Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Danmark sikrer sig klimarabat i sidste øjeblik

EU-Kommissionen offentliggør til eftermiddag sin omfattende plan for reduktion af drivhusgasser i Europa. Danmark har i sidste øjeblik sikret sig et lavere mål for vedvarende energi, nemlig 30 procent mod det oprindelige krav om 32 procent. (Opdateret 14.20)

BRUXELLES:

450 mia. kr. om året i 12 år.

Det bliver regningen for den ambitiøse klima- og energiplan, som EU-Kommissionen her i eftermiddag fremlægger i Bruxelles.

De 27 EU-lande besluttede i marts 2007 at nedbringe sine samlede udledninger af drivhusgasser med 20 pct. i 2020. Og det bliver dyrt, advarer Kommissionens formand José Manuel Barroso.

Han har anslået, at prisen for at drive Europas økonomi i en mere grøn retning kommer til at koste forbrugere og virksomheder 60 mia. euro om året – eller 0,5 pct. af BNP - hvert år frem til 2020. Men, påpeger han, det vil blive endnu dyrere at løse problemet med menneskeskabte klimaforandringer, hvis man udskyder at gøre noget.

Kommissionen har forhandlet pakken, der præsenteres af Barroso og hans kommissærer for miljø, energi og konkurrence kl. 13.30, nøje med medlemslande og industriorganisationer. Og det er tilsyneladende lykkedes Danmarks regering at sikre sig en mindre klimarabat i sidste øjeblik.

Allerede onsdag middag forlød det i Bruxelles, at Danmark i 2020 skal præstere vedvarende energisvarende til 30 pct. af det samlede danske energiforbrug. Hidtil har Kommissionen gået efter at få Danmark til at acceptere et mål på 32 pct.

Kommissionen har nu bekræftet, at Danmark får rabat og skal nå 30 procent.

Trods slagsmålet om nationale mål og usikkerhed omkring de øgede omkostninger bakker store dele af europæisk erhvervsliv op omkring den satsning på grønne teknologier, som EUs klimapakke indeholder.

Pakken indeholder blandt andet:

• En overflytning af co2-kontrollen for store udledere fra nationalstaterne til EU-niveau

• Nye regler for statsstøtte til klimaprojekter

• Krav om brug af mere vedvarende energi og biobrændsel – herunder faste nationale mål

(Opdateres.)

 




Markedet lige nu