Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Danmark oversvømmes af billig-billetter

De udenlandske lavprisselskaber varsler storoffensiv i Danmark, hvor de mener, at alt for få mennesker flyver lavpris.

8 Kommentarer

En ny terminal i Københavns Lufthavn, der åbner senere på året, kan for alvor åbne for billige flybilletter til danskerne. De hårdt pressede luftfartsselskaber som f.eks. Cimber Sterling og SAS kan derfor meget snart blive presset til det yderste på deres hjemmemarkeder.

Det skriver dagbladet Børsen.

De to største lavprisgiganter i Europa, EasyJet og Ryanair, står på spring for at øge tilstedeværelsen i Skandinavien og ser markedet som enormt, mens lokale Norwegian fortsætter med at rulle billigruter ud.

Inden udgangen af i år åbner Københavns Lufthavne lavpristerminalen Swift, og det vil for alvor åbne for salget af billige billetter i Danmark.

»Vi er et selskab i væksthumør og vi har potentialet til at ekspandere,« siger Thomas Haagensen, der er Easyjets chef i Nordeuropa.

Fra Ryanair, der sælger de billigste flybilletter i Europa, er budskabet også klart:

»Markedet for lavprisselskaber i Skandinavien er enormt,« siger Erik Elmsäter, salgschef for Ryanair i Norden.

Der skulle være kæmpe muligheder for at ekspandere i Skandinavien, hvor lavprisselskaber indtil videre fragter 20-25 pct. af passagererne. Det er langt mindre end i eksempelvis Storbritannien, hvor over 60 pct. af billetterne er lavpris.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Ønsker SAS medarbejderne - reelt - en fremtidssikring af SAS?

Den stigende konkurrence blandt flyselskaberne er jo ikke en - pludselig opstået - ny situation.
SAS har således haft oceaner af tid til at tilpasse sig den - med sikkerhed kommende – udvikling: (Mindre monopol og stærkere konkurrence). Årsagen til, at SAS endnu ikke har evnet denne tilpasning til markedet er jo velkendte:
Konsekvensen af diverse fagforeningers konstante modstand mod nødvendige forandringer,
Ses nu tydeligt. Det - delvise - offentlige ejerskab, udgør også en del af problemet. Vi har gentagende set, at når SAS ledelsen forsøgte at gennemtrumfe ”livsnødvendige” omkostnings reducerende ændringer - har fagforeningerne blokeret dette.

At det skulle være et problem for privat kunderne såfremt SAS bliver udkonkurreret er der
vist ikke mange der tror på - snarere tvært imod. Det er jo et faktum, at disse kunder efterspørger
lavere priser - en ydelse som SAS – med deres høje omkostningsniveau ikke kan levere!
På de kortere - og Europæiske ruter eksisterer der - i dag - glimrende alternativer. Når SAS ikke flyver mere, vil vi opleve en ”eksplotion” i antallet af afgange, samt nye selskaber, som nu ser mulighederne for at åbne for flere afgange og – ruter, til - og fra København.

Personer med interesse i at holde SAS ”kunstigt” i live, fremfører ofte det synspunkt, at det vil skade erhvervslivet såfremt SAS lukker, men er det nu også rigtigt? – Næppe!
På de Inter Continentale destinationer har SAS aldrig - haft nogen større betydning. Hvilket har betydet, at de rejsende ofte har måttet vælge et konkurrerende flyselskab, eller indstille sig på at skifte fly i London,Amsterdam,Paris eller Frankfurt.

Såfremt SAS går konkurs, vil vi med sikkerhed også her opleve, at konkurrenterne omgående vil åbne flere afgange og nye ruter. Vi vil ligeledes komme til at se, at det stigende kunde underlag utvivlsomt vil øge interessen for at beflyve København. Det er - uden tvivl- en klart fordel for erhvervslivet, med mange afgange, og når man kan få mange afgange til meget lavere priser - er fordelene endnu større.

Det er ikke uden en del vemod, at jeg skriver dette. Som mangeårig ”frekvent flyer” har jeg -
i erhvervs øjemed - rejst meget, ikke blot SAS, men også med konkurrenterne.
Jeg tilstår gerne, at jeg har visse positive følelser for SAS - ikke på grund af deres professionalisme
og bedre service, men nærmere fordi jeg - måske ubevidst - føler en form for loyalitet overfor
vores Nationalt fly selskab. Dette på trods af, at SAS ikke evnede at matche den globale
konkurrence situation. At SAS har været en - med International målestok - særdeles god arbejdsplads, har de ansatte aldrig formået at omforme til en konkurrence barriere for SAS, og der
med heller ikke vist nogen vilje til - selv, at medvirke til en fremtids sikring af deres arbejdsplads.

Kunne

de så ikke tage sig sammen og sørge for lidt billigere billetter til f.eks. Burgas i Bulgarien? Det billigste lige nu er 2500,- Kr. for en returbillet, og bla. Cimber Sterling sælger sine for ca. 4500,- kr. for de datoer jeg har kigget på... Det er ikke lige det jeg kalder for lavpris...

Åbning af Swift terminalen

Er der nogen som ved, hvornår terminalen forventes at åbne?
Det nærmeste jeg har læst mig til, er "til efteråret".

Åbning af Swift terminalen

Er der nogen som ved, hvornår terminalen forventes at åbne?
Det nærmeste jeg har læst mig til, er "til efteråret".

Flyrejse

Fjern støttekronerne fra SAS og lad krigen rase imellem de private flyselskaber. Nogle vil dø, sikkert SAS og Cimber Sterling her hjemme, men andre vil overleve, og market vil stabilisere sig.

Venligst
Bo Rasmussen

SAS er vejen tilbage

Hvorfor er det at regeringen stadig insisterer på, at danske skatteydere skal investere i SAS gennem kæmpe aktiekøb, med det argument at det er vigtigt, at Danmark har mange flyruter, når det er konkurrenterne, der åbner flyruter og oven i købet med lavere priser. Sælg nu bare SAS, det er ikke statens opgave at drive luftfartsvirksomhed, når det er massere af dygtige private aktører, der kan gøre det bedre.

Fordi det har strategisk betydning

Forstil dig at SAS lukker. Det vil betyde at når du bare skal rejse lidt ud for Europa vil du være tvunget til at skulle mellemlande i London, Frankfurt eller Paris. Tænk på et tidspilde. Krisen har også vist at udenlandske flyselskaber meget hurtigt trækker følehornene til sig og lukker ruter. Altså kunne man forestille sig at det ville bliver meget mere omstændigt at bare flyve til vores nabolande.

Nogen gange kunne man ønske sig at nogen flere tog de "lange briller" på i stedet for at være så fladpandende kun at tænke fra kvartal til kvartal!

SAS er for lille udenfor Europa.

Markedet dikterer direkte forbindelser til/fra CPH. Hvis der er et marked for en direkte rute ml CPH og New York, og SAS' nye ejer er bedre til at tjene penge paa en given rute, saa lukker de den naeppe. Hvorfor skulle de dog det? Men hvis de goer, saa vil et andet selskab aabne den samme rute (som feks Delta og Northwest gjorde med Atlanta og NY). Og hvis de er bedre til at drive forretning, saa aabner de maaske de nye ruter til feks San Francisco som SAS havde planlagt men maatte droppe fordi de skulle spare? Ja en ny ejer kunne maaske have holdt feks Seattle ruten aaben ?

Og nu er det ikke fordi SAS flyver til saerligt mange byer udenfor Europa. Maaske 5% af de vaesentlige byer ? Tag feks USA hvor SAS flyver til New York, Washington og Chicago. Hvis du skal til en hvilken som helst anden by skal du skifte alligevel, og saa goer det ingen forskel om du skal med Lufthansa, United, eller Delta for at komme til Atlanta, San Francisco, Los Angeles, Seattle, Denver, Boston osv. Paanaer at de andre selskaber er bedre (baseret paa 75+ returbilleter over atlanten).

Nogle gange maa man taenke "out of the box" og see muligheder i stedet for begraensninger. Jeg kan huske samme diskussioner om, hvad Easy Jet, Ryan Air mm ville betyde for rutenettet til/fra CPH. VI maa i dag konstatere, at vi aldrig har haft saa mange nye ruter til saa lave priser som idag indenfor Europa. Det samme kan ske med ruter UDENFOR Europa med den rette nye ejer af SAS. Og hvem ved, maaske bliver den nye ejer profitabel saa den danske stat tjener penge paa luftfart i stedet for at poste penge i det.

Jeg vil saa gerne se SAS oveleve. Men deres faldende markedsandele er et tegn paa, at de ikke leverer det produkt kunderne vil have. Mit haab er, at en ny ejer vil beholde SAS navnet og medarbejderne, men foretage strukturelle aendringer, saa de igen kan levere et godt, konkurrence dygtigt produkt og begynde at vokse og blive det fantastiske selskab de engang var.




Markedet lige nu