Del : SMS

App med private chauffører udfordrer taxa

04BUSLimo-taxi_Business
Det er slut med sure og ubehøvlede taxa-chaufører, hvis du bruger Uber, hvis chaufører både er høfllige og smilende.

»Uber« er allerede i 22 lande og 50 byer rundt om i verden. Nye byer og nye produkter bliver hele tiden introduceret.

Artiklen fortsætter under annoncen

WASHINGTON: Mødet går i gang om cirka 45 minutter. Det er indkaldt i sidste øjeblik. Chancen for at nå frem til tiden er minimal med offentlige transportmidler. Og det vil tage mindst en halv time at få fat i en normal taxa. Derfor vælger jeg denne dag at trykke på en app på min mobiltelefon – en app der i løbet af få minutter skaffer mig en »limousine« med privatchauffør, internet, kolde drikkevarer og flot fladskærm med CNN på bagsædet af bilen og dagens aviser enten på papir eller på en iPad.

I løbet af fire minutter holder en nypoleret bil af mærket Mercedes foran min dør. En jakkeklædt og meget stilig chauffør står og holder døren og siger:

» Welcome Mr. Mouritzen, where are we going today?«

I løbet af 30 sekunder ruller bilen ud på vejen, og jeg er på vej, godt placeret i dybe lædersæder, mens jeg drikker en kold vand og begynder at kigge mine papirer igennem. 25 minutter efter er jeg der, hvor jeg skal være. Chaufføren stiger ud, holder døren og spøger, om han skal vente, til mødet er overstået.

Jeg siger, at jeg bare kalder, når jeg er færdig. Ingen penge mellem os. Jeg har afleveret mine kreditkortoplysninger én gang for alle til selskabet og får regningen om få sekunder via min app. Ingen fedten med drikkepenge, Bare fornemmelsen af at kunne forlade bilen uden tanke på andet end mødet.

Og prisen. 30 dollar. Cirka 180 kroner alt inklusive. Det er cirka fem dollar mindre, end jeg ville have betalt, hvis jeg skulle have en almindelig taxa.

pix-taxa

Det er ikke noget under, at firmaet Uber stormer frem på det private chaufførmarked med deres app og deres serviceydelser. Uber er allerede i 22 lande og 50 byer rundt om i verden. Nye byer og nye produkter bliver hele tiden introduceret.

Og det er ikke længere kun folk placeret i den absolutte elite, der bruger Uber. I mange byer som f.eks. Washington D. C. har folk opdaget, at de ikke behøver at finde sig i ubehøvlede chauffører i ekstremt dårlige biler, hvor brugen af kreditkort er en by i Rusland, og hvor man ofte åndeligt talt får et spark bagi i stedet for et venligt ord af en chauffør, der ikke aner, hvor selv Det Hvide Hus befinder sig.

Så dårligt et ry har Washingtons taxaer, at de har mistet stort til Uber i de seneste par år.

En kvinde hyrer en TAXA (4x35). Taxi


Og Uber er heller ikke et taxaselskab. Selskabet slår sig op på at være et privatchauffør-firma til taxapriser, hvor alt styres via en app. Chaufføren betaler mellem fem og 15 procent til Uber, som så leverer alle de tekniske systemer, træning og rekruttering.

Og rekrutteringen er hård. Ud over et intenst baggrundstjek skal de igennem et udvidet kørekursus. Chaufførerne udvælges ofte gennem de mange limousineservicefirmaer, der kører for de private firmaer, og selv om det kan være billigere at bestille en Uber end en taxa i New York, San Francisco, Paris, London eller Berlin, så tjener Uber chaufførerne mere end deres kolleger i de traditionelle taxa-firmaer.

Prisen er selvfølgelig afhængig af, hvilken type service, man ønsker. Der er UberX, der er billigere end taxa. Det er en mindre bil, men med det samme koncept. På pletten i løbet af maksimalt ti minutter, betaling via appen, elegant chauffør, drikkevarer og friske aviser. Uber, som er en større bil i Mercedes-klassen med lædersæder, og som koster op mod ti procent mere, end en taxa koster, og så er der Uber SUV, som er den største bil, der koster 20 procent mere end en taxa, men hvor man så kan være seks personer i.

»Jeg tjener mindst 30 procent mere, end jeg ville i et normalt taxa-firma«, fortæller min chauffør mig, som samtidig siger, at han tidligere var limousinechauffør, men ønskede at starte for sig selv. Ved at investere en sort Mercedes tjener han ifølge eget udsag på en god aften 6.000 kroner, og hvis det er i hellidagene helt op til 8.000 kroner.

Selskabet kan ikke sammenlignes med bildelefirmaer som Lyft og SideCar som også er populære i visse byer. Uber er en langt farligere konkurrent for taxa-selskaber, især efter at de har lanceret en række foretningsmodeller, der gør det billigere at køre med Uber end med traditionelle taxaer.

Overalt er selskabet blevet mødt med retssager for ulovlig taxavirksomhed. Men Uber har klaret foreløbig frisag i en kombination af, at de kan påkalde sig netop ikke at være et taxaselskab, men et privatchaufførfirma og i øvrigt har en kundekreds, der tilhører verdens mest magtfulde personer. I Washington D. C. modtog byrådsmedlemmerne hundreder af mails og twitter fra eliten i den amerikanske hovedstad inklusiv kongresmedlemmerne om ikke at røre firmaet, og i dag kører Uber overalt i hovedstaden.

afd

Uber blevet stiftet i 2009 af Garrett Camp og Travis Kalanick, to entreprenører, der mente, at San Francisco trængte til at have et alternativ til byens lokale taxaer, der havde et dårligt ry. De to kalder sig entreprenører og har lidt af den samme vision, som Apples stifter havde – at lave systemer så tæt på brugerne som overhovedet muligt og så logiske, at alle kan se en ide i at bruge dem. Det er lykkedes. De har i dag et verdensomspændende firma, der ekspanderer.

Næste skud på stammen er en kombination af bil og helikopter foreløbig afprøvet på de personer, der arbejder på Manhattan, men gerne vil nå i sommerhuset om aftenen i Hampton – den eksklusive rige legeplads en times kørsel uden for New York. Pris 3.000 dollar pr. tur for en kombitur.

At mere almindelige mennesker også har opdaget, at det i nogle tilfælde kan betale sig at køre med Uber og lignende selskaber ses af den eksplosive vækst, firmaet har haft under finanskrisen. Og de bruger ingen penge på reklamer. Alt foregår via de sociale medier og ved mund-til-mund metoden.

Men det er en branche, der er omstridt, fordi den vender op og ned på den måde, Taxa-selskaberne arbejder på. Og det er populært, fordi der i mange byer er et behov hos en stadig mere betalingsdygtig kreds til at have et selskab, man kender og tror at man bedre kan stole på end de almindelige taxafirmaer. Og foreløbig har de fat i den lange ende, selv om der er stærke kræfter, der modarbejder projektet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere