Nu kan du træde lidt hårdere speederen.
6. september 2010, 06:20
De danske bilister skal have lov til at køre hurtigere på landevejene. Som et forsøg skal farten hæves fra 80 km/t. til 90 km/t. - primært på jyske landeveje, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Regeringen er nemlig klar til at iværksætte et forsøg med differentieret hastighed på nogle af de mest trafiksikre landeveje, hvor man i dag kun må køre 80 km/t., fremgår det af regeringens udspil, "Danmark i balance".
Læs også på evb.dk:
Fartgale chauffører på skolebænken
Kommune vil hæve farten på motorvej
Ifølge Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, vil der allerede i løbet af efteråret blive udpeget en række sikre landevejsstrækninger, hvor der skal gennemføres forsøg med at hæve hastigheden fra 80 km/t. til 90 km/t.
- Vi ved, at gennemsnitshastigheden på disse strækninger i dag allerede ligger på mellem 90 og 100 km/t. Mange spørger - og med rette: Hvorfor i alverden må jeg kun køre 80 km/t. her? Det betyder, at man bare indfører sin egen personlige hastighedsgrænse, og det skal vi bort fra. Derfor tror jeg, at forsøget kan medvirke til en bedre trafikmoral og i sidste ende til bedre trafiksikkerhed, siger Kristian Pihl Lorentzen, der samtidig kobler den højere hastighed sammen med en øget indsats mod fartbøller.










































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten