Del : SMS
Berlingske Business

En stewardesses fortrydelser

Ryanair har sin helt egen måde at ansætte stewardesser på. Det gik op for italienske Alessandra Cocca, da hun i 2012 sagde ja til at arbejde for Europas største flyselskab. Beslutningen fortryder hun i dag bittert, og hun er en af de få, som tør gå offentligt i rette med selskabet.

Flyselskabet Ryanair er på rekordtid blevet Europas største og er i dag omgærdet af kontroverser og myter. Det beskrives i singlen »Ryanair«, der består af otte kapitler om det irske lavprisselskab. Her følger ét af singlens kapitler:

Personalet hos Ryanair skulle ikke bare tåle overfusninger fra vrede kunder. De måtte også sluge striben af sparetiltag, som O’Leary og den øvrige direktion besluttede på hovedkvarteret i Dublin. Et af dem kom i 2004.

Ryanair havde indtil da ellers klaret sig over forventning på børsmarkedet med store kurshop som følge af høje vækstrater og solide overskud. Men selskabet kunne i et enkelt kvartal ikke leve op til investorernes forventning til profitten.

Aktiekursen dykkede med mere end 30 procent, da Ryanair fremlagde sine efter aktiemarkedets vurdering skuffende tal. Profitten lød ellers på over 1,5 mia. kr. det år. Men aktionærerne var alligevel tvivlende. For at sikre Ryanair en så høj overskudsgrad som muligt svingede O’Leary sparekniven endnu engang og fandt nye steder at skære omkostninger bort. Han meddelte de ansatte på flyene, at de ikke kunne nyde gratis kaffe, te og vand på flyet længere, da det pålagde selskabet for store udgifter. Fremover måtte man selv medbringe vandflasker og kaffepulver, hvis man forudså, at man blev tørstig under flyveturen. Kort efter fik O’Leary endnu en idé: Nu måtte de ansatte ikke længere bruge ovnene om bord til at opvarme egen medbragt mad. Dette kunne medføre ekstra omkostninger til rengøring.

Ryanairs Michael O'Leary

Ryanair-bosserne spejdede efter flere overflødige omkostninger, og blikket faldt på medarbejdernes sygefravær. De ansattes sygedage var også blevet en unødvendig stor omkostning for Ryanair, lød det fra ledelsen. David O’Brien, daværende head of operations, udsendte et memo til alle Ryanair-ansatte, som havde været fraværende fem dage eller mere i løbet af de seneste 12 måneder.

Heri fortalte han, at flere end 10.000 arbejdsdage var blevet tabt for Ryanair på grund af ansattes fravær, hvilket ifølge O’Brien svarede til syv fly uden besætning et helt år. Ryanair-chefen fastslog, at en så høj frekvens af fravær betød, at andre måtte arbejde ekstra. Alt fravær ville i fremtiden blive monitoreret tæt, og der var brug for »dramatiske og vedvarende forbedringer« i fremmødet, lød det fra O’Brien. Yderligere fik de ansatte besked på at bekræfte, at de havde modtaget hans memo og samtidig give deres chef en skriftlig forklaring på, hvad de ville gøre for at undgå yderligere fravær fremover.

Artiklen fortsætter under billedet
oleary
Mr. Ryanair Michael O'leary

De nye sparetiltag og presset for at undgå sygedage kom oven i de i forvejen udfordrende vilkår, som Ryanair bød sit kabinepersonale. Grundlønnen var lav for stewardesser og stewarder, da de i stedet skulle tjene en stor del af deres løn som provision ved at sælge mad, drinks, lotterikuponer, dutyfree og underholdning om bord på flyet.

I 2002 oplyste O’Leary, at en stor del af den samlede udbetaling til stewarder og stewardesser kom fra bonus og provision. Denne fordeling ændrede sig efter alt at dømme en del over årene. Uanset hvad betød modellen, at der var stor forskel på de ansattes løn fra den ene måned til den anden.

 

Man måtte som Ryanair-ansat også indstille sig på, at sikkerheden i ansættelsen var begrænset. Cirka 60 til 70 procent af kabinepersonalet blev ikke hyret direkte af Ryanair, men var derimod ansat af bemandingsselskaber, som lejede arbejdskraften ud til Ryanair.

En kontrakt fra et af de helt store selskaber, Crewlink, fra 2012 viser, hvad man som Ryanair-stewardesse måtte gå med til. En af dem, der underskrev sådan en kontrakt, var italienske Alessandra Cocca, der forlod sit job som butiksansat i Italien, da hun var blevet fristet af en jobannonce, som lokkede med en tilværelse som stewardesse. Det fortryder hun i dag. Da Alessandra Cocca fik jobbet, blev hun bedt om at underskrive en kontrakt, som gav hende markant ringere vilkår end i de gamle traditionelle flyselskaber.

Ifølge kontrakten havde Cocca mellem nul og to ugers opsigelsesvarsel, afhængigt af hvor længe hun havde været ansat. De første 12 måneder var prøvetid. Hvis hun selv sagde op inden for de første 15 måneder, skulle hun betale et administrationsgebyr på 200 euro.

Cocca skulle arbejde ud fra lufthavnen i Rygge i Norge, men kunne uden varsel og kompensation flyttes til en hvilken som helst anden af Ryanairs baser. Da hun arbejdede på et irsk registreret fly, var der ifølge kontrakten tale om en irsk ansættelse, og ansættelsesforholdet var derfor underlagt irsk lovgivning. Lønnen var 16,20 euro (120 kroner) per bloktime – det vil sige den tid, flyet reelt var i luften. I beløbet var indeholdt uspecificerede tillæg for opgaver før og efter flyvning, arbejde på søn- og helligdage samt forplejning.

Var hun syg i tre dage eller mere, havde hun pligt til for egen regning at indhente og fremvise en lægeerklæring. Crewlink havde for egen regning ret til at kræve hende undersøgt af en anden læge. I givet fald skulle lægen rapportere til Crewlink om Coccas sundhedstilstand, og Crewlink havde ret til at opbevare disse data. Ikke bare lufthavnes sikkerhedspersonale, men også Ryanair havde ret til til hver en tid at kunne undersøge hendes taske og personlige ejendele medbragt under arbejde. Cocca skulle selv finansiere ID-kort til lufthavne og skulle desuden betale 30 euro om måneden for uniformen i det første år.

IRELAND RYANAIR TOILET USE CHARGES

Grundet lavere flytrafik om vinteren kunne Ryanair og Crewlink sende Cocca på ubetalt orlov fire uger om året. Kontrakten gav hende ret til fire ugers ferie, hvor hun ville få udbetalt 60 euro dagligt. Dog havde arbejdsgiveren ret til at aflyse allerede godkendt ferie uden varsel, og Cocca måtte herefter ændre sine ferieplaner. Ifølge kontrakten havde Cocca desuden pligt til uden betaling at stå til rådighed et uspecificeret antal dage om året på en måde, så hun kunne møde på arbejde inden for en time.

Cocca fortæller i dag, at hun og andre af Ryanairs stewardesser boede sammen i delelejligheder, og at det ikke var unormalt, at Ryanair-stewardeser i perioder måtte sove på samme værelser, fordi de med kort varsel blev flyttet fra den ene base til en anden.

Artiklen fortsætter under billedet
Tidligere ryanair-stewardesse Alessandra Cocca
Tidligere ryanair-stewardesse Alessandra Cocca Foto : Sophia Juliane Lydolph

Det skete ifølge Cocca også, at stewardesser af og til måtte indkvartere sig i midlertidige boliger og sågar overnatte i lufthavne. Hun blev afskediget efter ti måneders ansættelse af sin overordnede. Ifølge hende selv, fordi chefen mente, at hun brugte for meget tid på at være »for flink ved passagererne«. Selv om hun havde skrevet under på, at hun ikke ville bringe Ryanair i miskredit og ikke ville offentliggøre oplysninger om selskabet, gik hun direkte til den norske fagforening Parat, som i dag fører en sag for Cocca. Sagen handler bl.a. om, at hun ifølge kontrakten med Ryanair havde en prøveperiode på et år. Men ifølge norsk lovgivning må lønmodtagere højst have en prøveperiode på et halvt år.

aa

 

Alessandra Cocca er en af de eneste ud af flere tusinde tidligere og nuværende Ryanair-stewardesser, som er villig til med navns nævnelse at udtale sig åbent om forholdene i Ryanair. Årsagen til, at mange andre holder sig tilbage, er ifølge hende, at de ingen juridisk beskyttelse har og ryger direkte ud i kulden, hvis de står frem. Hendes kontrakt understøtter dette, da det fremgår, at enhver ytring om Ryanair eller videre­givelse af interne oplysninger om selskabet kan føre til søgsmål og krav om erstatning. Selskabets ledelse udøver »management by fear«, siger hun.

 

»Der er hele tiden frygt for at gøre noget forkert blandt de ansatte. Hvert eneste lille fejltrin kan blive rapporteret, og så er du færdig. Derfor tør ingen gøre oprør indefra. Man er et stykke vildt i et løvebur,« fortæller hun i dag.

Ryanair bekræfter, at Alessandra Cocca via en ansættelse i Crewlink arbejdede som stewardesse for flyselskabet. Cocca blev opsagt inden for den etårige prøveperiode, fordi hun ifølge Ryanair ikke overholdt selskabets sikkerhedsprocedurer.

På de ruter, som Ryanair har åbnet i København i foråret 2015, er der enkelte danske piloter, som flyver. Men der er ingen eller kun meget få danskere blandt Ryanairs kabinepersonale. Derimod er det syd- og østeuropæere, som har taget imod jobbene som steward og stewardesse hos Ryanair. På et fly fra Luton til København i april bestod kabinepersonalet af fire unge italienere. De to i cockpittet var fra Danmark. Ingen af dem måtte udtale sig for Ryanairs ledelse.

I Danmark har Ryanairs alternative og grænsesøgende løn- og ansættelsesvilkår oplevet stigende politisk bevågenhed. Selskabets vilkår anses af mange som kontroversielle.

»Slavelignende forhold,« har arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen sagt om ansættelseskontrakterne, og politikere fra både Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og de Radikale har kritiseret arbejdsforholdene i Ryanair i skarpe vendinger. Også Venstres Jens Rohde har kritiseret Ryanairs måde at indgå kontrakter med personalet på.

 

Foruden at presse på for en overenskomst har Flyvebranchens Personale Union skudt en kampagne i gang, som forsøger at overbevise de danske flyrejsende om, at forholdene hos Ryanair er urimelige. Der bliver uddelt foldere, indkaldt til debatmøder og arrangeret happenings, der har til formål at kaste lys over forholdene hos det irske lavprisselskab.

Andre ser dog løn- og arbejdsforhold som et spørgsmål, der kun angår Ryanair, vikarbureauet og de ansatte.

»Der er ingen, der tager ansættelse i en virksomhed, hvis de har et bedre alternativ. Der er heller ingen, der har tvunget nogen til at tage ansættelse i Ryanair, så der er altså ikke nogen, der taber her. Hvis Ryanairs ansatte ønskede andre lønforhold, kunne de jo gå til andre selskaber, og så ville Ryanair være tvunget til at betale højere løn. I virkeligheden er det dejligt, at der er konkurrence på flyområdet. Det giver billige flybilletter, og det kommer jo alle danskerne – især de lavtlønnede – til gode. Det betyder, at det ikke kun er folk med mange penge, der har råd til at tage på ferie med fly. Det er super positivt,« har folketingsmedlem for Liberal Alliance Joachim B. Olsen sagt.

Debatten i Danmark har ikke gjort det store indtryk på Ryanairs Michael O’Leary. Han mener, at kritikken er forfejlet, og at den bygger på propaganda fra fagforeninger. Overordnet er arbejdsforholdene »great« hos Ryanair, og fagbevægelsen har ifølge O’Leary bevidst skabt løgne om selskabet – »for at dække over deres egen fiasko og Ryanairs succes«.

»Vi beskæftiger 10.000 medarbejdere. Ikke en af disse medarbejdere er tvunget til at arbejde for os, og hvis vi ikke tilbyder vores folk gode forhold, så rejser de og finder et andet arbejde,« siger Michael O’Leary, der fortæller, at de ansatte hos Ryanair får god løn, gode arbejdstider, lov til at arbejde på spritnye fly, har jobsikkerhed – og i modsætning til hos mange andre luftfartsselskaber er de ikke truet af nedskæringer og lønreduktioner.

Abonnenter kan læse singlen om Ryanair gratis her

0 Kommentarer

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere