Del : SMS
Berlingske Business

Deloitte træffer kontroversielt advokatvalg i OW Bunker-sag

05BUSDeloitte-170701.jpg
Overskrift
Foto: Torben Åndahl.
05BUSDeloitte-170701.jpg
Overskrift
Skandalevirksomheden OW Bunkers tidligere revisor, Deloitte, har truffet en kontroversiel beslutning i forbindelse med det kommende retsopgør om OW Bunkers konkurs. Revisionshuset har valgt Gorrissen Federspiel som advokat, selv om det store advokatkontor samtidig er kurator i konkursboet efter oliehandelsvirksomheden. Foto: Torben Åndahl.

Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel har sagt ja til at repræsentere Deloitte i OW Bunker-sagen, selv om samme advokatkontor er kurator i konkursboet. Det er i strid med de advokatetiske regler, siger ekspert.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skandalevirksomheden OW Bunkers tidligere revisor, Deloitte, har truffet en kontroversiel beslutning i forbindelse med det kommende retsopgør om OW Bunkers konkurs. Revisionshuset har valgt Gorrissen Federspiel som advokat, selv om det store advokatkontor samtidig er kurator i konkursboet efter oliehandelsvirksomheden.

Dette er sandsynligvis i strid med de advokatetiske regler, og flere eksperter er dybt forundrede. Professor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet kan næsten ikke tro, at Deloitte har valgt Gorrissen Federspiel.

»Det er meget vanskeligt at se, hvordan det her kan være i overensstemmelse med de advokatetiske regler. Det får én til at tro, at det her må være en fejl,« siger Lars Bo Langsted.

Men det er ikke en fejl. Både Deloitte og Gorrissen Federspiel bekræfter aftalen, og advokatfirmaet mener ikke, der er tale om nogen interessekonflikt:

»Du spørger, om der er et problem i, at der kan være flere interesser i relation til et konkursbo. Det er der ikke,« skriver Gorrissens ledende partner, Tomas Haagen, i en mail.

Misvisende oplysninger

Deloittes valg af advokat er kontroversielt, fordi Deloitte som OW Bunkers tidligere revisor for nylig blev udpeget som en af de ansvarlige for misèren i Aalborg-virksomheden, som gik konkurs i efteråret 2014 efter bare syv måneder på fondsbørsen.

De to kuratorer i konkursboet, Gorrissen Federspiel og Plesner, har udpeget den uafhængige advokat Søren Halling-Overgaard til at vurdere, hvem der har hvilket ansvar i det historiske sammenbrud i OW Bunker. Kort før nytår rettede Søren Halling-Overgaard en skarp kritik mod Deloitte, fordi revisorerne uden forbehold havde underskrevet 2013-regnskabet, der blev brugt til at børsnotere selskabet. Det kan nemlig have indeholdt flere misvisende oplysninger, lød hans vurdering.

overgaard

Stævninger på vej

Konkursboet efter OW Bunker ventes om en måneds tid at stævne de ansvarlige blandt OW Bunkers ledelse og rådgivere for trecifrede millionbeløb.Hvilke personer og firmaer, stævningen vil rette sig mod, er uvist. Men i andre erstatningssager har revisorerne været et yndet mål, fordi deres klækkelige forsikringer betyder, at de har dybe lommer.

Gorrissens ledende partner, Tomas Haagen, peger på, at den uafhængige ad hoc-kurator netop tager sig af ansvarsspørgsmål i OW Bunker-skandalen.

»Det vil derfor ikke være i strid med reglerne, at vi kan bistå nogen, der er omfattet af advokat Søren Halling-Overgaards undersøgelser,« lyder det fra Tomas Haagen.

Ifølge Advokatrådets etiske regler må en advokat ikke bistå flere klienter i samme sag, hvis klienterne har modstridende interesser »af ikke uvæsentlig karakter«.

En anden ekspert undrer sig derfor over samarbejdet mellem Deloitte og Gorrissen:

»En kurator fra Gorrissen skal på kreditorernes vegne rejse erstatningskrav mod en anden af Gorrissens klienter, revisionsfirmaet Deloitte. Er det ikke så meget interessekonflikt, det kan blive?« spørger den pågældende, som ikke ønsker at stå frem.

Ifølge Tomas Haagen er det ad hoc-kurator Søren Halling-Overgaard, der skal føre en kommende erstatningssag.

»Det har ad hoc-kurator betydelig ekspertise i,« skriver Gorrissens ledende partner i en mail.

Hos Deloitte bekræfter Jan Bo Hansen, leder af revisionshuset afdeling for risiko og omdømme, at Gorrissen Federsepiel har sagt ja til repræsentere Deloitte.

»Jeg kan bekræfte, at vi tidligere i forløbet har forespurgt Gorrissen, om de kunne repræsentere os, hvis der måtte komme en sag. Og der fik vi at vide, at det kunne de godt. Det er jo ikke Gorrissen, der har foretaget de her ansvarsundersøgelser, men en ad hoc kurator,« siger Jan Bo Hansen.

Hverken Deloitte eller Gorrissen vil oplyse, hvilken advokat der har sagt ja til revisionsfirmaet.

John Sommer Schmidt er kurator for Gorrissen Federspiel i OW Bunker-sagen. Den anden kurator er Pernille Bigaard fra advokathuset Plesner.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere