Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Dyb splittelse i Uber: Planlægger skandalechef et stort comeback?

UBER-CEO/versin
Travis Kalanick stoppede for få uger siden som Uber-direktør. Orlovet kan dog vise sig at blive meget kortvarigt. Foto:

Uber har endnu ikke fundet en ny direktør, efter stifteren Travis Kalanick trak sig tilbage efter flere skandaler. Nu kan han være på vej tilbage i selskabet, han selv stiftede.

Uber-stifteren Travis Kalanick kan være i gang med et opsigtsvækkende comeback i Uber. Det skriver New York Times.

I juni blev Kalanick ellers tvunget til at gå på orlov fra sin stilling som adm. direktør, efter han havde været involveret i en lang række skandaler, som blandt andet omhandlede systematisk sexisme og en overfusning af én af Ubers egne chauffører.

Gennem den sidste halvanden måned har Uber ledt efter en permanent afløser. Indtil videre uden held.

11BUSKrigsveteraner-kede-af.jpg

Flere af Ubers bestyrelsesmedlemmer har ellers ønsket Hewlett Packard-chefen Meg Whitman som ny direktør. Hun har holdt flere møder med en gruppe af Ubers bestyrelsesmedlemmer, som mener, at hun har den modenhed og overblik, som Kalanick savnede som leder.

En anden gruppering i bestyrelsen har dog ikke været med til at køre Whitman i stilling. Tværtimod. De arbejder i stedet på en plan, som kan give et overraskende comeback til stifteren Travis Kalanick. Ifølge New York Times indeholder planen flere muligheder for, at Kalanick kan vende tilbage. Han er både i spil til rollen som adm. direktør samt et par andre stillinger i den absolutte topledelse.

UBER-FLYINGCARS/
For abonnenter LÆS MERE : Uber vil lancere flyvende kørselstjeneste

Ifølge det amerikanske finansmedie CNBC har Kalanick allerede fortalt flere personer, at han planlægger at lave »en Steve Jobs.« Det er en reference til den nu afdøde Apple-chef, som i 1985 blev skubbet ud som direktør, blot for at gøre comeback og opnå enorm succes.

Ifølge de amerikanske medier står de to grupperinger lige nu midt i en hidsig magtkamp om at fastlægge Ubers fremtidige kurs. For få dage siden led Whitman-fløjen et stort nederlag. På Twitter meldte Meg Whitman offentligt ud, at Uber-spekulationerne var blevet en distrahering for hendes arbejde i Hewlett-Packard. Hun fastslog, at hun på ingen måde havde i sinde at forlade selskabet.

Eftersom ansættelsen af Meg Whitman mislykkedes, prøver den ene gruppering i bestyrelsen nu på at finde kompetente alternativer. Ifølge CNBC har de en liste med fire mænd, som blandt andre tæller den afgående chef for konglomeratet General Electric, Jeff Immelt, som har sidste arbejdsdag 1. august.

21BUStaxi4-162943.jpg

Alt imens skal Kalanicks allierede have begyndt samtaler med den japanske storbank Softbank om en større investering i Uber. Banken skulle angiveligt være lune på at indsætte Kalanick i en magtfuld position, hvis de kan købe sig til en aktieandel i Uber.

Det var forventet, at en ny direktør skulle præsenteres i løbet af denne uge, men det kan meget vel blive udskudt, skriver CNBC.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen