Del : SMS
Berlingske Business

EU-klage presser Femern-tunnel

11BUSFaerge-2.jpg
Scandlines’ færger på Rødby-Puttgarden er en god forretning for ejerne. Nu har rederiet klaget til EU om ulovlig statsstøtte til den kommende Femern-tunnel. Foto: David Leth

Rederiet Scandlines har afleveret en omfattende konkurrenceklage til EU over den planlagte Femern-tunnel. Klagen udfordrer finansieringen af Nordeuropas største infrastrukturprojekt, der i forvejen har en stram tidsplan og økonomi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et langt klageskrift over statens hjælp til det mere end 40 milliarder kroner dyre projekt med en sænketunnel på tværs af Femern Bælt er landet på bordet hos EUs konkurrencemyndigheder.

Klagen kan presse økonomien i det gigantiske Femern-projekt, som i forvejen slås med tidsplanen og kritik af de økonomiske forudsætninger.

Det er rederiet Scandlines, der har færgedriften mellem Rødby og Puttgarden over Femern Bælt, som har indgivet klagen. Klagen går på, at finansieringen af Femern-tunnellen er konkurrenceforvridende og ulovlig statsstøtte, fordi den danske stat vil give ubegrænsede statsgarantier, statslån og skattefordele til Femern-forbindelsen i forhold til den private aktør Scandlines, som agter at sejle videre, når Femern-forbindelsen åbner.

Scandlines klager også over, at den danske stat har taget sig ret til at forringe kundernes adgang til havnene, når tunnellen står klar. Dermed er det ifølge Scandlines ikke en fair konkurrencesituation, som staten bringer den private aktør i.

Nye betingelser

Juraprofessor Michael Steinicke fra Aarhus Universitet forsker i statsstøtte og konkurrenceret i EU, og han vurderer, at klagen muligvis kan føre til, at EU-Kommissionen vil stramme betingelserne for byggeriet, som EU ellers grundlæggende bakker op.

»Infrastrukturfonden i EU støtter projektet, så jeg kan ikke at se, at klagen kommer til at vælte hele Femern-projektet. Men den kan ændre de betingelser, som det gennemføres under. Umiddelbart vil jeg vurdere, at klageren har den bedste sag omkring de manglende tidsfrister for statsgarantierne. EU-Kommissionen er generelt modstander af ubegrænset støtte, fordi det kan løbe ud af kontrol,« fortæller Michael Steinicke.

pix-scand

Han har læst det overordnede resume med hovedanklagerne og hæfter sig ved, at Scandlines foreslår en slags kompromis i klagen:

»Klagen skyder bredt, men jeg læser den på den måde, at Scandlines søger kompromiset i form af en række betingelser for byggeriet, som skaber mere lige konkurrence.«

Statsligt vs. privat

Lektor Grith Skovgaard Ølykke fra Copenhagen Business School har ligeledes statsstøtte og konkurrenceret i EU som sit speciale, og hun deler Michael Steinickes vurdering af, at klagen muligvis kan ende med et kompromis, hvor der sættes tids- og beløbsbegrænsninger for statsgarantierne til Femern. Hun kalder sagen yderst interessant, fordi den rejser et helt grundlæggende spørgsmål om, hvad staten kan gøre.

»På den ene side må staten gerne bygge ny infrastruktur til gavn for samfundet, men hvis der er tale om en konkurrencesituation med en privat aktør, så har den private aktør krav på lige konkurrencevilkår. Det er meget svært at spå om, hvad EU siger til denne klage,« siger Grith Skovgaard Ølykke.

Scandlines har været en endog meget indbringende forretning for kapitalfonden 3i, der i 2007 købte Scandlines sammen med Allianz Capital Partners af den danske og tyske stat, og Femern-tunnellen kommer til at reducere rederiets indtjening drastisk.

Priskrig truer Femern-fobindelses økonomi

Scandlines er med på, at staten har ret til at bygge infrastruktur som Femern-tunnellen, men mener ikke, at staten må forsøge at lægge private konkurrenter i graven med ulige vilkår.

Pres på økonomien

Klagen kommer yderst ubelejligt for Femern-forbindelsen, der har haft en svær fødsel og har hårdt brug for lukrativ finansiering. Femern-tunnellen har nemlig den grundlæggende udfordring, at projektet er væsentlig dyrere end den succesrige Storebæltsbro, men ifølge Femerns egen trafikprognose vil have mindre end halvt så meget trafik i forhold til, da Storebæltbroen åbnede. Og den prognose er endda overoptimistisk, ifølge Scandlines.

Tunnellen bliver brugerbetalt, men hele den økonomiske risiko for tunnellen ligger hos den danske stat, der stiller garantier til rådighed for finansieringen, efter at tyskerne trak sig fra medfinansieringen af den faste forbindelse for en del år siden.

Efter en langvarig miljøredegørelse er åbningen allerede udskudt til 2021, ligesom tunnellen bliver dyrere end først antaget, fordi man har valgt at støbe tunnelelementerne på Lolland i stedet for i Polen. Budgettet lyder nu på 40,7 milliarder kroner i faste priser, og den forventede tilbagebetalingstid for hele projektet er øget til 39 år.

For at sikre en mere robust tidsplan for projektet fremskød regeringen i forbindelse med sidste års »Vækstplan DK« derfor aktiviteter i Femern-projektet. Enhver forsinkelse i store infrastrukturprojekter er nemlig lig med en større regning, som i sidste ende kun kan betales af brugerne – eller staten og skatteborgerne hvis økonomien for alvor kommer i vanskeligheder.

Arbejdet fortsætter

I teorien kan EUs konkurrencemyndigheder også stoppe projektet, mens undersøgelsen pågår, men det ser de to forskere ikke stor sandsynlighed for.

»Kommissionen kan i princippet kræve byggeriet stoppet, mens klagen undersøges, men det sker relativt sjældent, og det er kun i meget alvorlige sager, at der gives opsættende virkning,« forklarer Grith Skovgaard Ølykke.

metrobyggeri

Transportminister Magnus Heunicke (S) kunne tirsdag ikke finde tid til at svare på Berlingskes spørgsmål, men administrerende direktør for Femern A/S, Claus Baun-kjær, udtaler i en skriftlig kommentar til Berlingske: »Det er et økonomisk sundt projekt, som skal holde i mere end 100 år, og en god investering for samfundet. Vi er ganske stolte af vores arbejde og de mere end 25.000 sider dokumentation, vi har lagt frem i de senere år. Vi respekterer naturligvis, at alle synspunkter kommer frem i takt med, at vi hastigt nærmer os selve anlægsloven.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere