Del : SMS
Berlingske Business

Det store opgør

SAS’ benhårde udspil til de ansatte viser et markant holdningsskifte hos de skandinaviske lande, som tidligere har tøvet med at sætte hårdt mod hårdt. Spørgsmålet er nu, om planen lykkes, og hvilken plan B staterne har i skuffen, for de kan næppe tåle at lade SAS gå konkurs.

Artiklen fortsætter under annoncen

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vidste godt, at de ubehagelige spørgsmål om SAS ville komme i en lind strøm på det ugentlige pressemøde i går. Er det virkelig god socialdemokratisk politik at bakke et ultimatum op, som tvinger de ansatte til markant ringere vilkår?

Statsministeren holdt ved samtlige spørgsmål fast i, at besparelserne er nødvendige, hvis SAS igen skal komme til at give overskud. Og ingen skatteborgere kan have en interesse i, at staten er aktionær i underskudsgivende selskaber, lod statsministeren forstå.Det er en meget ubehagelig situation at stå i for en statsminister – ikke mindst en socialdemokratisk en af slagsen. Når det alligevel sker, viser det alt om, at det er nu eller aldrig, at det endelige opgør skal tages i SAS, trods de hug det vil give. Ledelsen og ejerne vil have magten tilbage og gøre SAS rentabelt, ellers er det slut.

Lang forgæves kamp

Skiftende ledelser i SAS har siden 1990erne forsøgt at få tilpasset SAS’ omkostningsniveau, så selskabet kan blive konkurrencedygtigt og flyve med overskud. Men hverken med lønreduktionerne eller med pensionsaftalerne er det lykkedes at nå de ønskede mål.

Strejkevåbnet har sammen med hovedejere, der i sidste ende ikke har villet sætte de ansatte stolen for døren, reelt sikret medarbejderne magten over selskabet i en sådan grad, at SAS trods talrige spareprogrammer stadig er langt fra at være konkurrencedygtigt.Det er derfor bemærkelsesværdigt, at ledelsen, ejerne og bankerne nu har fundet fælles fodslag om det famøse »sidste udkald«-ultimatum. Det siger meget om alvoren i SAS’ krise, men også om, at alvoren nu er gået op for hovedaktionærerne – utvivlsomt godt hjulpet på vej af bankerne, der ellers ikke ville forlænge livsvigtige kreditter, der stod til at udløbe til juni næste år.Men SAS er af så stor betydning for især Danmark og Sverige, at det er svært at se staterne gøre alvor af truslen om en konkurs med store negative effekter for erhvervsliv og tab af arbejdspladser i tusindtal. Når de alligevel nu har skiftet strategi omkring SAS, må kalkulen være, at det både er nødvendigt, og at det også er nu, det kan lade sig gøre.Især piloterne og det danske kabinepersonale, repræsenteret af Cabin Attendants Union (CAU), har historisk været svære at bide skeer med for SAS’ ledelse. Piloterne med den højeste anciennitet og tjenestemandslignende pensioner er ualmindeligt dyre for SAS, og SAS har vel at mærke rigtig mange piloter på de sidste løntrin og med de meget lukrative pensionsforhold. Størstedelen af piloterne forhandler sammen på tværs af de tre lande, hvilket historisk har givet dem stærke kort på hånden. Flere kilder i og omkring SAS påpeger dog, at netop disse piloter har mest at tabe ved at stritte imod, da de selv med en lønnedgang på 12 pct., flere arbejdstimer og forringede pensionsvilkår stadig vil have meget bedre kontrakter, end de kan få et andet sted. For de yngre piloter langt nede på SAS’ enormt mange pilotløntrin handler det mere om i det hele taget at have et job, da de på ingen måde hænger på træerne. Faktisk flyver disse piloter allerede på markedsvilkår, og flere tjener kun omkring en tredjedel af piloterne på de øverste løntrin.Vurderingen er derfor, at man kan få piloterne med på langt størstedelen af kravene, selv om de kræver forhandlinger og er meget skeptiske over for at skulle flyve flere timer og få forringet pensionsvilkårene for de ældre piloter.

Højt spil

Det danske kabinepersonale er SAS-ledelsens anden store hovedpine. En stor del af kabinepersonalet dukkede da heller ikke op til dialogmødet med topchef Rickard Gustafson i Københavns Lufthavn i går.

For kabinepersonalet er der både lønnedgang, flere arbejdstimer og lavere bemanding på de flyvninger, hvor det kan lade sig gøre, på hestekurens dikterede menu. CAU vil sandsynligvis spille med musklerne hele ugen, men SAS-ledelsen venter, at en meget stor del af kabinepersonalet i sidste ende alligevel takker ja til et job med forringede vilkår frem for intet job.Selv om Rickard Gustafson understreger, at hans forhandlingsmandat er meget begrænset, har bankerne og ejerne utvivlsomt alligevel lagt lidt buffer ind, så man kan give sig lidt, og bestyrelsen så alligevel på søndag kan melde klar til den videre færd.I hvert fald er det næsten umuligt at forestille sig, at staterne trækker stikket på søndag, da det meget vel kan blive en dyrere løsning end at lade SAS flyve videre. Bankerne kan reelt ikke trække stikket før til sommer, men spiller alligevel en helt afgørende rolle, da man ikke kan overleve på den anden side af sommeren uden bankerne.Helle Thorning-Schmidt ville i går ikke forholde sig til, om der er en plan B, eller om staten på den lange bane vil være aktionær i SAS. Men staterne vil utvivlsomt gerne sælge og har da også forsøgt det i årevis, uden succes.Man var kun millimeter fra et salg til Lufthansa i 2008, men netop de stærke fagforeninger og pensionsordningerne var sammen med finanskrisens udbrud årsagen til, at Lufthansa i sidste øjeblik droppede købet. Og før SAS har gennemført markante ændringer omkring ansættelsesforholdene, og selskabet igen tjener penge, er det mere end svært at se nogle købere af SAS.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere