Den danske naturgas i Nordsøen kan slippe op allerede i 2012. Det vurderer Dong, der nu satser milliarder på at omstille sig til nye tider, hvor det danske gasbehov skal dækkes fra lande som Rusland, Nigeria, Australien og Malaysia.
16. august 2009, 20:22 – opdateret 17. august 2009, 06:56
Danmark er på vej til at skulle sige farvel til et af landets helt store privilegier – de store mængder naturgas i Nordsøen, der i årevis har gjort Danmark selvforsynet.
Allerede i 2012 kan lagrene begynde at løbe tør – og Danmark vil ikke længere være selvforsynende med gas. I 2015 er de naturlige lagre næsten med sikkerhed udtømte, vurderer Dong Energy i dag over for Berlingske Tidende.
Dermed står Danmark til at løbe tør for gas langt tidligere, end Energistyrelsen vurderer. Energistyrelsen vurderer nemlig, at Danmark er selvforsynende med olie til 2018 og naturgas til 2020.
Selvforsyningen kan opretholdes indtil 2030, hvis forventninger om nye gasfund realiseres, lød det fra Energistyrelsen tidligere på sommeren. Energistyrelsen mener også, at yderligere efterforskning kan føre til nye fund.
Den holdning er Danmarks største udbyder af energi, Dong Energy, dog langt fra enig i. Derfor vil Dong Energy allerede nu kaste milliarder af kroner ind på at sikre gasforsyningen til de 500.000 danske husstande, der opvarmes med gas.
»Gassen i Nordsøen er i en nedadgående kurve, og på et eller andet tidspunkt løber vi tør. Det bliver hverken i morgen eller i overmorgen, men prognoserne viser, at vi vil se et kraftigt fald i mængderne allerede fra omkring 2012, og omkring år 2015 vil vi nærme os bunden. Og det må vi forberede os på i god tid,« lyder det fra Kurt Bligaard Pedersen, koncerndirektør i Dong Energy.
Vil ikke hæve priser
Derfor tager Dong Energy nu en række initiativer, der skal forberede selskabet – og dermed Danmark – på en tid uden dansk naturgas.
»Vi bygger allerede nu kapacitet til flydende naturgas i Rotterdam, lige som vi har købt os ind i norske felter og har fået aftaler på blandt andet russisk gas via Gazprom. Vi vil ikke stå i en situation, hvor vi pludselig mangler gas, og derfor vil blive tvunget til at hæve priserne over for kunderne voldsomt,« siger koncerndirektør i Dong Energy, Kurt Bligaard Pedersen.
Det koster Dong udgifter i milliardklassen at forberede sig på tiden efter, at den danske naturgas er løbet tør. Blandt andet bruger man små 400 millioner kroner på at købe sig ind i LNG-terminalen i Rotterdam, og for fem år siden brugte man 6,8 milliarder kroner på at købe BPs andel af det norske gasfelt Ormen Lange. Alt sammen for at ruste sig til en ny fremtid for det europæiske gasmarked:
»Det er ikke indrettet på en måde, så priserne stiger, fordi vi i fremtiden bruger blandt andet LNG. Gasmarkedet er jo frit, og vi køber der, hvor priserne er bedst. Hvis vi får de bedste priser gennem rørledningerne, køber vi gassen der, og så sejler LNG-skibene andre steder hen. Derfor bliver det ikke sådan, at kunderne vil opleve prisstigninger, efterhånden som vi får LNG ind i nettet,« siger Steen Kallestrup, senior manager for LNG i Dong Energy Markets.
Ufornuftig strategi
Dong er da heller ikke det eneste selskab i verden, der gør sig klar til nye forsyningsstrukturer på markedet for naturgas.
En række naturgasfelter i Vesteuropa er på vej mod at løbe tør, og derfor er forventningen blandt en række analytikere, at især LNG vil blive mere og mere afgørende på verdensplan.
Blandt andet vurderer Mærsk Tankers, at markedet for LNG-transport vil vokse med ti procent om året frem mod 2015.
Men at satse på gas fra ustabile regimer som Rusland, Algeriet, Indonesien og Trinida/Tobago er langt fra den klogeste vej at gå for Dong Energy, mener Brian Vad Mathiesen, adjunkt ved Aalborg Universitet og forsker i energiforsyning:
»Det samfundsøkonomisk fornuftige ville være helt at udfase brugen af naturgas i Danmark, og i stedet bruge pengene på at udvide andelen for vedvarende energi. Vi får jo ikke en højere forsyningssikkerhed, end hvis vi selv producerer energien. Og det kan vi med vindenergi,« siger Brian Vad Mathiesen.
