Audi vil de kommende år investere 44 milliarder kroner i otte nye modeller, der skal placere bilproducenten i overhalingsbanen i konkurrencen med BMW og Mercedes.
29. december 2009, 13:35
Audi ejes af Volkswagen, der inden 2015 vil tilføre otte nye Audi-modeller til de 34, der er på markedet i dag. For at gøre det til en realitet, vil man inden 2012 have investeret 5,9 mia. euro (44 mia. kr.) i de nye biler.
Audi ligger i øjeblikket på en tredjeplads efter BMW og Mercedes, når det gælder salget af luksusbiler.
”BMW og Mercedes bør tage Audi meget seriøst. Volkswagen bruger mange penge på at gøre Audi til den bedst sælgende producent af premium-biler og Mercedes kan allerede næste år miste sin placering som nummer to,” siger Ferdinand Dudenhoeffer, direktør for Center for Automotive Research ved universitetet Duisberg-Essen i Tyskland til BusinessWeek.






























































