Del : SMS
Berlingske Business

Analytikere forventer godt efterår for Mærsk

MAERSK-RESULT/
Foto:

Med en opjustering, bedre indtjening i Maersk Line og belønning til aktionærerne i form af aktietilbagekøb tegner der sig ifølge analytikere et lyst andet halvår af 2014 for Mærsk.

Artiklen fortsætter under annoncen
A.P. Møller - Mærsk kom ud af andet kvartal af 2014 med et overordnet godt resultat krydret med en opjustering og et historisk aktietilbagekøbsprogram. Det får aktieanalytikere til at forvente flere gode takter fra Nils Smedegaard Andersen og co. resten af året.

Hos Jyske Bank forventer analytiker Frans Høyer ligefrem endnu en opjustering.

»Opjusteringen er ikke uventet. Der skulle vel ske et eller andet på det her tidspunkt, og så kommer der vel én til i tredje kvartal, hvis ellers tingene flasker sig nogenlunde fornuftigt,« siger Frans Høyer og tilføjer, at han forventer, at Mærsks nettoresultat rammer omkring 5 milliarder dollar for året.

Dagens opjustering fra Mærsk lyder på en forventning til året på 4,5 milliarder dollar, svarende til 25 milliarder kroner, mens der tidligere var en forventning til året på 4 milliarder kroner.

Og der er grund til at tro på en positiv fremtid for Danmarks største virksomhed. I hvert fald har aktieanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank også høje forventninger til Mærsk efter dagens regnskab og opjustering.

»Den opjustering, man laver, indikerer en meget stor grad af tillid til de resultater, man kan levere i tredje og fjerde kvartal,« siger analytiker i Sydbank, Jacob Pedersen.

Han hæfter sig særligt ved, at Maersk Line leverer en bedre indtjening, end han havde forventet, baseret på »højere volumen, højere rater og god omkostningsstyring.«

»Det er alt sammen meget positive elementer i Maersk Line, og resulterer i, at man leverer en opjustering, som samlet set munder ud i en større opjustering fra koncernen, end jeg havde regnet med,« siger Jacob Pedersen og tilføjer, at »det er godt nyt.«

»Jeg tør slet ikke tænke på de indtjeningsniveauer, Maersk Line vil kunne opnå i et containermarked, hvor konkurrenterne også får nogle rateniveauer, så de kan begynde at tjene penge. Maersk Line giver i den grad konkurrenterne baghjul.«

Samme toner lyder fra Alm. Brand Markets, hvor analytiker Jesper Christensen på baggrund af Mærsks historik i modsætning til Frans Høyer er overrasket over niveauet af opjusteringen i dag.

»Man ville typisk først se så konkret en opjustering fra Mærsk i tredje kvartal,« siger Jesper Christensen, som havde forventet en opjustering, der lød på »over 4.«

»Det går godt for Mærsk i de markeder, de opererer. Det gør, at der er råderum til at komme med en højere opjustering end ventet,« siger han.

Udover en opjustering var der også godt nyt til investorerne, da Mærsk vil sende nogle af deres optjente milliarder tilbage i form af et aktietilbagekøbsprogram. Det er ikke tidligere sket i Mærsks historie, hvor det har været tradition at investere pengene.

»Det en interessant måde for selskabet at krystallisere nogle af de værdier, som jeg har indtryk af, de mener, de sidder på,« siger Frans Høyer.

Jacob Pedersen fra Sydbank havde ikke forventet at se et aktietilbagekøbsprogram fra Mærsk, og ifølge analytikeren indikerer det nye tider fra Esplanaden.

»Over de senere år har Mærsk tilpasset sig i forhold til, hvordan andre børsnoterede virksomheder driver forretning i forhold til aktionærer. I dag har vi understregningen af, at Mærsk har rettet fokus på aktionærerne,« siger Jacob Pedersen og fortsætter:

»Det fortæller, at Mærsk har en fornuftig finansiering og kapitalstruktur, men man genererer så mange penge i indtjening, at der er plads til at sende noget retur til aktionærerne.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere