Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Autogrossist fordobler kapaciteten

Vi havde ikke drømt om at nå 1,5 milliarder kroner i omsætning før omkring 2015, men nu sker det ”lige om lidt", siger firmaets chef.

FTZ Autodele & Værktøj A/S, der er et selskab i Hella-koncernen og Danmarks største  grossistvirksomhed indenfor autodele og værktøj, udbygger sin centralbase i Odense og fordobler dermed sin kapacitet, skriver firmaet i en udsendt pressemeddelelse.

- Vi havde ikke drømt om at nå 1,5 milliarder kroner i omsætning før omkring 2015, men nu sker det ”lige om lidt”, fortæller FTZ’s topchef, Jens Sørensen.

FTZ udbyggede for få år siden sin centralbase på Hvidkærvej 21 i Odense, og kort tid efter udvidede de til adressen Hvidkærvej 23. Nu tager FTZ så det næste store ”spring”, idet selskabet udvider med over 10.000 kvadratmeter - ligeledes på Hvidkærvej - nærmere bestemt et fremtidssikret lejemål på Hvidkærvej 50.

Læs også på evb.dk:

Autogrossist på opkøb i Polen og Finland

FTZ slår konkurrenter på autodele

Fremgang i salg af autodele

- Man kan vel sige, at vi nu har vores egen store ”driftspark” på Hvidkærvej i Odense. Vi er glade for dette, idet vi nu kan komme til at operere endnu mere effektivt og dermed får mulighed for at udnytte vores samlede ressourcer endnu bedre, lyder det fra Jens Sørensen, der tilføjer:

- På landsplan fylder vi nu op imod 75.000 kvadratmeter, når vi lægger alle vores kvadratmeter sammen. Det er dejligt, at vi nu kan arbejde videre med en endnu større grad af fleksibilitet samtidig med, at vi kan holde fast i Odense som vores centrale udgangspunkt.

 




Markedet lige nu