Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Cimber Sterling-aktien i blodbad på Fondsbørsen

Cimber Sterling-aktien er nærmest totalhavareret på fondsbørsen i dag. Kursen er dykket med næsten 40 pct. (Opdateret kl. 11.38).

1 Kommentar

Cimber Sterling fik sin børsdebut 1. december 2009, og kom med sin første nedjustering blot 17 dage senere. Nu har selskabet igen udsendt en nedjustering, der er til at få øje på. Selskabet, der tidligere ventede et primært driftsresultat på minus 60 mio. kr., vurderer nu, at der bliver tale om et minus på mellem 200 og 220 mio. kr.

Det har fået aktionærerne til at sælge ud, nærmest uanset prisen, mens der mildest talt ikke er mange, der har lyst til at stige ombord i Cimber-aktien, som derfor i dag er faldet med op til 1,83 kr., eller 39 pct., til kurs 2,86 kr.

Cimber Sterling og den finansielle rådgiver, investeringsbanken SEB Enskilda, havde oprindeligt troet at Cimber-aktierne kunne sælges til 24 kr., men endte med at sælge aktierne til 10 kr.

Den kurs har dog også vist sig at være alt for høj. Markedsværdien af Cimber Sterling er efter nedjusteringen nu på 130mio. kr. Til sammenligning er markedsværdien af ærkerivalen Norwegian Air Shuttle på 4,6 milliarder norske kr., eller 4,2 milliarder danske kr. Cimber Sterling er dermed langt mindre værd end de 251 mio. kr. som flyselskabet fik ind ved børsnoteringen.

Siden Cimber Sterlings børsnotering er aktien nu faldet med 71 pct., mens Norwegian Air Shuttle i samme periode er faldet med 0,7 pct. og fondsbørsens totalindeks er steget med 8,8 pct.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Lighed, frihed og broderskab!

Cimber air burde vel egentlig kræve statsstøtte, proportionelt og på linie med den støtte, som SAS får tildelt af skatteydernes tvangsudskrevne midler. Alt andet er jo konkurrenceforvridende, med mindre den skjulte agenda fra den danske stat er at skabe en slags statsmonopol i SAS, når alle andre flyselskaber er gået konkurs.




Markedet lige nu