Del : SMS
Berlingske Business

DSB fanget i gældsfælde

DSB.
Arkiv. Foto:

Skiftende strategier og enorme fejlinvesteringer har tredoblet DSBs gæld de seneste ti år, så selskabet skal have statshjælp for at overleve. Politikere bærer en stor del af ansvaret, mener forsker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der har ikke været meget juleeventyr over DSBs uge op til den travle højtid. Selskabet hænger på de skandaleramte IC4-tog, og samtidig har staten måttet træde til og holde hånden under selskabet med en statsgaranti, der skal sikre refinansiering af gæld for otte mia. kroner over de kommende to år.

Gældsbjerget er de seneste ti år tredoblet til hele 18 mia. kroner, mens egenkapitalen er faldet. Gælden gør, at DSB betaler mere end en halv mia. kroner i renter om året, hvilket suger alle de penge, DSB tjener på driften og lidt til.

»Når gælden er så høj, og man har en stigende rentebyrde, bør driftsindtjeningen klart overstige én mia. kroner. I tredje kvartal i år er det lykkedes at levere et beskedent positivt resultat, men der skal meget større bedring til de kommende år,« siger Lars Kiertzner, der er statsautoriseret revisor og lektor ved Copenhagen Business School.

Pres på likviditeten

Han hæfter sig især ved, at de kortfristede gældsforpligtelser, som kun løber ét år frem, ved udgangen af tredje kvartal var på hele syv mia. kroner, mens omsætningsaktiverne kun var på 1,8 mia. kroner. Med andre ord skal nærmest hver en krone, DSB får i kassen, gå til at servicere den kortfristede gæld, hvilket er en helt uholdbar situation.

»Den kortfristede gældsbyrde og renteomkostningerne er det mest iøjnefaldende. Omsætningsaktiverne skal helst kunne dække den korte gæld og gerne lidt mere. Det er en svær situation, når omsætningsaktiverne er så meget lavere end den korte gæld. Det medfører, at den likviditet, der kommer ind, skal bruges til at betale den korte gæld. Så man er hele tiden bagefter på point,« siger Lars Kiertzner.

En stor del af den korte gæld kan tilmed næppe omfattes af refinansieringen, og det medfører, at den svære likviditetssituation for DSB vil fortsætte, hvis man ikke begynder at tjene mange flere penge de kommende år.

Skandale på skandale

En væsentlig årsag til, at gældsbjerget er vokset år for år, er de mange skandaleinvesteringer, som har kostet mange milliarder kroner.

»Rejsekortet, DSBTalk og IC4 er alle store skandaler. Men underbuddene på nogle af de svenske baner er nok noget af det værste. Jeg har ikke et samlet overblik over, hvad DSBs udlandseventyr har kostet. Men der er ingen tvivl om, at det har været ekstremt dyrt. Øresundstoget var en katastrofe, men den katastrofe stammer også fra politisk hånd, fordi man lavede et elendigt og uigennemtænkt udbud,« siger Per Homann Jespersen, trafikforsker og lektor ved Roskilde Universitet.

Især de skandaleramte IC4-tog har kostet en formue. Ved udgangen af 2011 havde DSB allerede betalt mere end fire mia. kroner for togene, som foreløbigt kun kører i meget begrænset omfang. Dertil skal lægges enorme udgifter til leje af erstatningstog samt til dyre opgraderinger af de voldsomt fejlbehæftede IC4-tog. Det betyder, at den samlede regning ifølge en opgørelse fra Ingeniøren som minimum løber op i 6,4 mia. kroner.

De voldsomme problemer med IC4-togene medførte da også en nedskrivning af IC4-togsæt i det seneste årsregnskab på 345 mio. kroner, men Lars Kiertzner frygter, at der kan vente flere negative overraskelser.

»Spørgsmålet er, om IC4-togene allerede er nedskrevet til acceptable niveauer, eller om der er flere nedskrivninger i vente,« siger Lars Kiertzner.

Politikernes ansvar

Per Homann Jespersen understreger, at det ikke kun er DSBs ledelse, der har fejlet de seneste ti år, men i høj grad også politikerne.

»Når politikerne taler om dårlig ledelse i DSB, så burde de begynde med at kigge indad. Politikerne bærer en stor del af skylden for DSBs problemer på grund af de mange skiftende strategier. Der er bestemt en hel del sager, som man kan kritisere de skiftende DSB-ledelser for håndteringen af. Men tilsvarende kan man så kritisere de skiftende ministre for politisk indblanding og skiftende strategier. Det er nærmest en folkesport at skælde ud på DSB. Men det er sjældent, at man hører politikere påtage sig ret meget ansvar for de skandaler, der har været,« siger han.

Det åbne spørgsmål er nu, om den hjælpende hånd fra regeringen i form af statsgarantien i kombination med milliardspareplanen er nok til at sikre et levedygtigt DSB efter 2014. Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) lagde ikke skjul på selskabets store udfordringer på et åbent samråd i sidste uge, men konkurs er ikke en mulighed, mener Per Homann Jespersen:

»Der er ikke rigtig nogen realistiske alternativer. Vi kan udlicitere en større del af jernbanerne, hvis det er det, vi ønsker. Men vi har brug for et DSB for at få landet til at hænge sammen. Der er to til at betale for DSBs dårlige økonomi og selskabets skandalesager. Det er kunderne og skatteyderne, som deler regningen gennem DSBs trafikkontrakt med staten og stigende billetpriser.«

DSB vil ikke kommentere gældssitua­tionen, IC4-situationen eller status på spareplanen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere