Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Cimber leaser fly i skattely

Selskabet sparer i første omgang ikke selv på manøvren, men det gør flyenes ejere - og det var indtil for nylig Cimber selv.

1 Kommentar

Det Cimber-fly, der nødlandede på ruten København-Aalborg for to uger siden, ejes reelt ikke af det danske flyselskab, skriver Politiken, men leases fra ukendte ejere, der har indregistreret flyet i et skuffeselskab i skattelyet Cayman Islands i Caribien. Dermed sender et af Danmarks største flyselskaber årligt millioner af kroner i lejeudgifter ned i kassen på anonyme skattelyselskaber.

I Cimber bekræfter kommunikationsdirektør Signe Thorup de skattelybaserede leasingarrangementer. I alt leaser Cimber fire fly på Cayman Islands, oplyser hun over for Politiken. Det drejer sig blandt andet om Cimbers tre ATR 72-fly, der flyver indenrigs mellem blandt andet København og Aalborg. Det fjerde fly er en Bombardier Jet.

Ifølge skatterevisor Christen Amby har Cimber formentlig ikke en skattefordel af arrangementet, men manøvren åbner for, at de reelle ejere slipper for skat, påpeger skatteeksperten.

»Der er ikke noget juridisk problem i det, men man opretholder alligevel muligheden for, at de, der ejer flyene, undlader at betale skat«, siger han til Politiken.

I Cimber ønsker man ikke at oplyse, hvem der reelt ejer de fly, selskabet leaser på Cayman Islands.

Ifølge en centralt placeret kilde i den internationale flyleasingindustri, som Politiken har talt med, er brugen af anonyme skuffeselskaber i skattely udbredt i branchen, der har oplevet en enorm vækst de seneste år, i takt med at flyselskaberne i stigende grad går over til at lease deres fly i stedet for at eje dem.

Ifølge Trafikstyrelsen, der har ansvar for flysikkerheden i Danmark, er det ikke noget problem, at ejerne af danske indenrigsfly gemmer sig bag eksotiske skattelyselskaber.

»For os er ejerforholdet ikke relevant i forhold til det flysikkerhedsmæssige. Det er luftfartsselskabet, der tegner hele ansvaret over for myndighederne«, siger kommunikationschef Thorbjørn Ancker til Politiken.

De fly, Cimber leaser på Cayman Islands, har selskabet tidligere selv ejet, men de blev i 2010 solgt videre for at skaffe likviditet til det dengang nødlidende selskab. Umiddelbart efter salget leasede man så flyene tilbage i et 'sale and lease back'-arrangement, bekræfter kommunikationsdirektøren. Ifølge Cimber tjener selskabet ikke på brugen af skattely.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Lavere omkostningsniveau

Man må først og fremmest erkende at der selvfølgelig er en forretningsmæssig fordel for Cimber ved at handle på denne måde, ellers var flyene indregistreret andre steder.

Men tænk lidt over tingene. Hvorfor hedder Virgin, Virgin? Det gør de fordi de er registreret som selskab på British Virgin Islands (BVI).

Virksomheder lever af at lave forretning og det er altid god forretning at sænke omkostninger, særligt hvis man ikke kan øge indtjeningen.

Faktisk er det prisværdigt at virksomhederne selv er vågne nok til at finde løsninger på den økonomiske undertrykkelse og skattetyraniet, som findes i mange europæiske lande, hvor politikerne ikke kan finde ud af at skabe et forretningsvenligt klima til gavn for alle.




Markedet lige nu