Verdens største privatejede rederi har afgivet ordrer på i alt 113 nye skibe, rigge og slæbebåde til levering over de næste fire år. Prisen er 46 milliarder kr., hvoraf en stor del allerede er betalt.
4. marts 2010, 08:51 – opdateret 4. marts 2010, 08:58
Ordrebogen skal ses i forhold til, at A.P. Møller - Mærsk gruppen i alt kontrollerer en flåde på mere end 1000 skibe, rigge og lignende.
Alene i år regner rederigruppen med at modtage 30 skibe, fulgt af 49 i 2011 og 34 skibe i 2012 eller senere. Langt den største investering er i containerskibe, som rederiet har bestilt i alt 47 af, til en samlet værdi på 26 milliarder kr. Men hovedparten af skibene, nemlig 25, bliver først leveret i 2012 eller senere.
Se web-tv "A.P.Møller Mærsk også i krise i 2010" her.
A.P. Møller - Mærsk har dog allerede betalt en stor del af pengene. Selskabet oplyser i årsrapporten, at der mangler at blive betalt 27 milliarder kr. af regningen for skibsbygningsprogrammet.
Samlet set har gruppen udestående forpligtelser vedrørende skibe, havneterminaler med videre for i alt 35 milliarder kr. ved udgangen af 2009. Det er et markant fald i forhold til året før, hvor de udestående forpligtelser vedrørende den type investeringer var på 64 milliarder kr.
Få et hurtigt overblik over Mærsk-regnskabet her.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten