Danmarks førende autogrossist leverer rekordregnskab med markante stigninger i omsætning og resultat.
12. oktober 2010, 13:15
Autogrossisten FTZ, der har base i Odense, leverer et rent rekordregnskab med en omsætning på 1,4 milliarder kroner og et resultat før skat på 126 millioner kroner.
Sidste års regnskab leverede således "blot" 1,2 milliarder kroner i omsætning og et tilsvarende resultat på 81 millioner kroner.
Læs også:
Autogrossist fordobler kapaciteten
Autogrossist på opkøb i Finland og Polen
- Særdeles tilfredsstillende, kalder ledelsen da også resultatet i den udsendte årsberetning og tilføjer:
- Med en ny omsætningsrekord udbyggede selskabet sin allerede eksisterende position som Danmarks suverænt største autogrossist. Med til at realisere dette var en lind strøm af totalkoncepter, som gør dagligdagen lettere for selskabets mange kernekunder.






























































