Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ford-direkør vil hjælpe forhandlerne

Ny Ford-direktør ønsker, at forhandlerne får det lettere og vokser som forrening. Som ny mand i direktørstolen er han desuden forundret over de høje, danske afgifter.

Måske er det ikke legende let at sælge biler i Danmark - med den nok hårdeste bilbeskatning i EU.

Men med de rigtige produkter og den bedste opbakning på eftermarked og i markedsføring er en bilforhandler godt klædt på til at klare sig godt.

- Vi skal sørge for, at vores forhandlere har det godt økonomisk. Ellers kan de ikke præstere. Men vi giver dem de mest moderne og velkørende biler på markedet - og støtter dem med deres salgsarbejde og på servicesiden. Vi sætter ind for at hjælpe dem, hvis de har det svært - men på sigt kan vi ikke bruge en forhandler med en markedsandel på et par procent, hvis andre forhandlere i gennemsnit ligger på ti procent andel.

Det siger James Read, som har været adm. direktør for Ford i Danmark siden juni i fjor, hvor han afløste den mangeårige direktør Kenneth Jørgensen.

Vil gøre livet lettere

- Jeg vil gøre livet enkelt for forhandlerne. Få deres forretning til at vokse. Fabrikken sørger for fantastiske biler i flot »kinetic design«. Faktisk har jeg ikke haft så stor tiltro til fremtiden som i dag - for jeg ved, hvilke spændende nye biler der kommer de nærmeste år, siger Read.

47 årige James Read har været ansat hos Ford siden 1986 og arbejdede inden sin forflyttelse til Danmark med flådekunder. Noget han kan få god brug for i Danmark, hvor netop erhvervskunder og leasingselskaber er en vigtig brik i salgsarbejdet.

Derfor kan han også med tilfredshed se på, at Ford Transit er Danmarks mest solgte varebil totalt, og at den mindre Transit Connect er bestseller i sin klasse op til 2,5 tons, selvom der for et par år siden var en beskatningsændring fra 30 til 50 procent

Ryster på hovedet

- Jeg vil aldrig, når jeg engang kommer tilbage til England, beklage mig over bilbeskatning længere. Ingen af de mange venner, der besøger os, tror på det, når vi siger det - og når jeg nævner, at en bil som den første Galaxy, der i England har en værdi på måske på 10.000 kroner og for længst var blevet hugget op i vores »scrapping«-program, hvor folk får skrotningspenge for deres gamle biler, her koster måske ti gange så meget som brugt - så ryster de på hovedet, siger James Read.

Han kan ikke forstå, at et land som Danmark, som har været værter for en miljøkonference - og som går forrest for grøn energi og mindre CO2-udledning - ikke har indført en skrotningspræmiering som mange andre lande i Europa.'

 




Markedet lige nu