Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Finnairs forventninger skruet i vejret

Det finske flyselskab opjusterer forventningerne og forventer at komme ud af andet kvartal bedre end tidligere udmeldt.

En af SAS' helt store konkurrenter i det nordiske luftrum Finnair har opdateret forventningerne til deres næste regnskab. Flyselskabet oplyser, at driftsunderskuddet i andet kvartal ventes at blive på samme niveau eller mindre end i første kvartal. I første omgang var forventningerne ellers, at tabet ville blive klart større end i første kvartal.

"Vi er selvfølgelig ikke tilfredse med et tabsgivende resultat, men tendensen, som profitabiliteten viser, er opmuntrende for os. Nu vil vi arbejde videre med vores program, der fokuserer på omkostningerne," udtaler topchef Mika Vehviläinen.

Læs også: Konkurrent i hårdt angreb på SAS

Årsagerne til de forbedrede finansielle resultater er blandt andet udviklingen i efterspørgslen og enhedsindtægterne, der er mærkbart bedre end forventet.

Vækst uden om Finland

Den stærke vækst i efterspørgslen begyndte i marts og har forbedret enhedsindtægterne mærkbart for Finnair.

"Efterspørgslen er stigende på markeder uden for Finland, mens finske forretningsrejsende aktivitet fortsat er dæmpet. Derfor er det heldigt, at vi systematisk har investeret i Asien/Europa-trafikken," udtaler Mika Vehviläinen.

Læs også: SAS? Ellers tak!

Også cargo-trafikken er forbedret betydeligt i løbet af foråret, hvilket afspejles i tranporterede tons og i enhedsindtægter.

 




Markedet lige nu