Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

FDB udnytter overkapacitet hos vognmænd

Hvis der er hold i det gamle mundheld om, at tid er penge, sparer FDB mange penge på distributionen af ferskvarer fra lageret

i Brøndby.


Rutesedler herfra, som ErhvervsBladet er i besiddelse af, viser nemlig, at flere ruter skal køres på

tider, som kilder i branchen kalder urealistiske. Og hvis chaufføren ikke når rettidigt frem, bliver vognmanden, der

ejer bilen, trukket i sin betaling for kørslen, medmindre forsinkelsen bliver skriftligt begrundet.


Eksempelvis angiver

en ruteseddel, at chaufføren har 33 minutter til at nå fra lageret i Brøndby til Fakta på Amagerbrogade

i Sundby. Vel at mærke i tæt morgentrafik og med en flere tons tung lastvogn.


Flere chauffører, som ErhvervsBladet

har talt med, vurderer, at det vil være meget svært at nå rettidigt frem. Og den dag, som den viste ruteseddel stammer

fra, var chaufføren da også seks minutter forsinket ved ankomsten til Fakta.

Kører for hurtigt

De meget stramme

ruter tvinger i nogle tilfælde chaufførerne til at køre stærkere, end færdselsloven tillader.


I

byzoner må lastbiler køre mellem 40 og 50 km/t, men de grænser risikerer at blive overskredet, når chaufførerne

prøver at nå rettidigt frem.


- Folk er stressede og hamrer afsted med 80 km/t, selvom de kun må køre

40 km/t. Ikke alene er det farligt, for de kan jo dårligt nå at se sig for. De risikerer også at miste deres kørekort,

og dermed deres levebrød, fortæller chauffør Ole Jensen.


Han kørte i fire år for FDB for Dansk

Total Transport, indtil han fik nok i november sidste år. Han kører i dag for et andet firma. Hvis lastbilchauffører

bliver taget for at køre mere end 40 pct. hurtigere end den tilladte fartgrænse, risikerer de at få fradømt

kørekortet.


En hastighed på 56 km/t i en 40 km/t-zone medfører altså en risiko for, at chaufføren

må finde en anden levevej. Men den risiko påtager chaufførerne sig ofte i forsøget på at leve op til

FDB''s krav.

Risiko for ulykker

Et mistet kørekort, og dermed et farvel til jobbet, vil naturligvis være ulykkeligt

for den enkelte chauffør. Men det stress, som overholdelse af FDB''s ruter afstedkommer, medfører også et andet

problem. Når lastbilchaufførerne sætter farten op, stiger risikoen for ulykker nemlig.


En lastbil er tung

og svær at manøvrere, og den er længe om at bremse, hvorfor pludselige undvigemanøvre er svære at

foretage. Derfor er risikoen for at køre galt i en lastbil relativt høj. Desuden er ulykker, hvor lastbiler er implicerede,

ofte meget alvorlige, netop på grund af bilernes størrelse og vægt.


- Statistik set er lastbil-ulykker meget

alvorlige. Der er forholdsmæssigt langt flere alvorlige ulykker, herunder dødsulykker, med lastbiler end med personbiler.

Og hastigheden er et væsentligt parameter for ulykkesrisikoen. Sættes hastigheden op, stiger risikoen for ulykker, forklarer

Kurt Pedersen, forskningschef hos Danmarks Transportforskning.

Ruter laves om

Hos FDB medgiver logistikdirektør Per Bank,

at der har været visse problemer med ruteplanlægningnen fra ferskvarelageret i Brøndby.


- Vi har ikke nået

vores egne mål for rettidige leveringer, og det tyder på, at ruterne ikke er optimalt tilrettelagt. Men vi har mange ruter,

og selvfølgelig kan der ske fejl. Derfor er vi også i gang med at revidere vores rutenet, og sidst i denne måned

begynder vi at køre efter nye ruter, siger Per Bank.


Per Bank opfordrer vognmænd og chauffører, der oplever

problemer på nogle ruter, til at henvende sig til FDB. Så vil han sørge for, at ruterne bliver tilpasset.


-

Det her skal selvfølgelig køre ordentligt, og vi har ingen interesse i at presse noget ned over hovedet på vognmændene.

Hvis der er problemer med en rute, må vognmændene komme til os, for vi er naturligvis åbne for ændringer,

fastslår Per Bank.

Vognmænd må sige fra

Hos vognmændenes brancheorganisation, Dansk Transport og Logistik

(DTL) kender man godt problemet med kunder, der presser vognmænd og chauffører.


Opfordringen herfra lyder, at

man må sige fra, hvis presset er urimeligt, selvom det kan være svært. Man risikerer at miste kunden, for der er masser

af konkurrenter til at tage over. Det forhold har FDB forstået at udnytte.


- Der er en overkapacitet i branchen, som gør,

at transportkøbere kan presse vognmændene, for der er altid en ny vognmand, der vil overtage, hvis en anden springer

fra. Det er en dårlig spiral, som må brydes. Lader man sig presse til at køre for stærkt, spiller man jo

hasard med både sikkerhed og bevilling, siger ordførende direktør Michael Svane, DTL.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen