Del : SMS
Berlingske Business

400 siders rapport baner vejen for milliardslagsmål

Tidligere chef i det krakkede selskab OW Bunker skal blive bag t
Den længe ventede rapport fra kuratorerne i OW Bunker er benhård i sin kritik af stort set alle involverede i det krakkede selskab. Foto:

Den længe ventede rapport fra kuratorerne i OW Bunker er benhård i sin kritik af stort set alle involverede i det krakkede selskab. Nu har investorerne det sidste skyts til enorme søgsmål om ansvaret og regningen fra det spektakulære kollaps.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med en hård kritik af alle – fra ledelse til rådgivere – bag det krakkede OW Bunker er kuratorerne i boet nu begyndt at placere ansvar for OW Bunkers spektakulære kollaps for lidt over et år siden.

Det sker i en redegørelse, som den såkaldte ad hoc-kurator, advokat Søren Halling-Overgaard, har udarbejdet for boets to egentlige kuratorer, Plesners Pernille Bigaard og John Sommer-Schmidt fra Gorrissen Federspiel. Og hvor investorer som ATP og PFA tidligere har været påpasselige med at nævne navne i deres krav mod OW Bunker, så peger Søren Halling-Overgaard på en lang række personer, banker og rådgivere, som kan stilles til ansvar i forbindelse med OW Bunkers konkurs.

OW2

Søren Halling-Overgaard anbefaler, at man opretholder et tidligere udmeldt erstatningskrav på 110 mio. dollar mod den tidligere ledelse i såvel OW Bunker som i det Singapore-baserede datterselskab Dynamic Oil Trading. Samtidig får emissionsbankerne, der førte OW Bunker på børsen, medlemmer af bestyrelsen og revisionsfirmaet Deloitte også hård kritik, fordi de burde have vidst, at OW Bunker var en mere spekulativ butik, end man egentlig gav udtryk for.

Søren Halling-Overgaard har ikke ønsket at uddybe sin rapport over for Berlingske, men for advokat Morten Schwartz Nielsen, der repræsenterer de små, private investorer i OW Bunker, er rapporten guld værd.

OW BUNKER

En dejlig julegave

»Det er en dejlig julegave at få. Rapporten siger, at datterselskabet i Singapore er blevet drevet i strid med de interne kreditpolitikker og med en forretningsmodel, som ikke har givet forretningsmæssig mening. Det understøtter os i, at der kan placeres et ansvar, og derfor er det et godt element at opbygge en sag på,« siger Morten Schwartz Nielsen, der indtil videre repræsenterer 3.900 aktionærer og et samlet krav på 310 mio. kr.

Men det er ikke kun Dansk Aktionærforening, der står klar i kulissen med en hær af advokater og svimlende erstatningskrav. Berlingske kender til varslede krav i OW Bunker-regi for sammenlagt op mod 2,5 mia. kroner. Det største krav i dette enorme beløb kommer fra 27 danske storinvestorer med ATP i spidsen, som har varslet et søgsmål til en værdi af over 800 mio. kroner.

Allerede i forsommeren fortalte ATP, at kravet snart ville blive rejst og formentlig allerede på den anden side af sommerferien. Der er dog ikke kommet noget nyt fra ATP og de 26 andre investorer siden. Det skyldes, at man har ventet på Søren Halling-Overgaards rapport, der altså nu er kommet. Dermed bliver der åbnet for, at det formentlig historisk store søgsmål kan blive rejst mod flere i og omkring OW Bunker.

OW

ATP er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser, og det er derfor uklart, hvornår det store søgsmål vil falde. Morten Schwartz Nielsen regner dog med, at hans gruppe af investorer udtager stævningen i begyndelsen af det nye år.

Deloitte angribes

Spørgsmålet er så, hvor bredt der bliver sagsøgt i OW Bunker-sagerne. ATP nævnte i varslingen af deres søgsmål, at man ville rette et krav mod kapitalfonden Altor, der førte OW Bunker på børsen, og tidligere ledelsesmedlemmer i selskabet, dog uden at sætte ansigter på. Emissionsbankerne, Morgan Stanley, Carnegie, Nordea og ABG Sundal Collier og revisoren i form af Deloitte blev dog ikke nævnt, men ATP understregede, at søgsmålet kunne udvides, hvis der kom yderligere oplysninger frem.

Søren Halling-Overgaard vurderer i sin rapport, at flere af emissionsbankerne burde have kendt til de store spekulationsrisici i selskabet og ladet det afspejle sig i prisen på OW Bunker.

Men kritikken i kuratorrapporten er også hård mod Deloitte. Søren Halling-Overgaard mener, at Deloitte burde have indset, at OW Bunker foretog risikabel spekulation, og desuden angriber han årsregnskabet for 2013, som han ikke mener, er retsvisende. Ved sidstnævne forhold siger rapporten direkte, at der er grundlag for et erstatningskrav mod Deloitte.

11BUSBagmandspolitiet-skal-.jpg

Hos revisionshuset har partner Jan Bo Hansen endnu ikke haft mulighed for at gennemlæse rapporten, og derfor vil han ikke kommentere på enkelte kritikpunkter.

»Men man skal være opmærksom på, at den er udarbejdet på vegne af konkursboet, så det svarer til et internt notat. Der er tale om en subjektiv og dermed ikke en uafhængig redegørelse,« siger Jan Bo Hansen og tilføjer:

»Vi har ad flere omgange lavet en grundig gennemgang af vores arbejde i sagen, og det er på den baggrund vores opfattelse, at vores revision er blevet gennemført efter alle regler og standarder.«

Forholdt rapport

OW Bunker-ledelsens advokater har som Jan Bo Hansen heller ikke haft mulighed for at læse kurators rapport, og har derfor ikke villet udtale sig om den.

»Jeg har skimmet den, men ad hoc kurator har ikke fundet lejlighed til på forhånd at præsentere den for os, og det er dybt kritisabelt,« lyder kritikken fra den erfarne forsvarsadvokat John Korsø-Jensen, der repræsenterer tidligere adm. direktør Jim Pedersen.

Pernille Bigaard

Søren Halling-Overgaard vurderer flere steder i sin rapport, at der er mulighed for at gøre et ansvar gældende over for OW Bunkers tidligere ejere i Altor. Kapitalfonden er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelse, men kommunikationschef Tor Krusell siger til netmediet Shippingwatch, at man nu vil gennemgå den 400 sider lange rapport:

»Vi konstaterer imidlertid, at vi siden konkursen har gennemført en ekstrem detaljeret gennemgang af alle faktuelle omstændigheder, der er til rådighed for os, og vi har ikke fundet grundlag for nogen form for kritik af børsprospektet, ligesom der ikke er forhold, der indikerer, at bestyrelsen i OW Bunker havde informationer, der kunne have afværget den tragiske situation. Der er heller ingen dokumentation for, at bestyrelsen traf nogle beslutninger, der forårsagede konkursen,« skriver Tor Krusell til Shippingwatch.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere