I 2001 blev elektrificering af jernbanen stemplet som en samfundsøkonomisk dårlig forretning. Men hvis DSB opsiger IC4-kontrakten med AnsaldoBreda, olieprisen forbliver høj og Femern-forbindelsen vedtages, kan det måske alligevel blive en overskudsforretning, vurderer eksperter.
27. maj 2008, 05:30 – opdateret 15. maj 2012, 19:54
Miljøet er ikke nødvendigvis ene om at vinde, hvis DSB ophæver kontrakten med leverandøren af de stærkt forsinkede IC4-tog, og politikerne benytter anledningen til at skifte fra diesel til eltog. Også det danske husholdningsbudget får en chance for gevinst ved manøvren.
Det mener trafikeksperter, til trods for at Trafikministeriet i 2001 konkluderede, at det var samfundsøkonomisk hul i hovedet at sætte strøm til de resterende totredjedele af skinnenettet.
»Hvis vi laver det samme regnestykke i dag, så tror jeg, at det vil vise sig at være langt mere fordelagtigt, måske endda tippe over til at være en fordel. Dengang faldt elektrificeringen på, at DSB året forinden havde bestilt 83 dieseldrevne IC4-togsæt, og så kunne man ikke få fuldt udbytte af elektrificeringen før med næste generation af tog. Men hvis DSB nu må opgive IC4, så bør man se på, om ikke det var en god forretning at satse på el,« siger RUC-lektor Per Homann Jespersen.
Samtidig kan olieprisstigning, klimadebatten og det faktum, at eltog i højere grad er en hyldevare, trække de samfundsøkonomiske fordele ved eltog op, mener han.
Debatten om at elektrificere resten af det danske jernbanenet, som pt. kun kan køre på el mellem Helsingør og Padborg, er blusset op, efter at DSB i sidste uge gav AnsaldoBreda ét år til at levere mindst 14 velfungerende IC4-togsæt. Ellers vil kontrakten blive ophævet og DSB må starte forfra med tog- indkøb.
DTU ser fordele
Også på DTU mener man, at fordelene ved at elektrificere er større i dag.
»Et er, at DSBs IC4-kontrakt måske bliver ophævet. Vi skal også snart til at tænke på, hvilke tog, der skal erstatte IC3. Og hvis man pludselig skal erstatte både IC3 og IC4, så kunne det øge den samfundsøkonomiske effekt, der er ved så at satse på el,« siger trafikforsker Alex Landex.
Han peger også på, at man siden 2001 har fået en hensigtserklæring om Femernforbindelse, hvortil jernbanen vil blive elektrificeret.
»Så mangler der ikke meget, før hele Sjælland er elektrificeret. Det kan måske løse problemerne med luftforurening på Nørreport, og så vi kan spare de penge, der skulle være brugt til renovering af Nørreport (ca. 500 mio. kr. ifølge DSB, red.). Og så begynder det samfundsøkonomiske regnestykke jo at se helt anderledes ud,« siger Alex Landex, der peger på, at man kunne overveje at købe eltog til regionaltogsdriften på Sjælland først, og fortsætte med at bruge IC3 på hovedstrækningen, hvor man så kunne elektrificere i anden omgang.
Selv om mange faktorer trækker de samfundsøkonomiske fordele ved elektrificering op, er der også faktorer, trækker den anden vej, påpeger kilder i branchen. F.eks. vil elektrificering kræve, at signalsystemerne »immuniseres« i forhold til elledningerne. Og da signalsystemerne står foran at skulle udskiftes inden for de næste årtier, vil der være tale om en markant udgift, man kun vil have glæde af i en ganske kort periode.
I Transportministeriet påpeger kontorchef Lasse Winterberg, at visse forudsætninger for den tidligere analyse har ændret sig, men ministeriet har endnu ikke konkrete planer om at opdatere denne.
DSB har ikke ønsket at kommentere sagen, men topchef Søren Eriksen har tidligere beskrevet elektrificering som en god idé.





























































