Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Eivind Kolding forudser yderligere konsolidering

Der er yderligere konsolidering på vej i containerbranchen, forudser Eivind Kolding, skibsreder hos A.P. Møller-Mærsk, der netop har været på forretningsrejse i blandt andet Australien.

Ifølge avisen The New Zealand Herald forudsagde Eivind Kolding under et pressemøde, at der vil ske yderligere konsolidering i container-sektoren, selv om Eivind Kolding skyndte sig at tilføje, at A.P. Møller- Mærsk ikke i øjeblikket havde planer om yderligere opkøb efter købet af P&O Nedlloyd.

Eivind Kolding påpegede, at konsolideringen i branchen sker i ryk og henviste blandt andet til, at der senest har været en stor konsoliderings-bølge tilbage i 2000.

- Der vil ske yderligere konsolidering i sektoren, sagde Eivind Kolding.

Han tror ikke på, at der vil komme nye markedsdeltagere, fordi det er alt for kapitalkrævende at komme ind på markedet.

Derfor vil konsolideringen ske blandt de allerede eksisterende markedsdeltagere - heriblandt A.P. Møller-Mærsk selv og Mediterranean Shipping Company, der med en markedsandel på 8-9 pct. er ca. halvt så stor som den danske konkurrent.

RB-Børsen

 




Markedet lige nu