for sit liv, men da han blev shippingelev hos speditionsfirmaet Paul Lehmann i Esbjerg, begyndte målet at tegne sig.

- Jeg blev fascineret af shipping. Det med transport til hele verden med skibe, fly og lastbiler. Jeg læste meget om det og fandt det vildt spændende, siger Kurt Skov.

Han var også forbi skibsmæglerfirmaet C. Breinholt, før han valgte at udleve drømmen. Men da han havde mødt Gyrithe og endelig var flyttet hjemmefra og ind i en billig lejlighed i Esbjerg, var tiden i 1972 moden til at blive selvstændig.

Først var de kun to. Kurt Skov og kollegaen Jørn Bøllund. Blue Water Shipping A/S tilbød sø- og luftfragt, og styrken var det gode forhold til de lokale kunder. Hurtigt begyndte det lille firma at udvikle sig.

Oliekrisen i 1973 tvang virksomheden ud i også at tilbyde biltrafik, selv om det egentlig ikke var planen, for det gjorde alle de andre. Kurt Skov kan stadig huske, da de købte den første lille Pony Express-bil. I dag har de 800 trailere på de europæiske landeveje.

Når Kurt Skov i dag skal give svaret på, hvorfor Blue Water Shipping herefter fik et tilsyneladende uophørligt vokseværk og i dag har 900 ansatte fordelt på 49 kontorer i 26 lande, mener han, det skyldes virksomhedens evne til at finde nicher. Og så evnen til at være vågen og placere sig fysisk der, hvor det sker.

Fødevarenicher

- Det er egentlig ikke fordi, vi er vildt kreative. Vi følger bare med. Holder godt øje med, hvad der sker rundt omkring og prøver at komme med de løsninger, der rammer rigtigt. Vi går meget op i at have mange af vores speditører siddende ude på kontorer rundt om i landene, så vi bedst kan yde den helt tætte, lokale service, siger Kurt Skov.

En niche var det, da Blue Water Shipping fra 1986 til 1996 oplevede det såkaldte fetaost-eventyr. Ti år, hvor virksomheden transporterede 750.000 ton MD Foods- fetaost til Iran, via egne nybyggede kølepakhuse på Esbjerg Havn. Det var en smidig pakkeløsning, som ingen konkurrenter slog, og først da Iran selv begyndte at producere osten, var denne glansperiode forbi.

Fjerkræ blev et andet fødevarescoop, og i dag fragter Blue Water Shipping årligt 250.000 ton kyllinger ud af Brasilien via kontoret i Sao Paolo.

Og så er der fiskene, hvor virksomhedens ferskfisklager ligger i Padborg. Fersk fisk, laks og frossen fisk blandt andet fra Færøerne, Island og Grønland - og endda nile-aborre fra Viktoriasøen i Afrika - lander i Padborg og bliver kørt sydpå til fiskemarkeder i hele Europa.

Men fødevarerne er bare én niche. En anden er olie-gas-området, hvor Blue Water Shipping med tiden har udviklet en unik special- viden.

Olieeventyr

- Jeg tog til Aserbadjan i 1995, fordi jeg var nysgerrig. I Nigeria var der så mange, som havde gang i olieeventyret, så der ville jeg ikke hen. Aserbadjan virkede mere interessant, og mens jeg så var i der, løb jeg ind i nogle kinesere fra det store skibsværft Keppel Fels i Singapore, der var i gang med at bygge et skibsværft i Baku. De havde brug for en smart transportvej op gennem Sortehavet via Volga-Don-floden til Det Kaspiske Hav, og det endte med, at vi strikkede en løsning sammen til dem. Det er dét, jeg så godt kan lide. Når noget lykkes, fordi du viser lidt interesse og er vedholdende, smiler Kurt Skov.

Olieeventyret blev stort. Det samme blev vindmølle-eventyret, som stadig stormer derudad, og hvis fulde omfang endnu ikke er til at forudse.

En helt anden niche er krydstogtlogistik, for her har Blue Water også specialiseret sig og får fyldt fornødenheder på de luksuriøse skibe i blandt andet USA og Rotterdam.

Fremtidens jagtmarker kender Kurt Skov selvfølgelig også allerede.

- Det bliver Kina. Vi har folk der i forvejen, siger han og lyder egentlig bare som en lille, lokal købmand, der har besluttet at prøve en ny sort kartofler af i sin biks.

På lokale hænder

Fejlskud har der også været i Blue Water Shippings historie, og dem fortæller Kurt Skov lige så åbent om som succeserne. For eksempel dengang de købte et meget stort transportfirma i Skotland, som skulle fragte fisk fra det nordlige Skotland til Land's End i det sydlige England, men det viste sig at være en yderst dårlig forretning. Kurt Skov taler om det som en naturlig del af det at tage chancer, og både satsninger og menneskelighed er værdsat hos Blue Water:

- Det, der er vigtigt for mig ved at lede firmaet, er ånden. At få det ned på jorden. Jeg mener ikke, respekten fra medarbejderne skal komme, fordi man er chef, men på grund af ens indsats. Vi har en flad organisation, som skal være afslappet, og jeg forsøger at komme mest muligt rundt at snakke med folk. Det er så let at få kontakt med unge folk og være med til at præge dem, siger Kurt Skov.

Han er lokalområdets mand, og hvis noget kan hidse ham op, er det manglen på en lokalejet bank, man kan have et godt samarbejde med. Han kan også savne, at lokale virksomheder er mere villige til at bakke initiativer op, ligesom Blue Water for eksempel er storsponsor for Esbjergs nye stadionbyggeri - der i øvrigt hedder Blue Water Arena.

Det var også med de lokale briller på, at Kurt Skov i 2007 tog en stor beslutning og overdrog 75 procent af virksomheden til en selvstændig, erhvervsdrivende fond.

Den sidste fjerdedel er stadig familiens, men Blue Water Fonden bestemmer nu over virksomhedens fremtid.

- Det er vigtigt for mig, at Blue Water forbliver et dansk firma og har hovedsæde i Esbjerg. Og at virksomheden altid har de bedste ledere - på et tidspunkt er det jo ikke længere os, der er det i dag, siger Kurt Skov og ligner alligevel ikke én, der har tænkt sig at slippe sit kontors udsigt over havnen lige foreløbig.

For der er meget at kigge på.