Del : SMS
Berlingske Business

DSB halter efter europæiske konkurrenter

DSB
ARKIVFOTO. Foto:

Nye arbejdstidsregler er afgørende­ for succes med DSBs spareplan.

Artiklen fortsætter under annoncen

DSBs gældsbjerg på 18 mia. kroner medfører, at det er afgørende for selskabets fremtid at få nedbragt omkostningerne, så der igen bliver tjent nok penge til både at betale renterne og nedbringe gælden. I første omgang skal DSB spare én mia. kroner frem mod 2014, og det burde også kunne lade sig gøre, når man sammenligner med omkostningsbasen hos andre europæiske togoperatører.

Spareplanen medfører, at DSB skal nedlægge cirka 1.000 stillinger inden udgangen af 2014. Det sker primært gennem naturlig afgang, frivillig fratrædelse og omplaceringer, men DSB undgår ikke flere hundrede afskedigelser. Desuden skal produktiviteten øges alle steder i organisationen.

DSB vil ikke kommentere, hvordan planen skrider frem, men ved udgangen af i år er det målet at have opnået omkring 40 procent af besparelserne, og ifølge det seneste regnskab er spareplanen så småt begyndt at give resultater. DSB opnåede nemlig et positivt resultat før skat i tredje kvartal på 81 mio. kroner, mens der dog fortsat har været et underskud før skat på 44 mio. kroner, når der ses på årets første ni måneder.

»Noget af det, der er helt galt med driften, er, at selv om antallet af passagerkilometer stiger, så stiger prisen pr. passagerkilometer også. Det vil sige, at de er ikke i stand til at udnytte deres stordriftsfordele. Det er et rigtig dårligt tegn for et selskab. DSB har også meget at hente på medarbejdersiden. Der er ingen tvivl om, at overenskomsternes manglende fleksibilitet i høj grad tynger selskabet. De er med til at forhindre en rationel planlægning af togdriften,« siger Per Homann Jespersen, trafikforsker og lektor på Roskilde Universitet.

Skræmmende lav produktivitet

Netop nye overenskomster, der kan øge produktiviteten, bliver ikke nemme at komme igennem med, men effektiviseringspotentialet på den front er ellers meget stort. En konsulentrapport fra Quartz+co. viste sidste år, at DSB kan spare 1,2 til 1,3 mia. kroner, hvis selskabet bringes på niveau med god praksis hos de øvrige togoperatører i Europa.

Rapporten slår især ned på en meget lav produktivitet. Detaljerede arbejdstidsregler, der i høj grad begrænser mulighederne for at anvende arbejdstiden effektivt, og en betydelig overkapacitet blandt lokomotivførerne medfører således, at den gennemsnitlige lokomotivfører på fjern- og regionalstrækningerne alene fremfører tog i én time og 45 minutter i løbet af en gennemsnitlig arbejdsdag.

Andre europæiske togoperatører har opnået 700 til 800 timers fremføring pr. lokomotivfører årligt, mens DSB på fjern- og regionalstrækningerne kun lå på 407 timer i 2010.

Det understreges dog, at mulighederne for at ændre situationen kompliceres af, at de fleste væsentlige forhold omkring det kørende personale er omfattet af detaljerede aftaler mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund.

Det kørende personale får desuden en løn, der ligger op til 50 pct. over lønniveauet for tilsvarende offentligt ansatte personalegrupper. I 2010 udgjorde snitårslønnen pr. lokomotivfører en udgift for DSB på 525.000 kroner.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere