Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

British Airways-konflikt ikke løst af forligsinstitution

Endnu et forsøg på at sikre en aftale mellem British Airways og kabinepersonalets fagforening, Unite, er slået fejl. Forligsinstitutionen Acas' indtræden i konflikt ser ikke ud til at hjælpe.

Den engelske forligsinstitution Acas gav i sidste uge British Airways og Unite et sæt forslag til forhandlinger, men begge parter er stadig ude af stand til at bryde dødvandet og komme tættere på en aftale. Det skriver BBC.

Acas oplyser, at ingen møder i øjeblikket er planlagt, men at forligsinstitutionen vil overvåge udviklingen og komme med nye bud på, hvordan konflikten kan løses.

Læs også: British Airways-strejke gør indhug i passagerantallet

Indtil videre har British Airways' kabinepersonale strejket i 22 dage i 2010. Strejken blev udløst af drastiske ændringer i bemandingen på flyene, men i øjeblikket centrerer konflikten sig om fjernelser af goder for personalet - som for eksempel billige rejser i ferieperioder.

Milliardstrejke

Unite har igen og igen truet med yderligere strejker i juli, hvis ikke British Airways finder en løsning, der tilgodeser kabinepersonalets rettigheder. Men holder sig stadig inde i drøftelserne om at løse konflikten.

"Unite bestræber sig fortsat på at finde en aftale, der netop går i retning af medlemmernes bekymringer. Vi har tænkt os at holde kontakten med Acas og British Airways for at nå det," siger en talmand for fagforeningen ifølge BBC.

Læs også: British Airways undskylder for Bin Laden-bommert

British Airways oplyser, at de fortsat står til rådighed og gerne vil forhandle.

Strejken har indtil videre kostet British Airways 1,34 millarder kroner. Og for nylig stod det klart, at kabinepersonalets fravær kostede flyselskabet 14,2 procent færre passagerer i maj end samme måned sidste år.

 




Markedet lige nu