Eventyret med rigelige mængder naturgas i den danske del af Nordsøen lakker nu hurtigt mod enden. I stedet skal danske hjem fremover varmes op med naturgas fra Australien, Malaysia og Nigeria.
16. august 2009, 20:22 – opdateret 18. maj 2012, 13:36
Set på afstand er det ikke lige til at gætte, at de tre gasterminaler, der langsomt vokser sig større og større i horisonten, er over 50 meter høje og er blandt de dyreste byggeprojekter i Holland netop nu. Men på den anden side, så bliver størrelse et abstrakt begreb, når man står på dækket af en lille passagerfærge og sejler rundt i havneindløbet til Rotterdam Havn.
For her i Europas største havn forvandler selv de største tankskibe og de mest massive bygningsværker sig til miniatureværker. Eller sådan virker det i hvert fald, for hjernens evne til at opfatte og tolke størrelse drukner i havnens mylder af menneskeskabte maskiner, kraftværker, kraner, containere og olietanke.
10.566 hektar spreder havnen sig over. Det svarer til 20.000 fodboldbaner – eller to gange Gribskovs areal. 36.315 skibe lægger til kaj i havnen om året – og fra 2011 vil omkring 200 af de skibe være specialbyggede tankskibe, der sejler med flydende gas til blandt andet danske forbrugere.
Vil ikke mangle gas
Danske Dong Energy har nemlig købt sig ind i en gasterminal i Rotterdam Havn, der skal kunne rumme store mængder flydende naturgas – også kendt som LNG. Gas som Dong i fremtiden vil importere med skib fra lande som Qatar, Nigeria, Malaysia og Australien.
Gassen bliver sejlet til Rotterdam, hvor den i 2011 vil blive oplagret i de gastanke, som Dong med partnere er i færd med at bygge netop nu. Tre kolossale tanke, der med en diameter på 86 meter allerede fylder godt op i landskabet, nu hvor deres yderskal og tag er tæt på at være færdigbygget.
Med tankene forbereder det danske energiselskab sig på en tid, hvor mængden af dansk naturgas i Nordsøen bliver mindre og mindre og derfor skal erstattes med andre gaskilder.
»Vi bevæger os ind i LNG-markedet allerede nu, så vi er forberedt på tiden efter den danske naturgas. Vi håber, at den danske naturgas vil overraske os positivt og strække længere, end vores prognoser viser. Men vi har ikke til sinds at tage chancer med danskernes energiforsyning,« siger Kurt Bilgaard Pedersen, koncerndirektør i Dong Energy.
Kostbar affære
Terminalen i Rotterdam, der efter planen står endeligt færdig i 2011, udgør en investering på mellem fem og seks mia. kroner, hvoraf Dong tegner sig for omkring fem procent.
Andre investorer i terminalen er blandt andet det hollandske gas- og infrastrukturselskab Gasunie. Samlet set får den nye terminal i Rotterdam en kapacitet der svarer til cirka tre gange Danmarks årlige gasforbrug. Gas der vil blive sejlet til terminalen i Rottedam om bord på specialbyggede LNG-tankere, og der opbevares, indtil der er brug for den i Danmark – eller andre steder i Europa.
DONGs andel i terminalen svarer cirka til en kapacitet på ca. 75 pct. af Danmarks årlige gasforbrug. Da Dong stadig forventer at få gas fra Nordsøen – og da selskabet desuden har købt kapacitet i en ny gasrørledning, der er på vej fra Rusland til Tyskland – vil det ikke være al gassen fra terminalen i Holland, der ender hos danske forbrugere.
»Vi forventer, at LNG vil udgøre cirka 25 procent af vores samlede gasporteføjle i fremtiden. Resten vil komme fra rørledning, dels fra vores fortsatte udvinding i Nordsøen og dels fra vores aftaler med Gazprom og tredje partnere,« siger Steen Kallestrup, senior manager for LNG i Dong Energy Markets.
Dong har et forspring
Netop LNG er dog en kostbar affære. For overhovedet at få naturgassen omdannet fra gas til flydende form, skal den køles ned til minus 161 grader. Ved den temperatur fylder gassen 600 gange mindre, og kan transporteres i specialbyggede skibe. En kostbar affære, der ud over energi til nedkølingen også kræver helt specielle – og kostbare – materialer til både de skibe, der skal transportere gassen, og til den terminal, som Dong nu er i færd med at bygge sammen med sine partnere i Holland. Alligevel mener Dong Energy, at det giver god mening at satse netop på LNG:
»Vi mener, at der er en gevinst ved at bevæge os ind i den del af gasmarkedet, der er i udvikling, og det er LNG. Vi planlægger at være i LNG på langt sigt, og derfor ønsker vi at være med så tidligt som muligt – også for at få et forspring i forhold til vores konkurrenter,« siger Steen Kallestrup.
