26. januar 2010, 06:21

Man skal se det i øjnene, hvis man kvajer sig som chauffør og skal kunne bekende sine synder over for sine chaufførkolleger og ledelsen. Men uden at blive gjort til syndebuk - for ledelsen skal også tage et medansvar.

Det er blandt andet opskriften på, hvordan man får færre skader på sin bilpark, vurderer skadestoprådgiver i Codan, Henrik Sønderby.

Se også de 10 mest solgte varebiler i 2009 her:

"Skadestop" er et koncept, som forsikringsselskabet Codan indførte for to år siden. Det har betydet, at skadesudgifterne i udvalgte virksomheder i vognmandsbranchen er blevet halveret. For vognmandsfirmaerne handler det også om penge. I flere tilfælde er der sendt sekscifrede beløb tilbage til virksomhederne.

Vi har siden begyndelsen på projektet hjulpet 150 virksomheder i transportbranchen til at reducere antallet af skader med gennemsnitligt 33 procent. Når chaufførerne tænker mere over deres kørsel, sparer virksomhederne penge på forsikringen og reparationer, men også på brændstof, og det giver en god sidegevinst for miljøet. Sidst men ikke mindst er det også et spørgsmål om øget sikkerhed i trafikken,« siger Henrik Sønderby.

En aha-oplevelse

En af de virksomheder, der har været igennem Skadestop, er vognmandsfirmaet Hans Juel Jensen fra Tommerup på Fyn. Virksomheden har 25 lastbiler og cirka 30 chauffører. Firmaet kører med alt fra jord og grus til blomster og kød og har både kassebiler, entreprenørbiler og trækker/trailer-biler.

»Jeg havde aldrig troet, at det ville have betydet så meget for os at være med i skadestopprojektet. Det har været en aha-oplevelse af de store i forhold til, hvor meget der er at vinde ved at have fokus på problemerne. Nu kan vi alle se, hvor mange skader vi har, og hvem der har lavet dem. Ikke for at hænge chaufførerne ud, men for at få gang i snakken,« siger Helle Juel Jensen, der er ansvarlig for den daglige drift.

Overraskende resultat

Hun er mest glad for, at tendensen ikke alene fortsatte efter deltagelsen i projektet, hvor man er med i et år. Her var virksomheden kommet ned på en skadesprocent på 11, som virkelig overraskede både vognmandsfirmaet og forsikringsselskabet.

Det andet år fortsatte forbedringerne, så man nu er nede på en skadeprocent på under fem - efter i 2007 at have haft en procent på 176.

»Vi havde ikke fokus rettet på de rigtige steder tidligere. Vi havde meget travlt og fik nok ansat nogle chauffører, der ikke var så gode. Vi fik sågar smadret en lastbil et år. Ændringen kom efter, at vi fik vendt uheld fra at være et tabuemne til at blive et åbent samtaleemne. Nu lærer alle af hinandens fejl, og det mindsker risikoen for, at den samme type uheld sker flere gange. Vi havde en målsætning om at reducere antallet med 100 procent, men det sagde Henrik Sønderby faktisk var urealistisk,« siger Helle Juel Jensen.

»Det er nærmest blevet en sport at køre så korrekt som muligt. På kontoret har vi store kartoner, hvor hver chauffør er opført med navn og antal skader, og hvad det har kostet at udbedre. I begyndelsen registrerede vi kun de store skader, som skulle ind over forsikringen. I dag noteres også, hvis chaufføren har væltet med en kasse - også selv om der ikke er modkrav,« forklarer Helle Juel Jensen.

Opdelt i grupper

Helle Juel Jensen har så inddelt alle skader i grupper - for eksempel skadetype, tidspunkt og hvor skaden skete. Det er så indgangen til samtalerne, hvor de uheldige forklarer, hvad der er sket.

Også de chauffører, som aldrig laver skader er med, og fortæller, hvordan de arbejder. De er en slags rollemodeller for de andre.

»Jeg har ikke stort kørekort og kender ikke arbejdsforholdene ude hos kunderne. Men det bliver også taget op, så alle kan komme med forslag til, hvordan man kan køre et bestemt sted bedst muligt. Meget er jo logik. Man skal se, om man har sat spærre-stænger korrekt op i bilen og se i spejlene, inden man kører. Det er heller ikke smart at rode efter noget på gulvet i førerhuset, mens man kører med 80 km/t. Man skal lære at passe på andres ting,« siger Helle Juel Jensen.

Henrik Sønderby får gåsehud, når han tænker på, hvorfor Codan ikke er begyndt med projektet for længe siden.

»Nogle virksomheder har klaret sig bedre end andre. Det pudsige er, at det er de virksomheder, der har en kvindelig kørselsleder, der har forbedret sig mest. Generelt er det der, hvor ledelsen går ind og tager et medansvar, at vi har set den store virkning, og blandt andre Helle Juel Jensen er utroligt ansvarlig. Og tages der ikke medansvar, lykkes processen heller ikke,« siger Henrik Sønderby.

Han understreger, at hvis trafiksikkerhed og adfærd kun er noget, som man berører, hvis man har tid, lyst og lejlighed. Så sker der ingenting. Denne kategori af virksomhedsejere er dog heldigvis sjældne.

Piloter tjekker alt

»I de tilfælde står jeg også nærmest måbende ved sidelinjen og tænker, hvorfor de ikke gør noget for at få færre skader - det er jo mange penge, der således bruges til reparationer, lakering og til den tid, bilen står stille. I sidste ende risikerer de også voldsomme præmiestigninger,« siger Henrik Sønderby.

Det hele handler om ansvarsbevidsthed. Så undgår man de fleste skader, og det er sjovere at bruge pengene til en firmafest end til høje forsikringspræmier.

»Det handler stort set kun om voksenpædagogik. Jeg skal prøve at gøre dem til piloter i steder for chauffører. Piloter tjekker alt, så flyet er sikkert at flyve med og ikke falder ned om ørerne på os. Ikke fordi lastbilschauffører laver flere skader end andre bilister, men lastbiler er både store og tunge, og det giver voldsommere konsekvenser når de er involveret i uheld,« siger Henrik Sønderby.

Hans udgangspunkt, når deltagere skal udvælges, er Codans skadesstatistik.

Så taler han med vognmandens assurandør, Codans prisfastsætter samt vognmanden. Derefter tager han ud i vognmandsvirksomheden og taler med både vognmand og chauffører og fortæller, hvor det går galt.

»Det handler ikke om at pege fingre, men om at sætte fokus på de steder, hvor det går galt. Er de ikke bekendt med årsagerne, reagerer de ikke. Fordi årsagen er dem ubekendt. De har måske set fejlene en million gange, men er blevet blinde over for dem, da de nu er en del af hverdagen. Derfor siger jeg kun, at der her er noget, de skal være opmærksomme på. Og så supplerer jeg med iskolde facts. Endelig foreslår jeg så eventuelt kurser på AMU- centre rundt om i landet, som nok har nogle af landets billigste kurser,« siger Henrik Sønderby.

Se
også de 10 mest solgte varebiler i 2009 her: