Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

British Airways fremviser katastroferesultat

Et af Europas største luftfartselskaber, British Airways, klarede sig endnu dårligere end analytikerne forventede i dagens halvårsregnskab. Underskud på 2.4 mia. kroner det værste nogensinde.

Storbritanniens tidligere stolthed – British Airways – der stod bag Concorden og i mange år var blandt verdens største luftfartsselskaber, er ude i en historisk kamp for overlevelse.

Det viser halvårsregnskabet fra marts til september, der blev offentliggjort i dag.

Regnskabet viser et underskud på 2.4 mia. kroner – hvilket er 300 mio. kroner dårligere end selv de mest skeptiske analytikere havde forudset.

Resultatet, der er det dårligste siden British Airways blev privatiseret i 1987, skyldes blandt andet et stort fald i antallet er erhvervsrejsende og en nedgang i fragtmængden.

Besparelser livsnødvendige
Også omsætning i British Airways faldt – fra 39 mia. kroner i samme periode året før til 34 mia. kroner i år.

Willie Walsh, topchef i British Airways, forventer, at nedgangen i omsætning vil fortsætte også i næste halvår, hvorfor han forventer en nedgang i omsætning for året 2009/2010 på over otte mia. kroner.

Derfor understreger topchefen, at omkostningsbesparelser er afgørende for British Airways overlevelse:

”Vi skærer vores vinterprogram med seks procent, og forventer at havde sagt farvel til yderligere 3.000 ansatte når vi når til marts 2010. Vi er i øjeblikket i gang med permanent at forandre den måde, vi driver vores forretning,” siger Willie Walsh til den britiske avis the Times.

 




Markedet lige nu