Del : SMS
Berlingske Business

Banker gambler med Torm

53ju
Jakob Ussing, erhvervsjournalist Foto:

Rederiet Torms årsregnskab for 2013 er trist læsning for dansk søfart. Rederiets femte år i træk med minus på bundlinjen betyder, at det samlede underskud i perioden 2009-2013 er løbet op i ...

Artiklen fortsætter under annoncen

Rederiet Torms årsregnskab for 2013 er trist læsning for dansk søfart. Rederiets femte år i træk med minus på bundlinjen betyder, at det samlede underskud i perioden 2009-2013 er løbet op i nærmest ubegribelige 7,5 milliarder kroner. Og et nyt underskud i omegnen af en halv milliard kroner ventes i år.

Torms ledelse kæmper hårdt - og med en vis succes - for at forbedre driften, men selv om driftsindtjeningen nu er i plus, så æder nedskrivninger og rentebetalinger pengene op - og lidt til.

Torm_forvent_Business

Såvel nedskrivninger som rentebetalinger hænger sammen med en tårnhøj gæld på over ni milliarder kroner. Udover renterne har Torm nemlig været tvunget til at sælge skibe for at skaffe penge i kassen, og det sker hver gang til salgspriser, der er under den bogførte værdi.

Torm har derfor alvorligt brug for friske milliarder, der kan nedbringe gælden, ellers må rederiet fortsætte med at sælge ud af flåden, så Torm bliver mindre og mindre, mens skibene ældre og ældre.

Men flere problemer spærrer for Torm. Bankerne overtog sammen med en række skibsudlejere kontrollen med Torm i 2012, da rederiet ikke længere kunne svare sine forpligtelser. Og det er ikke nogen hensigtsmæssig ejerkreds. For det første har Torms hele 11 banker flere gange haft svært ved at blive enige. Og for det andet har ejerne gamblet på en markant forbedring af markedet. En bedring, der stadig ikke er markant nok.

Men uret tikker alvorligt. Egenkapitalen kan være i minus ved årets udgang, og den friske kapital skal derfor findes inden udgangen af 2014.

Risikovillige, amerikanske kapitalfonde har det seneste år været stærkt interesseret i netop shippingsegmentet produkttank, som Torm gør sig. Produkttank drejer sig om fragt af raffinerede olieprodukter som fx benzin, diesel og flybrændstof.

Berlingske kunne da også fortælle for et halvt år siden, at to af hovedaktionærerne - Danske Bank og Nordea - havde været i New York for at præsentere Torm som investeringsmulighed for en række kapitalfonde. Herunder kapitalfonden Oaktree, der senere har købt en del af Torms skibe.

Det skete efter en bedring af markedet i andet kvartal sidste år, som fik fondene til at se en mulig gevinst. Men problemet er, at raterne trods bedring stadig ikke er på tilfredsstillende niveauer. Især er det bekymrende, at raterne ikke er steget på trods af en iskold vinter i USA. Det ville normalt øge efterspørgslen på raffinerede olieprodukter, som Torm lever af at fragte, men ratekløftet er ikke kommet.

torm

Og hvad værre er, fik sidste års opblomstring igen rederier til at bestille nye produkttankskibe, der vil oversvømme markedet fra 2016, og igen gøre det sværere at tjene penge.

Torm og ejerne har med andre ord brug for et markant rateløft snarligt, så køber og sælger måske kan mødes om en pris på Torm. Det handler nemlig ikke om, hvorvidt bankerne skal eftergive en del af den tårnhøje gæld, men om hvor meget af gælden de skal eftergive.

Problemet er, at nogle banker som fx Nordea og Danske Bank har nedskrevet deres lån til Torm, mens andre i konsortiet ikke har. Nordea og Danske Bank kan derfor gå med til at eftergive 10-15 procent af Torms gæld, uden at det giver nye tab i deres bøger. Men sådan forholder det sig ikke for alle bankerne, og det gør det svært at blive enige.

Ifølge Berlingskes oplysninger har der været en ganske reel og konkret interesse fra flere interesserede købere, men de har alle krævet en så stor rabat, at der i hvert fald indtil nu ikke har været enighed blandt Torms ejere om at takke ja.

Spørgsmålet er, om bankerne har forpasset chancen, eller om nogle af dem i virkeligheden hellere vil afvikle Torm i ro og mag, som det reelt er sket de seneste år?

Torm

Bankerne får nemlig omkring 300 millioner årligt i renteindtægter og kræver løbende skibe solgt, når Torm nærmer sig minimumskravene for likviditeten - i 2012 scorede de endda yderligere omkring 300 millioner kroner for at give Torm henstand på gælden og lave en restruktureringsaftale. Men vel at mærke en aftale, der ikke gave én krone i frisk kapital, men blot stillede nødvendig kredit til rådighed.

Torm betaler en ualmindelig høj pris for at være fattig. Der er brug for et markant rateløft over det næste halve år, og at bankerne samtidig strækker sig længere med hensyn til eftergivelse af gæld. Ellers ligner det mere afvikling end udvikling for det 125-årige rederi.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere