TDC-ejerne har forsøgt at afhænde hele eller dele af koncernen. Men den vej er ikke farbar, og i stedet skal TDC klargøres til en relancering på Fondsbørsen om et par år. TDC-ejere på jagt efter ny formand.
SÅ ER DER IGEN drama om TDC. Den 30. november 2007 er det to år siden fem internationale kapitalfonde sprang ud af skabet og lagde et gigantisk bud på 76 mia. kr. (eksklusive gæld) på landets nationale telefonselskab TDC. Lige siden har den handel været omgærdet med mystik, personfnidder og krasse udmeldinger fra den nye chef, Jens Alder.
Så hvad foregår der i grunden i TDC? Er TDC kastet ud i en reel krise, er kapitalfondene ved at få kolde fødder, eller er der blot tale om en gang gedigent kommunikationskludder?
TDC-ejerne samlet i NTC Holding har angiveligt været rundt med salgsmappen og forsøgt at sælge hele eller bidder af TDC. Men ingen har bidt på. De store europæiske telekoncerner har selv rigeligt med problemer, og de helt store kapitalfonde har mere eller mindre lukket ned efter den internationale kreditkrise. Efter sigende skulle en enkelt kapitalfond dog have vist interesse for et enkelt forretningsområde i TDC.
Man må formode, at det er disse mislykkede forsøg på at sælge hele eller dele af TDC, der i denne uge fik topchefen Jens Alder til at sige, at TDC sigter mod en børsnotering om et par år. »Jeg tror – og det gør tilfældigvis også de fem kapitalfonde – at det mest sandsynlige scenarie bliver en 100 procents børsnotering om fire til seks år,« lød forudsigelsen i denne uge i dagbladet Børsen.
SÅ VED VI DET. Og så ved vi også, at det åbenbart er den daglige chef, som udtaler sig om ejerforhold, og ikke hverken ejerne selv eller formanden. Formanden i TDC hedder Henning Dyremose. 100 mio. kr.-manden, som i forbindelse med fondenes opkøb fik at vide, at han ikke kunne fortsætte som direktør, men derimod som bestyrelsesformand.
Tanken var, at netop Dyremose – den tidligere toppolitiker og finansminister – fortsat kunne pynte i butikken over for politikere, styrelser, medarbejdere og i det hele taget stå for kontinuiteten. Det er imwidlertid gået helt galt. Den nuværende TDC-chef Jens Alder har gentagne gange lagt afstand til en række af de dispositioner, som Dyremose har stået for.
Så grelt har det været, at Alder endog lagde afstand til Dyremoses farvelkys på 100 mio. kr.
Set ude fra er det uforståeligt, at de to fortsat kan udgøre ledelsesteamet i TDC. Med Alders klare markering af, at TDC skal relanceres på Fondsbørsen og især bemærkningen om, at det flugter med ejernes vurdering (læs: jeg taler med ejerne, ikke med formanden), lægges der endnu engang afstand til Dyremose.
Nu forlyder det, at headhunterfirmaet Russell & Reynolds har fået opgaven med at finde en ny formand til TDC, som således bliver det ansigt TDC skal børsrelanceres på. Om det betyder, at Dyremose kan holde sin formandspost frem til forårets generalforsamling er uvist. Og ryger den post ryger sandsynligvis også den prestigefyldte post som formand for Dansk Industri.
LIGESOM ANDRE KAPITALFONDE har nu også Kurt Björklund & Co. (de fem kapitalfonde i TDC) erkendt, at de skal lukke op. Især efter fondene har droppet tankerne om afnotering. Bedst illustreret ved, at fondene ikke købte de 2,5 procent TDC-aktier, som en fransk investor sendte i spil for nogle måneder siden. Et køb som ville have sikret fondene over 90 procent af aktierne og dermed ret til tvangsindløsning.
Ejerne har åbenbart fuldstændig ændret strategi med hensyn til TDC. Det må også samtidig betyde, at de skal tage opgaven alvorligt, med at TDC er og forbliver med at være et børsnoteret, offentligt selskab.
