Del : SMS
Berlingske Business

3F i chok efter højesteretsdom

3F logo
3F er overbevist om, at højesterets afgørelse til fordel for en nordjysk vognmand vil skade transportbranchen i Danmark. FOTO: Scanpix Foto:

Højesteret giver vognmænd lov til at provisionslønne sine chauffører, og ifølge 3F er branchens vilkår nu skudt tilbage til stenalderen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vognmænd kan nu slippe uden om 3Fs kollektive overenskomster efter, at Højesteret gav medhold til nordjysk vognmand onsdag. Det er vognmanden, Jørn Færch, som vandt efter at have tabt sagen i landsretten. Trafikstyrelsen havde anklaget Jørn Færch for at bryde loven, men nu har han Højesterets ord for, at han overholder gældende love og vilkår.

Taxa

Det, mener 3F, vil gå ud over arbejdsvilkårene for danske chauffører, og det vil utvivlsomt gøre de kommende overenskomstforhandlinger på transportområdet sværere for fagforeningerne.

»Højesteret har skudt branchen tilbage til stenalderen,« siger Allan Andersen, forhandlingssekretær i 3F.

Han mener, at dommen vil betyde, at man risikerer endnu dårligere overenskomster og dermed også dårligere vilkår for de danske chauffører.

»Før var chaufførerne sikre på, hvad de havde, og de kunne tjene en hæderlig løn. Med højesteretsdommen er det slut,« siger Allan Andersen, som kalder højesteretsafgørelsen for noget juks.

lastbiler

Dommen betyder blandt andet, at vognmænd ikke længere er bundet til timeløn, når de kører offentlig servicekørsel. De kan nu frit provisionslønne chauffører, og 3F ser det som en skidt tendens, der vil skade den danske transportbranche. Retten til at give andre overenskomster end, hvad der hidtil har været Trafikstyrelsens praksis, vil ifølge 3F gøre arbejdsvilkårene for chauffører ringere end hidtil og frarøve dem første sygedag, pension og feriefridage.

Advokat Nikolaj Nikolajsen, som har ført sagen for Jørn Færch og vognmandsforeningen Nortra ser derimod afgørelsen som en principiel sejr for virksomheder i branchen.

»Det er en væsentlig sejr for retssikkerheden for specielt små og mellemstore virksomheder i transportsektoren, der er blevet presset af Trafikstyrelsen til at følge 3F’s kollektive overenskomster gennem en lang årrække, under trusler om politianmeldelse og med risikoen for at miste tilladelsen til at udøve sit erhverv hængende over hovedet,« siger Nikolaj Nikolajsen.

vognmænd

Jørn Færch, som har 10 provisionslønnede chauffører ansat i sit nordjydske vognmandsfirma, er glad for dommen, som han mener vil få betydning for hele den danske transportbranche.

»Mange andre i transportsektoren vil nærlæse dommen. Trafikstyrelsen har ageret smagsdommer i forhold til, hvilke overenskomster, der skal følges, og det må de altså ikke,« siger Jørn Færch.

Han ved ikke endnu, om han vil lægge sag an mod Trafikstyrelsen for det tab, sagen har kostet ham, men han kan forestille sig, at der bliver oprettet et fælles søgsmål, da flere vognmænd er gået glip af penge på grund af de tvungne fælles overenskomster.

Trafikstyrelsen skal nu efter omstødelsen af landsrettens dom finde ud af, hvordan man skal gøre fremadrettet. De skal kigge på afgørelsen og derefter finde ud af, hvordan den nye afgørelse vil udmønte sig i en ændret praksis på området.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere