De kommende uger går den vilde boligjagt for mange studerende. Her er ti gode råd.
18. juli 2008, 21:38 – opdateret 2. november 2010, 13:01
1. Begynd din boligsøgning allerede nu – der er mange om buddet og søg i udkantsområder, hvor der er flere billige boliger og færre om buddet.
2. Betal aldrig penge kontant, men betal altid via en bankoverførsel og aldrig før, du har en lejekontrakt i hånden.
3. Føl dig ikke presset til at handle hurtigt – det kan være tegn på, at der er ugler i mosen.
4. Hvis der er tvivl om, hvem der ejer den bolig, du er ved at leje, så tjek ejerforholdet på tinglysningskontoret eller hos ejendomsskattekontoret i den kommune, lejligheden ligger i.
5. Hvis du er ved at fremleje en lejebolig eller en andelsbolig, så spørg efter en skriftlig tilladelse til fremlejen fra enten andelsboligforeningen eller den, der ejer ejendommen.
6. Læg mærke til, om der står andre navne på døren. Tjek også om navnet i opgangen er det samme som navnet på døren.
7. Hvis du mener, at der kunne være tale om snyd, så tal eventuelt med naboerne i opgangen
8. Hvis du lejer et værelse i en privat bolig, så vær opmærksom på, at der også her er regler for, hvor stor din husleje må være. Kontakt eventuelt Lejernes Landsorganisation (LLO), eller en lokal ejendomsmægler for at få dem til at vurdere, om lejen er for høj.
9. En lejer kan altid kræve at få en skriftlig lejekontrakt. Det gælder, hvad enten man lejer en lejlighed, et værelse, en ejerlejlighed eller en villa. Lejekontrakten bør mindst indeholde oplysninger om lejens størrelse, samt hvilken stand lejligheden overtages i og hvilken stand den skal afleveres i ved fraflytning. Desuden bør opsigelsesvarsel fremgå af kontrakten.
Depositum må højst udgøre, hvad der svarer til seks måneders husleje uden varme.
De tre måneders depositum er udlejers sikkerhed for lejers forpligtigelser ved fraflytning.
De sidste tre måneder er forudbetalt husleje, som lejer kan bo op i opsigelsesperioden.
10. Tag eventuelt fotografier af lejligheden ved fraflytning, så du har mulighed for at bevise, hvilken tilstand lejligheden er forladt i. -les






























































