Julerejsende, der tror, de skal holde jul i London, bør tage en dyb indånding. Strejke truer nemlig stadig med at kaste juletrafikken ud i regulært kaos.
18. december 2009, 08:01
Om nødvendigt vil britiske fagforeninger trodse et strejkeforbud. Selvom en britisk domstol torsdag afgjorde, at en planlagt julestrejke i British Airways er ulovlig, er truslen om strejke endnu ikke fejet af bordet.
Få timer efter dommen gentog flypersonalets fagforeninger truslen om strejke, og svor at nedlægge arbejdet, hvis ikke en aftale kan forhandles på plads mellem British Airways og kabinepersonalet.
På grund af omfattende nedskæringer har personalet planlagt en 12-dages strejke med start tirsdag den 22. december. Oven på domstolens afgørelse har fagforeningerne sent i nat rådført sig hos advokater.
Kampen fortsætter
I sit forbud mod strejken sagde dommer Laura Cox ifølge The Times:”En strejke af denne art over 12 juledage er fundamentalt mere skadelig for British Airways og den bredere befolkning, end en strejke, der finder sted på et hvilken som helst andet tidspunkt.”
Oven på dommen sagde kabinepersonalets generalsekretær derimod:
”Vi vil kæmpe imod, og når dagen er omme, får vi at se, hvem der vinder dette her.”
Et tab af juletrafikken vil blive et ubetaleligt slag til British Airways, der i forvejen har haft rekorddårligt år. Ud over at miste 1,6 millioner pund om dagen, frygter luftfartsselskabet nu også konflikter med bagage- og check in-personalet i Heathrow og Aberdeen lufthavn.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten