29. oktober 2008, 18:44 – opdateret 4. maj 2012, 22:06

December 1981 stoppede fremstillingen af Citroëns legendariske Hy-varebil efter 33 års produktion. Siden den danske lancering i 1953 blev der herhjemme solgt 1.081 varebiler samt 27 på sorte nummerplader – blandt andet til politiet.

Alle, som har set Olsen banden-filmene, kender nok bilen – i de fleste tilfælde er det Egon Olsens transportmiddel i slutscenen de sidste meter på vej mod statsfængslets port, men også det transportmiddel, banden benytter i »Olsen Banden i Jylland«, hvor den »låner« bilen af en slagter efter først at have trukket en ko ud af bilen ved Kødbyen i København, mens slagteren er på værtshus.

Herhjemme er der 84 medlemmer af HY Klubben under Citroën Klubben, der hver har én – fem af dem bor dog uden for Danmark. Knud Larsen, som er klubbens supporter og den, der tager ned for at købe stumper i Frankrig og Holland ved, at der er flere Hy-ejere, som han opfordrer til at blive medlem.

Hy-klub siden 1985

- Klubben blev stiftet i 1985 – få år efter, at den sidste Hy blev solgt som ny i 1982. Citroëns politik er kun at garantere reservedele i otte år efter et modelskifte, men i klubben hjælper vi medlemmer med at få nye dele. Bilen er simpelt opbygget og nem at reparere, siger Knud Larsen.

Hy er født med samme motor, som kendes fra de senere ID-modeller – blot vendt 180 grader og udstyret med en anden knastaksel. Ellers ville den have haft tre bakgear i stedet for tre fremadgående.

Da ErhvervsBladet testede den sidste Hy-model omkring 1980, fandt vi den charmerende, men også ganske tung at køre.

Den var med sit forhjulstræk og uden servostyring tung at styre rundt – man skulle i hvert fald være i bevægelse, før man drejede på rattet. Hurtig var den heller ikke, men ekstrem rummelig og med lav læssehøjde.

- HY fandtes med to motorer på 48 hk og 1.600 ccm i Hy 72 og 56 hk og 1.900 ccm i Hy 78. Men køber man stempler fra den store og andre foringer, kan man ændre den lille til den store model, siger Knud Larsen.

I 1960 lancerede Citroën Hy med dieselmotor, hvor man benyttede Internord-motor og senere Perkins-motor. Det var nu ingen større succes herhjemme. Ifølge Knud Larsen kom der kun ganske få til landet – Falck havde tre.

Fremstiller selv dele

Foreningens vigtigste formål er at bevare Hy-modellen, passe på den og vedligeholde den. I klubben fremstiller man selv visse pladedele. Især de bølgede plader er svære at fremstille. Man har en såkaldt SIG-maskine, men pladen afslutter ikke i en spids, som den skal. Men det håber man løses, hvis man kan låne en rigtige presse, som en mand i Nordjylland er i besiddelse af.

- I en moderne varebil er det næsten umuligt selv at lave noget som helst med al den elektronik. Vi kan pille motoren ud på minutter – først køleren, og så fire bolte ud og motor, gearkasse og forbro står på en løftevogn til at køre ind på værkstedet - uden at have hele bilen med, siger Knud Larsen, hvis Hy, fra 1972 er ved at blive restaureret.

Med sine bølgede sider og ekstremt lave læssehøjde blev Hy populær blandt håndværkere. Den store franskmand er forhjulstrukken.

- Jeg havde ønsket mig en Hy, siden jeg arbejdede i en vvs-forretning på Lolland i 1956. I 1962 flyttede jeg hjem til min fødeby Løgstør og købte min Hy i 1978, siger Knud Larsen.

Hy havde en forgænger, der var knap så avanceret i sit design - kaldet Tub, som blev bygget fra 1939 til 1942 i 1.749 enheder. Krigen udsatte præsentationen af afløseren Hy, der første gang blev vist som prototype på biludstillingen i Paris i 1947 – året før lanceringen på det franske marked i juni 1948. Efter Hy præsenterede franskmændene modellen C25, der ikke blev populær herhjemme.