Del : SMS
Berlingske Business

Elbiler i milliard-satsning kæmper med rækkevidden

Elbiler_Business
Johnny Hansen - direktør Better Place - forventer et salg på omkring 30.000 elbiler med udskifteligt batteri inden for tre år. Foto:

Den danske vinter medfører, at bilerne kun kører mellem 80 og 100 kilometer på en fuld opladning - Better Place fastholder dog, at rækkevidden er tilstrækkelig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det danske vintervejr er overraskende hårdt for de mange funklende nye Renault Fluence Z.E., der netop nu er begyndt at rulle ud på de danske landeveje som grundstammen i det stærkt omtalte Better Place projekt.

Bilen, der indtil videre er den eneste elbil med udskifteligt batteri, skal bruge ekstra megen strøm på kabinevarme i den danske vinterfrost, lige som batteriet tilsyneladende mister kapacitet i det kolde vejr.

Berlingske Business har selv kørt elbilen over tre dage på såvel by- som landevej, og her løb batteriet typisk tør efter omkring 85 kilometer ved fornuftig kørsel i København og på motorvejen til Farum. Det er langt under bilernes officielle rækkevidde, der ellers lyder på 185 kilometer ved blandet kørsel.

Andre kunder, der har haft Better Place-bilen til rådighed i flere uger, har lignende erfaringer med bilen. Blandt dem er DONG Energy, der også er storinvestor i projektet. Her har blandt andet administrerende direktør Anders Eldrup og salgsdirektør Lars Clausen fået stillet en Renault Fluence Z.E. til rådighed. Men Berlingske Business erfarer fra adskillige kilder i DONG Energy, at heller ikke de to direktørers biler har været tæt på at leve op til den lovede rækkevidde på 185 km.

Engelsk kritik

Hos Better Place afviser man dog, at bilernes rækkevidde er lavere end lovet:

»Rækkevidden er, som vi har forventet og svarer til, hvad Renault har meldt ud. Nemlig at bilerne kører 80-200 km alt efter kørestil og temperatur. Det rækker til det daglige kørselsbehov hos langt de fleste, men vi har netop bygget vores netværk af batteriskiftestationer for at give tryghed og frihed til også at køre de lange ture, der overstiger batteriets kapacitet. Kun på den måde tilbyder vi et reelt elektrisk alternativ til benzinbilen,« siger Johnny Hansen, adm. direktør i Better Place.

Det er dog ikke kun i Danmark, at man har haft dårlige erfaringer med Renault Fluence Z.E.s rækkevidde. Også det anerkendte britiske motorprogram »Fifth Gear« har testet bilen og opnåede under kørsel i sommertemperaturer en rækkevidde på 121 kilometer. Programmet, der ellers roser bilen for dens fine kørselsegenskaber og pladsforhold, tager dog ikke højde for muligheden for at udskifte batteriet, da den funktion endnu ikke er mulig i England.

Lang vinter

I Danmark bliver batteriskifte en mulighed, og Better Place vurderer, at skiftestationerne ligger tilstrækkeligt tæt til at opfylde behovet hos kunderne.

»Vores batteriskiftestationer vil ligge med cirka 50 kilometers mellemrum – den længste afstand mellem to stationer i netværket vil være 69 km,« siger Johnny Hansen.

Rent praktisk betyder en rækkevidde på f.eks. 85 kilometer, at man ville skulle skifte batteri fire gange på en tur fra København til Aarhus. Er rækkevidden 120 kilometer, skal man skifte to gange.

Problemerne med rækkevidden kommer som en streg i regningen for Better Place, der har satset et trecifret millionbeløb på at udbrede elbilen i Danmark.

Hos FDM er man skeptisk over for, om forbrugerne vil føle sig snydt, når de langt oftere skal oplade eller udskifte batteriet i bilen.

»Ligesom med benzin- og dieselbiler, så må man forvente, at der er forskel mellem de officielle forbrugstal og den opnåede benzinøkonomi – eller rækkevidde. Men det er problematisk, hvis bilerne kører væsentligt kortere end den officielle rækkevidde. Det er jo vinter en ganske stor del af året i Danmark, og jeg tror, forbrugerne vil være skuffede, hvis bilen i koldt vejr kun har meget kort rækkevidde,« siger Mads Bregenov-Pedersen, kommuni­kationsmedarbejder hos FDM.

Better Place, GE og Dong Energy har i alt puttet over fire milliarder kroner i projektet. Direktør Johnny Hansen forventer, at der om tre år er solgt mellem 20.000 og 30.000 elbiler med udskifteligt batteri i Danmark.

Klik her og deltag i debatten på Facebook: Er ovenstående elbil et brugbart alternativ for dig?

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere