Berlingske Business
LIVE
08:19 ISS skuffer analytikernes forventninger

Fast arbejde til lille vognmand

I 11 år har vognmand Jørgen Mortensen, Vejle, altid vidst, hvad han skullet køre efter. Som undervognmand for transportkæmpen

DFDS Roland Munch Esbjerg er han fri for at tænke på, hvad kan skal lave dagen efter, og han behøver heller ikke

frygte for tomkørsel.


- Jeg er sikker på at have kørsel hver dag, og der er ikke noget med at skulle rykke

for pengene, for der er ordnede forhold med betalingen. Selv om jeg ikke ligger i den ringeste ende, synes vi vel alle, at vi får

for lidt. Men det betyder meget, at jeg får den aftalte pris til tiden, siger Jørgen Mortensen.


Indtil for få

år siden drev Vejle-vognmanden sin forretning i et I/S sammen med kollegaen Erling Thousgaard og kørte med adskillige

lastbiler for flere kunder.


De kørte efter bogen og aflønnede deres chauffører overenskomstmæssigt

- og kunne ikke få forretningen til at løbe rundt. Nu kører de hver for sig som undervognmænd for større

firmaer.


Jørgen Mortensen kører med køle/frys råvarer og færdigvarer mellem slagterier og kølehuse

inden for landets grænser og honoreres med en time- og kilometerbetaling. Arbejdsdagen løber op i 12-13 timer, hvilket

især skyldes den uundgåelige ventetid mellem transportopgaverne.


- Jeg har næsten ingen spildkørsel

og oplever stor opbakning fra DFDS Roland Munch til at overholde køre/hviletids-bestemmelserne. Hvis der er en tur, jeg ikke

kan nå, så bliver den ændret. På samme måde er det med overlæs, hvor firmaet straks sender en

større bil, hvis jeg ikke kan løfte opgaven, siger Jørgen Mortensen.

Bedre udnyttelse

Landets største

vognmandsforretning, DFDS Roland Munch, indgik i november 2000 i DSV''s opkøb af DFDS Dan Transport.


Selv om DSV har en

klar filosofi om at "leje frem for eje", har Esbjerg-selskabet bevaret det samme forhold mellem eget materiel og underleverandører

som tidligere.


- Vi kører med et miks af egne lastbiler og underleverandører og producerer ca. 30-40 pct. af kørslen

selv. Det giver os en god mulighed for at udnytte vognmændenes kapacitet. Der er ikke oplagte økonomiske incitamenter

ved at benytte undervognmænd, men det giver os mulighed for at afbalancere udsving i vore trafikker, siger administrerende direktør Orla

Hansen, DFDS Roland Munch.


Trods den udstrakte brug af undervognmænd er DFDS Roland Munch storkunde hos regionens lastbilforhandlere.

Virksomheden råder over ca. 350 egne lastbiler og op til 500 hos undervognmænd, der har en størrelse fra en enkelt

lastbil op til 10-15 trækkere.


DFDS Roland Munch og datterselskabet Spetra har sammenlagt 70 lastbiler på udenlandske

plader og har også et antal udenlandske undervognmænd, hovedsageligt i Tyskland.


DFDS Roland Munch omsatte i fjor

for ca. 800 mio. kroner. Fra årsskiftet 2002 indgår Spetra fuldt i regnskabet, der ventes at nå en omsætning

på en milliard kroner i år. Spetra gik 1. juli i fjor fra at være 75 pct. ejet til at være fuldt ejet af Esbjerg-selskabet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen