Del : SMS
Berlingske Business

Dansk koncept med delebiler trumfer Uber

25BUSMatias-Dalsgaard.jpg
Matias Møl Dalsgaard (i sort polotrøje), der fik GoMore-ideen, da han læste filosofi i Tyskland i 2005, i firmaets hovedkvarter i Københavns indre by. Foto: Simon Skipper

Delebilsordningen GoMore vokser eksplosivt, men det er kun en forsmag på udviklingen, mener en ekspert i deleøkonomi. Han siger, at delebilerne kun fylder en brøkdel af, hvad de kommer til i fremtiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Køreture, genbrugstøj og ferielejligheder. Deleøkonomien møver ind på flere og flere områder, og flere virksomheder, der satser helhjertet på den såkaldt »cirkulære« forretningsmodel, oplever forrygende vækst. De to virksomheder Uber og GoMore er begge blevet store inden for kort tid, men hvor Uber er røget i lovgivningsproblemer og oplever begrænset udbredelse i Danmark, er samkørselsordningen GoMore sluppet for negativ opmærksomhed fra myndighederne. De har lige rundet milepælen 300.000 brugere her i landet, og de har udvidet til både Sverige, Norge og Spanien.

GoMore, der blev stiftet i 2005, er blevet lige så meget deleøkonomiens helte i Danmark, som Uber er blevet skurke for nogen. GoMore er langt fra et fritidsprojekt i dag, men alligevel er der langt fra de tidligere filosofistuderende, Matias Dalsgaard og Søren Riis’ samkørselsvision til amerikanske Uber, der for nyligt blev vurderet til at have en værdi på 40 milliarder dollar. Hos GoMore er de ikke i tvivl om, hvorfor transport­området er et af de områder, hvor dele­økonomien blomstrer.

»Vi tror på, at der i de kommende år vil være flere især i byerne, der vil gå fra bilejerskab til blot at ville have adgang til en bil. Hvis det er tilfældet, er det klart, at der er endnu større potentiale,« siger Rasmus Karlsen, kommerciel direktør i GoMore.

På en fredag eftermiddag er over 1.700 lift tilgængelige på GoMore.dk, og dele­økonomien er allerede blevet en del af mange menneskers bevidsthed. Alle de nye transportformer signalerer et markant opgør med hele idéen om, hvordan man rejser.

25BUSTina-Schou-Jensen.jpg

Fra bilejerskab til biladgang

»Folk ejer ikke biler i fremtiden«

Så klar er udmeldingen fra Claus Skytte, der er forfatter af bogen »Skal vi dele?« som behandler deleøkonomiens potentiale og udfordringer. Han mener, at delebils­ordninger som GoMore er fremtiden, og at bilfirmaer er nødt til at skynde sig ind på delebilsmarkedet, hvis de vil overleve.

Hos GoMore er den største konkurrent da heller ikke hverken Uber, DSB eller Hertz. Den største konkurrent er ideen om, at hver familie eller hver eneste voksne person skal eje en bil. GoMore vil samarbejde med og supplere andre transportformer, og på kort sigt ser de slet ikke nogen af brancherne tage skade af deleøkonomiens hastige fremmarch.

25BUSMatias-Dalsgaard-portr.jpg

»Generelt tror vi, at mobiliteten bliver ved med at vokse, flere skal rejse mere, og derfor bliver kagen også større. Vi ser ikke, at vi hverken skal stjæle markedsandele fra biludlejningsindustrien eller fra bilindustrien,« siger Rasmus Karlsen.

Ekspert i deleøkonomi Claus Skytte er overbevist om, at bilbranchen kan blive ramt af den nye holdning til det at eje kontra det at have adgang til en bil.

I år er der solgt flere biler end nogensinde, så bilen er ikke umiddelbart ved at forsvinde som privat ejendom. Det er mere et tegn på, at folk har brug for mere transport, end at de er blevet gladere for biler, mener Claus Skytte.

»Deleøkonomi er stadig meget nyt. Det svarer til, hvis vi diskuterede internettets fremtid i 1992. Alle kan jo se, hvor dyrt det er at eje en bil, så der vil være langt færre mennesker, der vil eje biler i fremtiden, hvis nogen overhovedet,« siger han.

UBER-GERMANY/INJUNCTION

Bilen styrtdykket som statussymbol

Ifølge en amerikansk undersøgelse af, hvilke symboler, der bærer højest status for unge mennesker, er bilen styrtdykket som statussymbol. I 1989 var bilen nummer 1, hvis man spurgte unge mennesker, hvad der gav dem frihed, og sidste år lavede man samme undersøgelse. Nummer 1 var internettet, og bilen var faldet ned på en beskeden 31. plads.

GoMore har ret i, at markedet for transport vokser generelt, og hverken DSB eller bilforhandlere er endnu ramt af de mange deleglade danskere. Forretningsmodellen er simpel. GoMore tjener ti procent af hvert lift og 20 procent af alle biludlejninger, og det er de indtægter, der skal få biksen til at køre rundt. Med 750.000 brugere i Europa, kan GoMore ikke få nok indtægter til at matche omkostninger endnu, men med en plan om at åbne på tre nye markeder i Europa i år kommer der flere brugere, flere lift og dermed også flere indtægter til GoMore og investorerne.

FRANCE-TRANSPORT-TAXIS-SOCIAL-MOVMENT-DEMO

Vi køber flere af de små og mindre forurenende biler, men i dag sidder der kun 1,5 personer i hver bil, der kører på de danske veje. GoMore mener ikke, at de er i direkte konkurrence med bilforhandlerne, men de vil til gengæld gerne have flere mennesker ind i de biler, der ruller ud af forhandlernes garager.

Det tal skal op på 2 eller 2,5 i hver bil, for som GoMore siger: »Der er jo plads i bilerne.« Firmaet ser også, at dets forretningskoncept tiltaler en helt speciel målgruppe.

»Vi får at vide fra vores brugere, at mange ser det sociale aspekt som noget helt specielt – det at man kommer hinanden ved. Derfor er vi jo meget anderledes end DSB og Rød­billet,« siger Rasmus Karlsen fra GoMore.

1

Store visioner

GoMores stifter, Matias Dalsgaard, har store visioner for sin virksomhed, og det er firmaets mål at udvide til tre nye, europæiske markeder i 2015. Og inden for fem år skal GoMore have ti millioner brugere på verdensplan. Det er mere end en tidobling af deres samlede brugertal i dag. De har dog løbende kontakt til investorer, og ifølge Matias Dalsgaard er der flere investeringer i GoMore på vej.

Bildelingstjenesten har eksisteret siden 2005. Selv om der med mellemrum kommer eksotiske ture til Bosnien eller Sydfrankrig op på GoMore, fungerer det stadig primært som en service til ture mellem større danske byer.

Når man kommer til de mindre tæt befolkede områder, er der meget få lift, så GoMore kan langt fra være et seriøst supplement til de lokale rutebiler endnu. Men Claus Skytte ser stort potentiale i, at delebilsordninger kan være en hånd under de mindre lokalsamfund, når de lokale ruter, hvor store busser kan køre mennesketomme rundt på de små landeveje, forsvinder.

pix-Satya Nadella

»Jeg tror, vi kommer til at se en større decentralisering af velfærden, som vil betyde, at borgerne skal klare flere og flere ting selv, og for at det kan lade sig gøre, skal det være fradragsberettiget eller skattefrit at hjælpe hinanden med at befordre ældre fra plejehjemmet, køre børnene i skole og så videre,« siger Claus Skytte.

GoMore kan muligvis udnytte den decentralisering, og hvis man gør det mere rentabelt - eller mindre omkostningstungt – at kunne hjælpe naboen eller lokalområdet ved at dele sin bil, vil der ifølge Claus Skytte være stort potentiale for at øge menneskers mobilitet.

Deleøkonomien har kæmpestort potentiale, men hvis branchens linedans med loven ikke skal ende med flere og flere sammen­stød mellem det etablerede og det nye, skal loven passe ind i den nye virkelighed, deleøkonomien lever i.

Indtil videre er GoMore lykkedes i den balancegang – bedre end Uber.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere