Del : SMS
Berlingske Business

Danske indenrigsruter er truede

Aarhus Lufthavn.
Aarhus Lufthavn. Foto:

Flytrafikken inden for landets grænser dykkede i 2013 til det laveste niveau i syv år. Og med den nylige vedtagelse af regeringens Togfond, vil der være endnu mindre grundlag for at tage flyet fremover, mener trafikforsker.

Artiklen fortsætter under annoncen

De danske indenrigsruter er pressede. Siden 2010 er antallet af passagerer faldet med en fjerdedel, og trafikken nåede i 2013 det laveste niveau i syv år.

Og flyene mellem København og Jylland vil kun blive færre og dyrere fremover, vurderer trafikforsker og lektor på RUC Per Homann Jespersen.

For når det med regeringens nyligt vedtagne »timemodel« kun vil tage tre timer fra Aalborg til København i tog, vil selv den nordjyske lufthavn, som sender næsten to tredjedele af sine passagerer til destinationer inden for Danmark, opleve et stort fald i passagerer.

»I en lufthavn som Aalborg må man formode, at Togfonden vil betyde, at antallet af rejser går meget ned. Lidt ligesom det skete med Aarhus Lufthavn, da vi fik Storebæltsbroen,« siger Per Homann Jespersen.

TirstrupLufthavn_Business

Fra 2010 til sidste år faldt den danske indenrigstrafik med 28 procent. Og man skal tilbage til 2006 for at finde færre passagerer, der årligt rejste mellem landsdelene. Det viser tal fra Trafikstyrelsen.

Især den midtjyske lufthavn Karup har haft det svært de seneste tre år og har måttet vinke farvel til hele 57 procent af indenrigspassagererne. Også Sønderborg lider som følge af Cimber Sterlings konkurs og har tabt 41 procent.

På tredjepladsen finder man Aarhus Lufthavn med en nedgang på 34 procent. Den østjyske lufthavn har det svært økonomisk og har for nylig måttet se det irske lavprisselskab Ryanair lukke to ruter til henholdsvis Gran Canaria og Olso Rygge.

I torsdagens Jyllands-Posten ærgrede direktør i Aarhus Lufthavn sig over, at konkurrenterne i Billund og Aalborg havde fået lovning på togskinner til døren, hvilket vurderes at ville flere passagerer og udenlandske ruter.

pix-sas-tirstrup

Og det, som er sket med flyvningerne fra Aarhus til København, vil også komme til at ske fra Karup og Aalborg, vurderer Per Homann Jespersen.

»Nu må vi se, hvor småt det bliver. Hvis man bor i Aalborg og skal videre med fly fra København, vil man måske fortsat vælge at flyve. Men der vil jo generelt ske det, der også er sket i Aarhus - at frekvensen bliver lavere, der flyver færre fly, og dermed bliver det en negativ spiral for indenrigsruterne,« siger han og tilføjer, at det med færre passagerer må forventes at blive noget dyrere at flyve.

Ifølge Per Homann Jespersen spiller togene en stor rolle for, hvor mange der tager flyet. En del af forklaringen på, at flytrafikken er dalet, er, at der ikke længere er så massivt sporarbejde og store forsinkelser på togene, som der var for nogle år tilbage.

Og når togenes hastighed fra 2020 begynder at ryge i vejret, gør flyene altså det modsatte og bliver på jorden.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere